Nyheder fra gl. site

Cyberkriminelle forsøger at afpresse danskere – våbnet: Sexvideoer

Cyberkriminelle leder hele tiden efter nye måder at fuppe internetbrugere for penge på, og med en stor stigning i folks brug af sex-websteder, er det ingen overraskelse, at det nu er her de forsøger sig med en ny afpresningsmodel – Sextortion. Men i stedet for bare at sende en generisk mail ud, så har disse cyberkriminelle faktisk gjort en del mere ud af det. De skriver nemlig i mailen, at de kender dit kodeord, og de skriver det endda i mailen. Men de er stadig fup, skriver CSIS Security Group. De passwords kommer fra lækager som vi har set, blandt andet fra LinkedIn og flere andre. Men det er effektivt med en personlig oplysning, og CSIS skriver: ”For at øge chancen for at ofret hopper i fælden og betaler afpresningen, medfølger der et password som stammer fra en datalækage og dermed kan være et password som ofret har brugt på et tidspunkt eller stadig anvender. Det gør denne trussel langt mere troværdig. Slet e-mailen eller anmeld sagen til Politiet.” Allerede nu har CSIS modtaget flere henvendelser fra danskere der har været udsat for sådan en afpresningsmail, og disse mails er skrevet og skabt til at skabe panik, og dremed få folk til at betale løsesummen, omkring 12.000 danske kroner. Alle de tilfælde som CSIS kender til, har været bluf, og derfor maner CSIS til besindelse. De har tre råd som alle bør følge: Skriv aldrig tilbage til afsenderen Send aldrig penge/bitcoins ved afpresning Kontakt politiet, eller slet e-mailen (gør ikke …. (læs mere her)
Foto: If forsikring
Nyheder fra gl. site

It-kriminelle udnytter arbejdsmailen i ferien

At tjekke mails på mobilen udgør en større sikkerhedsrisiko end hvis man sidder foran computerskærmen på jobbet. Sådan lyder det i en pressemeddelelsen fra forsikringsselskabet if. – Chefer og medarbejdere, som ikke kan lægge mobilen fra sig på ferien, er en lækkerbisken for hackere og cyberkriminelle, forklarer Peter Granlund, cyberrisiko-ingeniør hos forsikringsselskabet If. Skærmvisningen og programmer på telefonen giver typisk mindre-detaljerede oplysninger end på computerskærmen. Og når man er i et afslappet feriehumør, er man ofte mindre omhyggelig med at tjekke hvem afsender er, end hvis man er på arbejdspladsen, forklarer Peter Granlund. Dernæst er det er sværere at identificere, hvem der er den reelle afsender, når man læser mails på sin telefon. – De it-kriminelle har godt styr på, hvornår danskerne holder ferie, og de udnytter ferieperioden til at snige sig ind i virksomhedernes it-systemer. Når man holder ferie, men samtidig holder sig opdateret på arbejds-mailen, bruger man mindre tid på hver enkelt mail. Ofte scanner man bare. Og så går man glip af de små signaler, der indikerer at noget kan være galt, siger Peter Granlund. Falske links Han fremhæver særligt mails med vedhæftede filer og falske links som sikkerheds­risici. Dokumenter kan indeholde skadeligt indhold og koder, og links kan føre til falske URL’er, som kan udsætte virksomheden for en risiko, hvis man klikker på dem. Komplette webadresser er sværere at læse på en mobilskærm, og det udnytter it-kriminelle, når de laver falske webadresser, som ligner de rigtige. – På computerskærmen kan du føre markøren over og kontrollere …. (læs mere her)
Ingen billede
Nyheder fra gl. site

