Nyheder fra gl. site

Eksplosiv vækst i markedet for falske vaccinationscertifikater

Check Point Research, der er en del af Check Point Software Technologies, har gennem længere tid fulgt med i udviklingen af det illegale salg af falske COVID-19-testresultater og -vaccinationscertifikater på nettet. I en ny rapport kan analytikerne fra Check Point Software Technologies nu dokumentere, at antallet af sælgere er tidoblet på blot én måned. Således var der i starten af august ca. 1000 sælgere, hvor der i dag er over 10.000 forskellige udbydere af falske COVID-19-vaccinationscertifikater. Hvor de cyberkriminelle tidligere har udbudt forfalskede certifikater fra en håndfuld lande, kan man nu bestille vaccinationscertifikater fra hele 29 lande, herunder Sverige, Østrig, Malta og Portugal. I takt med, at flere lande kræver en form for vaccinationspas for borgere, der rejser ind og ud af landet eller skal på restaurant og bar, er markedet for falske COVID-19-vaccinationscertifikater vokset drastisk. Cyberkriminelle udnytter enhver mulighed for at tjene penge, og det behøver ikke altid involvere hacking, men kan også være ulovlig handel på internettet. Niels Zimmer Poulsen, Head of Security Engineering hos Check Point Software Technologies, Danmark Sælges i besked-app Tidligere har cyberkriminelle primært solgt de falske certifikater på det mørke internet, men salget er nu rykket til den populære besked-app Telegram. Her udbydes og sælges der i stor stil i lukkede grupper med over 300.000 medlemmer. Prisen på et falsk vaccinationscertifikat varierer fra ca. 535 kroner og op til ca. 1.850 kroner. Der er tydeligvis en stor efterspørgsel på disse vaccinationscertifikater, og da de cyberkriminelle naturligvis gerne vil sælge til så mange som muligt, …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Hver tredje mistænkelige e-mail til medarbejdere er phishing

33 pct. af de phishingmails, medarbejdere rapporterede i første halvår af 2021 kan betegnes som ondsindede eller stærkt mistænkelige. Det viser en dugfrisk rapport fra F-Secure, der baseres på indrapporteringer fra medarbejdere via F-Secures rapporteringsværktøj til Microsoft Office365. Rapporten viser også, at 59 pct af medarbejderne rapporterede mailen pga. mistænkelige links, mens 54 pct. rapporterede på grund af ukendt eller uventet afsender. Derudover rapporterede 37 pct. pga. spam-mails, 34 pct. social engineering og syv pct. på baggrund af mistænkelige vedhæftede filer. Dermed kaster rapporten for alvor lys over den potentielle effektivitet ved at indtænke medarbejderne som en integreret del af virksomhedens it-sikkerhed. Medarbejdende som første forsvarslinje I 99 pct. af tilfældene foregik selve behandlingen af indberetningerne fra medarbejderne automatisk. Her blev 33 pct. af de indrapporterede e-mails klassificeret som phishing. It-medarbejdere foretog derefter manuel analyse af den resterende ene pct. og fastslog, at 63 pct. af disse også var phishing-forsøg. Dermed tegner der sig et klart billede at, at phishing bestemt ikke er på vej af mode. Phishing er stadig en af de absolut mest anvendte metoder i forhold til at franarre virksomheders data direkte via medarbejdende. Vi ser også, at phishingmails bliver sværere og sværere at identificere, fordi de cyberkriminelle hele tiden bliver dygtigere. Moderne phishing-forsøg ligner til forveksling almindelige e-mails, og derfor skal danske virksomheder og deres medarbejdere være ekstra opmærksomme på mistænkelige mails. Morten Holm, Country Sales Manager hos F-Secure i Danmark Ofte hører man, at medarbejderne er virksomhedernes største sikkerhedsmæssige risiko. Men den holdning er for …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Gratis sikkerhedshjælp til små virksomheder

