
Hvor de fleste producenter af de såkaldte True Wireless headsets er gået efter at gøre deres headsets mere og mere diskrete, så har Denon gjort det stik modsatte med PerL Pro. Headsettet har en kæmpe stor plade der dækker store dele af øret, og så står der et fint ‘Denon’ på det – du er ikke i tvivl om, at Denon godt vil have du signalerer hvad du har i øret.
Denon har indgået et samarbejde med Masimo, og derfor er PerL Pro udstyret med den såkaldte Adaptive Acoustic Technology (ATT), der er en metode hvorved headsettet kan måle, hvordan dit øre reagerer på forskellige lyde. Headsettet sender en række forskellige lyde ind i øret på dig, og så bliver ørets reaktion analyseret og kortlagt. Med de data kan app’en så indstille headsettet, så det passer bedst muligt til din hørelse.
Allerede nu har vi et par funktioner jeg godt kan lide, men headsettet havde mere gemt i sig, komforten. For PerL Pro er let det headset der har siddet bedst i øret på mig. Uanset hvor længe jeg brugte det, så fik jeg aldrig følelse af, at headsettet pressede i øret på mig, eller at det blev ubehageligt at have på.
Samtidig så er betjening af headsettet berøringer, og ikke fysiske tryk, hvilket gør at man ikke presser headsettet ind i øret under brug – endnu en fed ting ved PerL Pro.
Opsætning med udfordringer
Det var en relativ let proces at få sat headsettet op, men der var også et par udfordringer, og noget jeg bare ikke kunne lide. For det kræver nemlig en konto hos Denon før man kan bruge app’en, og det frustrerer mig meget. Jeg har sagt det før – hvorfor en producent skal have mine data, og mulighed for at samle informationer ind om mig når jeg bruger det, ved jeg bare ikke. Jeg har jo allerede betalt for headsettet, og i dette tilfælde betalt ret meget.
Men da jeg først havde en konto, så var det let at komme videre. Headsettet kørte en test på pasformen, og derefter analyserede det så min hørelse og lavede en personlig profil til mig. Man kan forresten lave op til tre forskellige profiler, men jeg havde svært ved at se, hvad jeg skulle bruge de to andre til.
Under opsætninger blev jeg også introduceret til den rumlige lyd, som kan slås til og fra, samt funktionen Social Mode, hvor tale fra andre ville blive sendt igennem. Fine funktioner, og den rumlige lyd blev med det samme slået til. Den sociale funktion brugte jeg aldrig, for for mig er det naturligt at tage headsettet ud af øret når nogen snakker til mig.
Men det bringer mig lige ud på en lille omvej, headsettet og etuiet. For designet gør at det er utrolig svært at tage øredutterne ud af etuiet. Jeg kæmpede hele tiden med det, og lære aldrig for alvor en måde, hvorpå jeg let kunne få headsettet ud af etuiet.
Tilbage i app’en igen, skal jeg lige nævne at man også selv kan justere lyden via den indbyggede equalizer, og du kan justere mængden af den fordybende lyd – hvilket er en funktion som forstærker et stort område af bassen.
God men forvirrende lyd
Jeg lyttede til masser af forskellig musik i headsettet, og jeg var stort hele tiden glad for lydbilledet. Men ind i mellem undrede det mig altså lidt. For nogle gange var det som om bassen blev en anelse uldne, eller støvet – det kan være svært at beskrive præcist.
Det var specielt hvis jeg hørte ukompliceret musik, der var det som om headsettet ikke rigtig formåede at skille alle toner ud fra hinanden. Men så snart jeg hørte jazz, klassisk, hård rock eller lignende så var headsettet rigtig god til at lave et godt og sammenhængende lydbillede.
Jeg skal dog også sige, at jeg nød at lytte til musik med PerL Pro i ørene, dels sad det bare vildt godt, dels var lydbilledet helt generelt rigtig godt, og jeg kunne justere mig ud af rigtig mange ting i app’en.
Men headsettet er også dyrt, og det skal du tage med i betragtning.
Bedømmelse
Samlet vurdering 90%

Denon PerL Pro har et meget spændende design, det har en fænomenal pasform og komfort og det leverer nogle meget spændende tilpasningsmuligheder i app’en.
Lydkvaliteten er generelt rigtig god, omend den fra tid til anden kikser lidt i basområdet, hvor jeg nogle gange oplevede ulden lyd.
Overordnet set er det dog et spændende headset, der måske ligger en anelse for højt i pris.
Du kan læse mere om Denon PerL Pro her.
Denon PerL Pro har en pris på omkring 2.600 kroner i skrivende stund