Gadgets

TEST: Designer-smartwatch uden spræl

Explorist HR er et af Fossils smarte ure. Fossil har slået sig op på flotte designs, og det holder de i høj grad med Explorist HR. Uret er baseret på Wear OS fra Google, og Fossil har valgt at basere sig tæt på den helt nøgne version af Wear OS. Det vil sige, du får ikke noget andet i uret end det som Google har tiltænk sig. Det kan der være mange gode grunde til, men det betyder også, at du ikke får noget som helt i dette ur, som du ikke kan få i alle andre smarte ure der kører på Wear OS. Så derfor er det andre steder vi skal lede efter noget der gør uret specielt. For mig er det designet sammenholdt med nogle af de urskiver som Fossil selv leverer. Det giver uret et superflot og meget elegant udseende. En af de ting jeg virkelig er glad for, er muligheden for at urskiven altid er tændt. Eller skal jeg sige – en mindre version af urskiven kan stå tændt. Uret bruger mindre strøm, men jeg kan stadig se hvad klokken er, og når man som jeg sætter pris på en urskive der ligner et analogt ur, så ser det faktisk ud som et analog ur hele tiden. Når jeg så aktiverer uret, så tænder den ’rigtige’ urskive, og hele urets funktionalitet kommer tilbage. Funktionerne i uret Når du har installeret uret via Wear OS app’en, så får du adgang til de traditionelle funktioner, som kalenderadgang og …. (læs mere her)
Ingen billede
Bronze

STORTEST: 10 hovedtelefoner til casual lytteren på farten

Hovedtelefoner findes i mange forskellige versioner og prisklasser. Står du og klør dig i nakken, når du kigger forbi e-shoppen eller elektronikforretningen, fordi du ikke ved, hvad du skal vælge, bør du starte med at tænke på dit behov – derefter pris og type af hovedtelefoner. For et valg betyder også et fravalg, og hvis du mest hyggelytter til musik på farten, bør du nok ikke vælge kablede hovedtelefoner til kr. 5.000 uden støjreduktion – det ville være overkill og ikke dække dit behov tilstrækkeligt. Denne stortest henvender sig ikke til lydeksperten eller hi-fi-entusiasten, men til dig, der hyggelytter til musik i hjemmet, på kontoret eller på gaden. Derfor ligger testemnerne i prisklasserne kr. 1.000-2.500, så du får en fornemmelse af, hvad du får for pengene, hvis du køber de lidt dyrere hovedtelefoner i forhold til de billige. Jeg kigger på around-ear hovedtelefoner, der omslutter ørerne, on-ear, som sidder på ørerne, og in-ear, der er ørepropper, du kommer i ørerne. Langt de fleste hovedtelefoner og øretelefoner har i dag flere funktioner indbygget som støjreducerende filter, mikrofoner til telefonopkald og forbindelse til din telefons stemmeassistent. Funktionerne er praktiske, i et variabelt omfang, men ofte er de blot lir, der fjerner producentens fokus væk fra musikken. Empty attachment or post type not equal ‘attachment’   Mikrofonerne kommer jeg ikke ind på i testen, med mindre de udgør en særlig del af producentens markedsføring. For mikrofoner er efterhånden standardudstyr, men de udgør en ekstra funktion, som oftest leverer en elendig samtalekvalitet, fordi telefonopkald …. (læs mere her)
Laptops