Under corona-pandemien har små virksomheder måttet vægte og veje deres udgifter, som aldrig før. Kasperskys nye rapport: ”Hvordan SMV’er kom igennem 2020-2021: Budgetnedskæringer, produktlanceringer og nye investeringsmuligheder” viser, at hele 52 pct. af virksomhederne mener, at de økonomiske udfordringer, de oplevede i corona-året, formentlig vil være permanente. Undersøgelsen viser, at den stramme økonomi under corona-nedlukning har betydet, at it-sikkerhed enten nedprioriteres eller helt fravælges. Over halvdelen (51%) af små og mellemstore virksomheder kæmper med at finde luft i budgettet til forbedringer af it-sikkerheden – også selvom de erkender, at det er vigtigt at beskytte sig mod cybertrusler. Kasperskys platform skal derfor hjælpe de små virksomheder med at opdatere deres it-sikkerhed uden at budgettet vælter. På platformen kan man lære om de bedste tilgange til sikkerhedsrutiner og processer i en virksomhed, hvordan man beskytter sine kundedatabaser, rapporter og kritisk data, hvordan man bruger så lidt tid på it, som muligt, og ikke mindst, hvordan man organiserer en virksomheds kommunikation, både internt og eksternt. Hjælp til branchespecifikke retningslinjer Udover de generelle anbefalinger kan man også indhente forskellige retningslinjer, alt efter om man f.eks. er en virksomhed i sundhedssektoren, arbejder med IP eller hyrer freelancers. Alle disse aspekter kræver ekstra foranstaltninger til at beskytte data og imødekomme specifikke krav om it-sikkerhed. Platformen har et interaktivt format, hvor brugeren skal besvare korte spørgsmål, hvorefter platformen leverer konkrete råd, som er direkte relevante for den givne problemstilling. Alle tips og tricks på platformen er simple og let forståelige, samtidig med, at de opfordrer til direkte …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Uddannelsesinstitutioner oplever den største stigning i cyberangreb

En ny undersøgelse fra Check Point Research, en del af Check Point Software Technologies, viser at uddannelsesinstitutioner, herunder danske skoler og universiteter, i stigende grad bliver ramt af cyberangreb. Således er der sket en stigning i antallet af cyberangreb på 9 procent i forhold til første halvår af 2021. Globalt set er stigningen på hele 23 procent. Analytikerne fra Check Point Research har set på, hvilke brancher og sektorer, der oplever den største stigning af cyberangreb, og her er det altså uddannelsessektoren, der i højere grad udsættes for angreb. Undersøgelsen viser tydeligt, at de cyberkriminelle forsøger at udnytte, at undervisere og elever vender tilbage til skolerne efter sommerferien. Skoler, universiteter og andre uddannelsesinstitutioner er attraktive mål for hackere, fordi de ofte er underbemandet i forhold til cybersikkerhed. Skiftet til og fra hjemmeundervisning giver en række nye sikkerhedstrusler, hvorfor uddannelsesstederne bliver nødt til at tænke langsigtet og proaktivt i deres beskyttelsesstrategi samt benytte teknologi, der kan afværge ransomwareangreb. Desuden er det vigtigt at både ansatte og elever benytter stærke adgangskoder og skifter dem hyppigt. Niels Zimmer Poulsen, Head of Security Engineering hos Check Point Software Technologies i Danmark
Nyheder fra gl. site

De fire største sikkerhedstrusler mod din mobil i dag

Som alle andre digitale enheder, så er også smartphones under en større og større trussel for at blive ramt af cyberangreb. Men hvilke typer af trusler er der typisk tale om? Og hvordan beskytter du dig imod dem? Bitdefender giver dig svaret her. Stalkerware Er en del af den såkaldte spyware-familie, der er software, som bruges til at udspionere en bruger via deres telefon. Begrebet stalkerware så dagens lys, da hackere begyndte at bruge kommercielt spyware til at stalke deres partnere. I dag er det, som navnet antyder, en populær metode blandt stalkere. Men også arbejdsgivere er blevet set bruge softwaren til at holde øje med deres ansatte. Stalkerware kan bruges til at følge dig i den fysiske verden, læse dine beskeder og hvad du skriver og endda tænde for kamera og mikrofon, så stalkeren kan følge med i, hvad du foretager dig. Stalkerware bliver typisk installeret på din telefon af en stalker, der har adgang til den, men du kan også være uheldig og downloade det over nettet som med al andet malware. Derfor er et af de bedste forsvar mod stalkerware og malware generelt at have installeret en sikkerhedsløsning på din telefon, som opfanger og standser truslen. Phishing Langt de fleste har i dag set et forsøg på et phishing-angreb. Det er en besked, der bliver sendt til dig, hvor du bliver bedt om hjælp, får at vide, at du har vundet en præmie eller på anden måde opfordres til at gøre noget med det samme – som …. (læs mere her)