Google lader angiveligvis app-udviklere læse folks Gmails

På trods af at Google for et år siden lovede mere privatliv til deres brugere, så tyder det på, at det ikke er tilfældet. Angivelig har hundredevis af app-udviklere adgang til millioner af mailbokse på Gmail. De mailbokse som udviklerne kan få adgang til, tilhører folk der abonnerer på email-baserede tjenester og sammenligningstjenester – fx prissammenligninger. Ifølge Wall Street Journal så har nogle af disse firmaer trænet software til at scanne mails, mens andre virksomheder angiveligt skulle tillade deres medarbejdere at kigge beskeder igennem. Det skræmmende er at for lidt over et år siden lovede Google ellers at de ville stoppe med at scanne deres brugeres mailbokse, men de har tydeligvis ikke gjort så meget med at beskytte deres brugeres mailbokse mod scanning fra app-udviklere uden for Google. Det kan næppe være et specielt godt tidspunkt for Google, at dette kommer for dagens lys. Persondataforordningen, GDPR, fra EU betyder at personlige data skal beskyttes ellers vanker der store bøder, og USA har også sat ind på at øge beskyttelsen af folks personlige oplysninger. Det øgede fokus skyldes ikke mindst Cambridge Analytica-skandalen som Facebook lige har været ude i, og hvor personlige informationer for mere end 80 millioner Facebook-brugere blev lækket. At Google lader deres udviklere få adgang til deres brugeres mailbokse er ikke noget nyt. Meld dig på en prissammenligningstjeneste i USA, og du vil blive bedt om at give adgang til fx din mailboks (jeg håber så ikke at du gør det, og fatter ikke de folk der faktisk …. (læs mere her)
Ingen billede
Nyheder fra gl. site

Deling af streamingtjenester er guf for hackere 

Vi har hørt det mange gange før. Vi skal sikre vores enheder og systemer med passwords, der er svære at knække. Alligevel bruger knap fire ud af ti danskere elementer i deres passwords, der gør det nemt for hackere at få adgang til deres personlige data. Mest almindeligt er eget navn, tidligere eller nuværende kæledyrs navn samt familiemedlemmers navne. Det viser en ny undersøgelse foretaget blandt 2.000 danskere af YouGov for bredbåndsudbyderen Stofa. Unge deler passwords med vennerne Hver fjerde dansker har ifølge undersøgelsen delt deres password til streamingtjenester med fx venner eller familie. Kigger man på den yngre generation, de 18-29-årige, er tallet næsten dobbelt så højt. Her er det hele 41 procent, der har delt deres passwords til streamingtjenester. Men delingen af passwords kan udgøre en sikkerhedsrisiko, lyder det fra Henrik Larsen, der er chef for DKCERT og bestyrelsesmedlem i Rådet for Digital Sikkerhed: ”Man skal tænke sig om, før man deler et password til en streamingtjeneste med andre, for man ved jo ikke, hvordan den man har delt sit password med, bruger og opbevarer det. Mange bruger det samme password eller variationer af det på tværs af forskellige tjenester. Det udgør en kæmpe risiko, for hvis en hacker først får adgang til ét af dine passwords, giver det nærmest direkte adgang til dine andre konti, fx Facebook- eller bankkonto, da de vil være langt nemmere at knække, hvis de bygger på samme syntaks. Der bliver stjålet millioner af passwords på nettet på den måde,” siger han. Brug unikke …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

macOS bryder sikkerheden på krypterede harddiske

Det er de to macOS-eksperter Wojciech Regula og Patrick Wardle der til BleepingComputer fortæller om denne sikkerhedsbrist i det populære operativsystem. Umiddelbart lyder det måske ikke som det store problem, men de miniaturebilleder bliver gemt på ikke-krypterede dele af harddisken i en, for eksperter, kendt sektion af harddisken. Herfra kan de små miniaturebilleder let findes af malware eller specielle softwareværktøjer der bruges til at undersøge computere med – de såkaldte forensics tools. På den måde kan dele af indholdet på den krypterede del af harddisken afsløres uden at brugerne ved det. Miniaturebilleder skabes automatisk På alle Mac-computere vil Finder og QuickLook helt automatisk skabe disse miniaturebilleder når den ser filerne første gang, og for dem der ikke ved det er Finder den app der har samme funktion som stifinder på en Windows-computer. Når en bruger dykker ned i en ny folder, henter Finder automatisk ikoner for de filer der er i disse foldere. Når det handler om billeder bliver disse ikoner lidt efter lidt udskiftet med miniaturer der viser et preview af billedet – godt nok i lille format, men stadig. Nu sker der så efterfølgende sket det, at i en af de nyeste macOS-versioner har Apple tilføjet en ny funktion til Finder – QuickLook. Denne funktion gør at alle du får vist indholdet af en fil ved at holde mellemrumstangenten nede når du har markeret filen. Det preview som QuickLook danner er et billede som alle de ikoner Finder skaber – dog er det markant større, og de gemmes …. (læs mere her)