Editors choice

TEST: moto g84 5G er en spændende smartphone til en meget rimelig pris

Midt i en tid, hvor topmodellerne forsøger at overgå hinanden i specifikationer – og pris – er det bare skønt at se en smartphone som moto g84 5G fra Motorola (der jo ejes af Lenovo). Motorola er kendt for at lave mobiler fyldt til randen af spændende teknologi og samtidig sende dem på gaden til en meget lav pris. Det gælder også for den nye smartphone moto g84 5G, der kan erhverves for omkring 2.000 kroner, men som trods alt har adskillige meget spændende teknologier indbygget. Men samtidig er der en anden ting der gør denne smartphone ret spændende, noget som jeg ikke plejer at lægge så meget vægt på i mine anmeldelser, men som jeg faktisk synes denne mobile fortjener. Den nye smartphone har nemlig ikke glas, aluminium eller plast på bagsiden. I stedet har Motorola valgt at beklæde den med, hvad de kalder, vegansk læder. Og ja – jeg ved godt at det er et syntetisk materiale, men det føles næsten som læder, og det giver mobilen en fed følelse når du holder på den. Ikke den der superglatte overflade der gør at man er bange for at tabe mobilen, eller lægge den fra sig på bordet af frygt for at den skal skøjte hen over bordpladen. Samtidig har Motorola valgt at levere disse mobiler i en række spændende farver, og den klart mest interessante er den Pantone-godkednte Viva Magenta, en meget flot rød farve. Samtidig har de gjort mobilen imponerende tynd, dimensionerne er på sølle 160 x …. (læs mere her)
Nyhedsbrev

TEST: Razr 40 – en skøn foldbar smartphone

Foldbare smartphones er ikke længere noget nyt, og Motorola var blandt de første der lancerede en såkaldt clamshell-version, deres Razr-model. For dem af os der gamle nok til at huske det, så var Razr også navnet på de klaptelefoner Motorola lancerede tilbage i starten af 2000-tallet, telefoner jeg var helt vild med. Den nyeste model, Razr 40, har fået et løft på utrolig mange områder, ikke mindst på designsiden, og den er på mange måder et fortrinligt valg, hvis du gerne vil have en smartphone der kan ligge i lommen, og stadig fungere som en stor smartphone – hvis du folder den ud altså. Lad os lige starte med designet. Motorola har ændret på hængslet så mobilen nu er lige høj fortil som bagtil når den er foldet sammen, sølle 15,8mm. Det er med til at give mobilen et meget elegant design, og hertil kommer at den er beklædt med et kunstlæder (der af uvisse årsager også bliver kaldt for vegansk læder). Det er også med til fremhæve mobilen, og den ligger ikke og glider rundt på bordet. Jeg er ret glad for den beklædning. Razr 40 har to skærme, en lille 1,5″ skærm, der bruges når den er klappet sammen, og så er der den 6,9″ store pOLED-skærm (og ja – det lille ‘p’ er ikke en trykfejl), der dukker op når du folder skærmen ud. Den lille skærm har en række spændende funktioner, der er en række forskellige widgets der kan bruges på den lille skærm, så du …. (læs mere her)
Headsets og højttalere

