Bronze

TEST: To nye eksterne drev fra Verbatim

Hvis du følger med på disse sider, så ved du godt, at jeg er storforbruger af eksterne lagermedier. Og jeg var ret begejstret over at få mulighed for at teste to helt nye drev fra Verbatim. Dels er det drevet Store ‘n’ Go SSD på 1TB, dels er det drevet Fingerprint Secure Hard Drive på 2TB jeg har kigget nærmere på. Eksternt SSD Det første er, som navnet antyder, et SSD, og det giver umiddelbart to fordele. Dels fylder det ikke ret meget, dels så er det – i princippet – lynhurtigt. Derudover så er der jo absolut ingen støj fra drevet, for der er ingen mekaniske dele, men dette er, for mig, ikke så vigtig en pointe, for normalt så er der alligevel enten så meget støj på mit kontor at jeg ikke kan høre en lille eksterne harddisk, eller også så er støjniveauet fra den eksterne harddisk så lille at jeg ikke lægger mærke til det. Men hastigheden og det at drevet ikke fylder så meget er vigtigt for mig. Verbatim har også gjort en del ud af designet, for dette SSD har fået en overflade der er hævet i et mønster der mest af alt minder om diamanter (omend sorte). Og nu vi er ved designet, så må jeg lige kommentere på materiale valget. For det irriterer mig altså, at drevet er indkapslet i noget der minder om hård plastik. Jeg ved ikke om det virkelig er plastik der dækker drevet, men det føles sådan. Det giver …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Vildt hurtig eksternt lager til gameren

Jeg er storforbruger af eksterne harddiske. Jeg optager en del video, og i stedet for at tynge min harddisk med de store filer, så smider jeg dem ofte over på en ekstern harddisk. Det kræver ikke den store hastighed – med mindre du er sart med, hvor hurtig du kan hente billedet fra moster Olgas 80 års fødselsdag ind på computeren. Men jeg oplever i stigende grad, at jeg godt kunne tænke mig at udvide min laptops kapacitet, så jeg har mulighed for at installere flere, og større, programmer på den – ikke mindst flere spil og flere programmer som Premiere Pro og Photoshop fra Adobe. Så da jeg fik mulighed for at teste WC_Black P50 Game Drive SSD, var jeg ret begejstret – for hvis det holdt hvad det lovede, så kunne jeg ikke alene frigive plads på min hårdt prøvede harddisk – jeg kunne også installere endnu flere fede spil og store krævende programmer. Fylder næsten intet Som et ægte SSD, så hverken fylder eller vejer drevet ret meget. Men Western Digital har gjort meget ud af at gøre det solidt og robust – også at se på. Det er, ikke overraskende, sort, og har et design der leder tanken hen på en container i Sydhavne – bortset fra at WD_Black P50 Game Drive, ikke er rustent eller lugter af urin… Det oser af kvalitet, og det der industri-look giver det bare et superfedt udseende. Det kommer forresten i tre forskellige størrelser, 500GB, 1TB og 2TB. For at …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

VIDEOTEST: Tintin Match, dansk spil til din smartphone

Jeg har altid været vild med Tintin, så da der kom et dansk spil med titlen Tintin Match, måtte jeg bare prøve det. Spillet er et match spil, altså den type, hvor du skal få tre eller flere klodser på linje, eller i bestemte mønstre. Spillet udmærker sig desværre ikke, eller adskiller sig fra andre spil på markedet, bortset fra at det er dansk og med flot grafik. Men gameplay er velkendt, og du kan stadig købe dig til power ups som giver dig mulighed for at vinde i spillet. Du kan se hele min anmeldelse herunder i videoen, hvor du også kan se spillet. Samlet vurdering 50% Og kun fordi spillet er dansk, baseret på Tintin og har rimelig flot grafik. Men der er ikke noget særligt ved spillet eller dets gameplay. Du kan finde Tintin Match til iPhone her. Du kan finde Tintin Match til Android her.
Gadgets

TEST: Bose NC 700 et fantastisk headset

Bose lover dig et headset ud over det sædvanlige. Med justerbar noise cancelling, 20 timers batterilevetid, touch kontrol og stemmeassistent.  Det gode Fantastisk noise cancelling  Sidder godt  Fremragende lyd  God volumen  20 timers batterilevetid  Velfungerende stemmeassistent  Brugervenlig equalizer  Det dårlige Lidt skarpere bas, tak Konklusion Samlet vurdering 94% Bose gør det virkelig svært at finde noget at brokke sig over. Lyden er fremragende og med god balance. Equalizeren i appen kan ikke være mere brugervenlig, men skruer jeg op helt op for bassen, så forvrænger lyden. Selve volumen er højere end jeg er vant til i trådløse hovedtelefoner, og det er et stort plus. Batterilevetiden på 20 timer får du ikke ved fuld volumen, men det er nok de færreste, der lytter til så høj musik. Jeg kan sagtens bruge dem to-tre dage, inden de skulle lades op.   Hovedtelefonerne er behagelige at have på, og jeg kan have dem på i mange timer, uden at de generer. Noise cancelling funktionen kan indstilles fra 0-10, og du kan i appen vælge tre favorit indstillinger, som du kan skifte imellem med et tryk på en knap. Det er en smart funktion, som virkelig gør det nemt at tilpasse noise cancelling efter dit behov. Støjreduktionen fungerer godt, men er lige en anelse mindre effektiv end den du finder i Sonys WH-1000XM3. Det er dog kun noget, jeg kan høre ved direkte sammenligning, og Bose NC700 er behageligere at have på i længere tid. Generelt er oplevelsen fantastisk, og med NC 700 er …. (læs mere her)
Gadgets

TEST: Superlyd til nærmest ingen penge

Trust Nika Compact trådløse hovedtelefoner kan fås til under 200 kroner og giver fremragende lyd for pengene. Ifølge producenten får du 8 timers spilletid uden opladning og 18 timer, hvis du undervejs oplader i det medfølgende etui. Samtidig spiller hovedtelefonerne højt og er så behagelige, at du kan have dem langt tid uden at de generer.    Det gode:   Batterilevetid  Spiller højt  Sidder virkelig godt  Styr musikken ved tryk på hovedtelefonerne  Det dårlige:   Bluetooth forbindelsen er udfordret  Kræver fikse fingre at få ud af etuiet.  Kvaliteten falder ved høj volumen  Ingen volumen-knap på hovedtelefonerne  Konklusion Samlet vurdering 72% Jeg var noget skeptisk, da jeg så prisen på hovedtelefonerne. En pris under 200 kroner er ikke meget for et par trådløse hovedtelefoner. Men brugeroplevelsen og lyden er over forventning hos Trust Nika Compact. Især volumen er høj, og det er ellers typisk et sted, producenterne skruer ned, fordi det giver længere batterilevetid. De sidder godt og blødt i ørerne, og flere gange har jeg glemt, at jeg havde dem i. Det er nemt at betjene musikken eller telefonopkald via hovedtelefonerne, men volumen kan du kun styre fra mobilen. Lyden er god, og det er først, når jeg rammer 90-95% på volumenknappen, at musikken begynder at forvrænge i mellemtoner og diskant. Der er ikke tale om et kæmpestort lydbillede, hvor alle detaljer i musikken står tydeligt frem, men lyden er klar og god nok til de flestes brug. Det er bestemt ikke en dealbreaker og slet ikke til den lave …. (læs mere her)