TEST: Smuk HP-bærbar klædt i læder

Det må siges, at være et nyt koncept, HP har lanceret, med en computer, der er helt pakket ind i læder. Resultatet er en lækker og luksuriøs computer, der virkelig har fortjent at blive kaldt smuk – og det har vi vist aldrig sagt om en computer før. Det er ikke kun læderet, der hæver niveauet; det ser ud som om der er blevet kælet for designet ned til mindste detalje. Lækkert læder og isbryder-effekt I vores øjne er det en genial ide at pakke en bærbar ind i læder. Ud over et specielt udseende, så føles det helt anderledes behageligt at arbejde med den. Alene det, at vi ikke får kuldechok, når vi sidder med den i shorts, er fantastisk. Samtidig kan man nyde at se den få noget patina med tiden. Når vi tager HP Spectre Folio med til møder, opdager vi, at denne computer har en helt særlig egenskab: Den er en fantastisk isbryder, som virkelig sætter gang i samtalen, allerede inden mødet går i gang. For alle har et forhold til computere, og ingen har set én, der er pakket ind i læder. HP Spectre Folio 13. Foto: HP Det får folk til at spærre øjnene op og kigge en ekstra gang, og mange vil have at vide, hvor man dog har fået fingre i den lækre computer. Så hvis man har brug for noget, der sætter gang i samtalen på møderne, så er Spectre Folio altså et rigtig godt bud. Design i særklasse HP skriver …. (læs mere her)
Gadgets

TEST: Pro Wireless vs Rival 650 Wireless – SteelSeries og Logitech tørner sammen

Både SteelSeries og Logitech har udgivet trådløse gaming-mus til under kr. 1.000, hvilket ikke kun betyder færre ledninger, men også et overkommeligt prisleje for et mindre kabelinficeret gaming-bord. Når de to verdenskendte producenter tørner sammen i denne test, er det for at se nærmere på, hvad du får for pengene for to tilsyneladende meget ens mus, foruden klippet kabel, og hvordan de performer. Derudover ser jeg på komforten, funktioner og praktikken i designet.   Design og funktioner SteelSeries Rival 650 har to optiske sensorer, der registrer bevægelser og dybde. Sidstnævnte er en relativ ny teknologi, som SteelSeries har udviklet, men efterhånden har brugt i de seneste mus i Rival-serien. Dybdesensoren beder bevægelsessensoren om at stoppe med at registrere bevægelser, når musen løftes fra 0,5-2 millimeter over en overflade. Vi bliver alle nødt til at løfte vores mus regelmæssigt, når vi spiller, og her har SteelSeries en pointe i, at det kan ødelægge sigtet i skydespillet, når musen løftes og lander igen, eftersom sigtekornet hopper. Dybdesensoren skal ifølge SteelSeries’ hjemmeside fjerne unødvendige bevægelser, når du løfter musen, men én ting er det smarte salgsløfte – en anden er virkeligheden. Pro Wireless kører med en HERO-sensor med en opløsning på op til 16.000 dpi, hvilket slår Rival 650 hvis øvre dpi-grænse ligger på 12.000. Så en klar sejr til Logitech her. MEN, personligt har jeg aldrig spillet med en dpi på højere end 5.000 – hverken i skydespil, strategispil eller rollespil. Cursoren bevæger sig simpelthen for hurtigt til, at jeg kan følge …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Let overvågning med Ring

For ikke så længe siden testede jeg en videodørklokke fra Ring, og nu har jeg så fået fat i et overvågningskamera også fra Ring, og hvem har ikke brug for at overvåge huset, kontoret, stuen eller bilen? Kameraet findes for resten både som kablet og batteridrevet. Jeg havde fået fat i den kablede udgave, men det er muligt at købe et batteri og bruge det til kameraet. Jeg nøjedes dog med at bruge den medfølgende eksterne strømforsyning. Let opsætning Selve opsætningen af kameraet var dejlig let. Vanen tro leverer Ring alt det med du skal bruge – lige fra raw plugs og skruer til den skruetrækker du skal bruge til jobbet. Men du behøver altså ikke skrue kameraet op på væggen. Den holder kameraet monteres på, kan både bruges på væggen, og som holder på bordet. Og her skal Ring have ros, for uanset hvordan du benytter den, så fungerer holderen godt, og den er disket og lige så nydelig på væggen som når den står på bordet. Selve kameraet er også pænt designet. Der er ingen tvivl om at det er et kamera, men det er stadig diskret nok til at du glemmer at det står der efter et stykke tid. Ring Stick Up Cam Wired. Foto: Ring Den efterfølgende ibrugtagning gik som en ren leg. Alt klares direkte fra app’en, hvorfra du scanner en QR-kode der følger med i pakken, og vupti så er kameraet en del af din Ring-app. Hvis du ikke allerede har en Ring-konto, så …. (læs mere her)