TEST: Denons PerL Pro har et meget spændende design og fed pasform

Hvor de fleste producenter af de såkaldte True Wireless headsets er gået efter at gøre deres headsets mere og mere diskrete, så har Denon gjort det stik modsatte med PerL Pro. Headsettet har en kæmpe stor plade der dækker store dele af øret, og så står der et fint ‘Denon’ på det – du er ikke i tvivl om, at Denon godt vil have du signalerer hvad du har i øret. Denon har indgået et samarbejde med Masimo, og derfor er PerL Pro udstyret med den såkaldte Adaptive Acoustic Technology (ATT), der er en metode hvorved headsettet kan måle, hvordan dit øre reagerer på forskellige lyde. Headsettet sender en række forskellige lyde ind i øret på dig, og så bliver ørets reaktion analyseret og kortlagt. Med de data kan app’en så indstille headsettet, så det passer bedst muligt til din hørelse. Allerede nu har vi et par funktioner jeg godt kan lide, men headsettet havde mere gemt i sig, komforten. For PerL Pro er let det headset der har siddet bedst i øret på mig. Uanset hvor længe jeg brugte det, så fik jeg aldrig følelse af, at headsettet pressede i øret på mig, eller at det blev ubehageligt at have på. Samtidig så er betjening af headsettet berøringer, og ikke fysiske tryk, hvilket gør at man ikke presser headsettet ind i øret under brug – endnu en fed ting ved PerL Pro. Opsætning med udfordringer Det var en relativ let proces at få sat headsettet op, men der var …. (læs mere her)
Editors choice

DJI Osmo Action 4 – fedt og dyrt action cam

Det er efterhånden blevet hverdag at have et action cam med på løbeturen, cykelturen, træningen i centret eller andre steder, hvor folk gerne vil lave action-baserede videoer uden nødvendigvis at have et stort kamera med dig, og endda have filmene frie. Jeg har testet det nye action cam fra DJI, Osmo Action 4, i en version de kalder for Adventure Combo. Uanset hvilken pakke man vælger at købe er selve kameraet det samme. Men i Adventure Combo følger der en række tilbehør med, der på det nærmeste forsyner kameraet med superkræfter. Men inden jeg kigger på tilbehøret, så lad os lige kigge nærmere på selve Osmo Action 4. Som med andre DJI-produkter, så kræve det at du har en DJI-konto før du kan aktivere det, og det frustrerer mig en del. Jeg fatter ikke at det skal være nødvendigt at vi har konti over alt, bare for at kunne bruge et produkt vi lige har købt. Men det er altså tilfældet – og som med alle andre produkter, så vælger jeg at trække lidt fra her, for det irriterer mig. Klimaaftryk Der har ikke været nogle oplysninger om kameraets klimabelastning. Men det kommer med rigtig mange enheder pakket ind i plast. Ros skal der dog også være plads til, for alle papæsker er lige til at pakke samme og smide ud som papaffald. Men herudover er det let at komme i gang med at bruge kameraet. App’en finder hurtigt kameraet, opdaterer det, og derefter kan du så enten vælge at …. (læs mere her)
Laptops

TEST: Flot kraftoverskud i Galaxy Book3 Pro 360

Det er længe siden jeg sidst har brugt en stationær computer. Jeg er kæmpe fan af en god laptop – eller tablet – som jeg kan tage med mig. Men den skal helst også have kræfter nok til at jeg kan arbejde på den når jeg er på kontoret, hvilket for mig betyder, at den skal have masser af hestekræfter så jeg ikke sidder og bliver irriteret over den, når jeg f.eks. redigerer videoer på den. Galaxy Book3 Pro 360 viser at det er muligt både at have en tynd laptop i et flot design, med masser af kræfter til stort set alle opgaver. Jeg var meget tilfreds med hvad den kunne præstere i mine produktive programmer. Den nye laptop fra Samsung har en kæmpeskærm på hele 16″, hvilket mine gamle øjne sætter stor pris på. Men samtidig er den designet så den er virkelig tynd, og vægten er ikke speciel høj, hvilket bare gør det mere oplagt at tage den med i tasken. Nu vi er ved designet, så skal jeg også rose både tastatur og touchpad. Laptoppen har et tastatur i fuld størrelse, inklusiv et numerisk tastatur. Tasterne er gode og behagelige at arbejde på, omend jeg altid ville sætte et ekstern tastatur på, hvis jeg skulle arbejde på det i længere tid ad gangen. Touchpad er stor og let at bruge, dejlig følsom og den er placeret så den ikke ligger i vejen for håndled. Med til Galaxy Book3 Pro 360 er en S Pen du kan …. (læs mere her)