iPad 9.7" og MediaPad M5. Foto: Lars Bennetzen
Gadgets

TEST: iPad 9,7” vs MediaPad M5

Der er ingen tvivl om at den mest udbredte tablet i Danmark, og måske verdenen, er en iPad. Om det så er en iPad Pro, iPad 9,7” eller en ældre version. Antallet af Android tablets er begrænset, og helt ærligt så har der ikke rigtigt været nogle tablets der for alvor har kunnet udfordre kongen over tablets. Apple har nu sendt en ny version af deres 9,7” iPad på gaden, og samtidig har Huawei lanceret deres MediaPad M5, en 10,8” Android-baseret tablet. Jeg kunne ikke lade være med at sætte de to tablets op mod hinanden for at se, hvilken der er bedst, og – spoiler alert – der er ikke den store forskel. Faktisk så endte testen med at de to klarer sig lige godt, og selv ikke målfoto kunne afgøre hvilken der er den bedste. De imponerende skærme Begge tablets er udstyret med suveræne skærme. iPad 9,7” har en Retinaskærm med en opløsning på 2.048 x 1.536 mens MediaPad M5 klarer opløsning på 2.560 x 1.600. Begge giver et supergodt skærmbillede, men når du arbejder med billeder på de to tablets er der ingen tvivl om, at billederne står skarpere på MediaPad M5. Når det så er sagt, så er farverne på iPad mere naturlige end på MediaPad. Specielt når du kigger på billeder taget i naturen afslører denne farveforske sig. Grøn er langt mere grøn, og den blå himmel får lige et par ekstra procent på de blå farver. Det er naturligvis et spørgsmål om smag, men …. (læs mere her)
Editors choice

VIDEOTEST: iPad Pro v2 imponerer

Hvorfor er det lige du skal købe en iPad Pro version 2? Tja – efter min mening er det klart den bedste tablet på markedet i øjeblikket. Du kan snildt erstatte din laptop med den, og den ydelsesmæssige opdatering den har fået kan virkelig mærkes. Jeg har testet den, og her i denne video kan du se, hvad jeg mener om den.
spectre x360
Laptops

TEST: HP Spectre X360 13” – elegant men tung hybrid laptop

Jeg er dybt afhængig af min laptop, når jeg rejer rundt i verden har jeg den altid med, og den skal både have hestekræfter nok til at kunne trække mine vanlige applikationer, og så skal den også have en skærm der er værd at se film på (for helt ærligt – hvem ser ikke Netflix og HBO når vi rejser?). Men den skal også have en størrelse der gør skærmen interessant og så skal vægten ned. Spectre X360 13” fra HP opfylder rigtig mange af de krav, og også et par stykker mere som jeg ikke lige har nævnt i indledningen. Den har et pænt slankt design, og der er ingen tvivl i mit sind om, at den er blevet inspireret af MacBook Air. Man kan altid diskutere design, men personligt så mener jeg at den har et flot og elegant design, og selvom den er en anelse tykkere end en MacBook Air, så kan den stadig snildt ligge i en taske uden at fylde nævneværdigt op. Men, og her er så et af de punkter hvor jeg synes den skuffer lidt, den er alt for tung. Maskinen har en skærm på ’kun’ 13”, hvilket faktisk er fint nok til en rejselaptop – ikke mindst fordi skærmen faktisk er ganske fortrinlig (mere om det senere). Men når vægten så når lige over 1,3kg uden strømforsyning, så er det bare for tungt. Faktisk så snød den mig ret meget da jeg så den første gang. Den elegante finish og tynde design …. (læs mere her)
Bronze

TEST: Acer Spin 7, dyr og elegant hybrid

Lad os starte med det samme med at sige, at wauw-faktoren er i orden når det kommer til den lille Spin 7 fra Acer. Med en tykkelse på knapt 11mm og en vægt der stopper på 1,26kg er det faktisk en ret lille maskine. Samtidig er vi helt vilde med overfladen der i den sorte farve, giver et meget elegant udseende, og Acer skal også have ros for udseende når vi åbner låget og kigger på den som helhed. Godt tastatur med en meget stor, aflang, mouse pad, og det hele virker bare flot og elegant. Vi skal også lige rose hængslerne, som er specielt vigtige på en laptop, hvor låget kan svinge 360 grader rundt. De er utrolig solide, og det er med til at give maskinen en robusthed, som nogle gange forsvinder når laptoppen skal være så lille som tilfældet er her. Lidt om Spin 7 Hvis du ikke har gættet det allerede, så er Spion 7 en laptop i hybrid-klassen. Hvilket vil sige, at den har flere forskellige tilstande den kan fungere i. Der er den traditionelle laptop-mode, hvor Windows fungerer som du kender det fra andre laptops. Men den kan også stå i det såkaldte ’tent mode’, hvor den danner et omvendt V, og så kan du bruge den til præsentationer. Eller den kan klappes helt sammen med skærmen udad, og så går den over i tablet-mode. Her er det måske lige værd at bemærke, at både tent-mode og tablet-mode rent OS-mæssigt er det samme – …. (læs mere her)
Lenovo Yoga Book
Gadgets

TEST: Yoga Book – en ny type tablet på godt og ondt

Yoga Book ligner faktisk en bog når du får den. Den er pænt hængslet i venstre side, og med logoet i nederste venstre hjørne får man følelsen af at sidde med en (metal) bog i hænderne. Når du åbner den er der så en skærm på venstre side, og en stor sort plade på højre side. Nu kan du så vælge at bruge Yoga Book på et par forskellige måder. Enten lægge den på bordet og bruge den som en standard tablet, hvor skærmen er den vanlige berøringsfølsomme skærm. Du kan også tænde for et såkaldt ’halo tastatur’ der dukker op på den sorte plade. På den måde slipper du for at bruge Androids eget indbyggede tastatur på skærmen. Endelig kan du også vælge at bruge skrivepladen sammen med et stykke papir, og den medfølgende pen (Real Pen). På den måde kan du skrive på et almindeligt stykke papir, og automatisk få en digital kopi på Yoga Book. Det lyder så godt Vi er lidt forelskede i hele ideen bag Yoga Book, og elegancen og vægten er da også med til at gøre os endnu mere glade for denne spændende tablet. Så lad os lige dvæle lidt ved denne 10,1” tablet. For den er faktisk på mange måder en rigtig fed gadget. Som tablet er den spændende, og det indbyggede Halo-tastatur gør at den blive et endnu bedre værktøj på farten. Men lad være med at tro, at du kan bruge Halo-tastaturet som du ville et almindeligt tastatur. For du …. (læs mere her)