Editors choice

Videotest: To højttalere med lyd og lys for alle pengene

Højttalere skal ikke længere bare kunne spille musik – nu skal de også kunne levere lysshow samtidig. Jeg har kigget nærmere på to transportable højttalere der kan netop det – Creative Halo og JBL Pulse 3. Her i videoen kan du se min vurdering af de to højttalere, og her får du lige et kort resume. Begge højttalere leverer de grundlæggende samme funktioner – de spiller musik og de leverer et lysshow som kan programmeres fra den tilhørende app. Men hvor Pulse 3 godt kunne ligne de lavelamper vi kendte fra 70’erne, så er lyden fra Halo en slange der snor sig rundt om forsiden af højttaleren. Det flotteste lysshow kommer klart fra Pulse 3. Musikken fra de to højttalere er også meget forskellige. Halo leverer en acceptabel lyd i mellemtone og diskantområdet, men mangler klart fylde i bassen. Pulse 3 leverer en fantastisk bas, takket være de store radiatorer der sidder i begge ender af højttaleren. Den samlede vurdering er klart, at Pulse 3 leverer varen og som minimum er fire gange bedre end Halo, og derfor får den da også en væsentlig højere karakter og er også blevet en redaktionel favorit.
Editors choice

Videotest: Forbundne radiatorventiler fra Tado imponerer

IoT har for alvor flyttet ind i mit hus. Jeg er i fuld gang med at prøve at installere så meget IoT som muligt, og samtidig prøver jeg at se hvor meget der kan integreres i et kontrolpanel. Indtil videre har jeg valgt at benytte Apple HomeKit. Dels fordi der er utrolig mange enheder der understøtter dette system, dels fordi det ikke kræver et ekstra stykke hardware, som f.eks. både Amazon Alexa og Google Home gør. Samtidig forstår Apple HomeKit dansk (gennem SIRI), og det gør hverken Alexa eller Google Home. Det første system jeg har sat op er radiatorventilerne fra Tado. I videoen herunder kan du se opsætningen og min vurdering af hele processen, og her får du ganske kort mine erfaringer med opsætning af systemet. Opsætningen var let og smidig. En bridge sluttes til hjemmets router, og den får strøm via et usb-kabel som også sluttes til routeren. Herefter parres radiatorventilerne med Tados bridge, og ventilerne tilføjes i app’en så de bliver sluttet til det rum du ønsker de skal være i. Herefter kan de nu monteres  på radiatoren. Den proces var ligeledes let – der findes adapterer der sikrer at du kan få ventilen til at passe på de fleste radiatorer. Se videoen på YouTube Når ventilen er tilsluttet radiatoren kalibrerer den sig selv, og derefter er du klar til at bruge systemet. Let automatisering Fra den tilhørende app kan du så sætte de enkelte rum op. Du kan bestemme temperaturen i rummet på forskellige tider af døgnet. …. (læs mere her)
Hardware

SteelSeries-mus vækker undren

Et af de seneste skud på stammen fra SteelSeries er Rival 310 med TrueMove3-sensor, der angiveligt overfører gaming-musens bevægelser direkte til skærmen 1:1. Underforstået, den afstand du rykker musen, rykker cursoren tilsvarende på skærmen. Det er dog ikke helt til at blive klog på i praksis, og søger du at blive klogere ved at klikke ind på SteelSeries’ hjemmeside, sidder du stadig og klør dig i nakken. Billig esports-mus Professionelle gamere er glade for SteelSeries. Og hvorfor skulle de ikke være det? Hardwareproducenten sponsorerer esports-turneringer og teams verden over, mens de trækker på de professionelle gamere, når der skal udvikles grej. Rival 310 er resultatet af sådan et samarbejde. Prisen ligger omkring kr. 549, hvilket betyder meget mus for pengene i den forstand, at du får nogle fornuftige features, men alligevel får du en billig fornemmelse. Musens højre og venstre knapper er lidt løse i det, hvilket gør, du får en vakkelvorn fornemmelse og lyd, når du løfter musen eller bevæger den hurtigt henover musemåtten – knapperne klaprer simpelthen. Museryggen og alle knapperne emmer af billig plastik, men det er kun en fornemmelse, da Rival 310 er lavet af fiberplastik, der kan tåle lidt af hvert. Givet, Rival 310 er en billig mus, der ikke er designet til at være flashy, men den har alligevel en levetid på 50 millioner klik. Fordelen ved, at Rival 310 er lavet af let plastik er, at den ikke vejer noget – det er en ninjamus på listefødder. Min erfaring fortæller mig, at det …. (læs mere her)
Huawei smart scale
Bronze

TEST: Huawei Smart Scale – scanner din krop, men lyver med tallene

Sundhedsbølgen er for alvor over os, og diverse fitness-gadgets hjælper os med at holde styr på hvor meget vi motionerer, hvad vores puls er og hvor mange kalorier vi forbrænder. Men når det kommer til at holde øje med hvordan vores krop har det, så har vi ikke for alvor haft nogle gadgets der hjælpe der. Fitbit har haft deres Arla-vægt, der måler vægt og fedtprocent, men mere avanceret har det så heller ikke været. Men nu har Huawei så sendt en smart vægt på gaden – Smart Scale – som måler ikke mindre end ni forskellige parametre i løbet af fem til 10 sekunder. (Se min video med vægten til sidste i denne artikel). De punkter som Smart Scale måler er: Vægt, fedtprocent, BMI, basale metabolske rate, visceralt fedtniveau, muskelmasse, mineralindhold i knoglerne, proteinniveau og vandindhold i kroppen. Naturligvis viser vægten ikke alle de tal. Når du stiller dig op på vægten så får du vægt og fedtprocent. Resten af informationerne må du aflæse på din smartphone. Her aktiverer du en lille app, og stiger op på vægten. I løbet af fem til ti sekunder får du så tallene på app’en, og kan derved få et overblik over din krops tilstand. Her stopper jeg så lige lidt. For de tal er desværre ikke alle helt korrekte. Vægt og BMI er meget præcise, men når det kommer til visceralt fedtniveau og muskelmasse så rammer den ret lagt ved siden af, og vandniveauet er heller ikke tæt på. Den rammer dog …. (læs mere her)
Plantui
Gadgets

Videotest: Plantui – de sidste ord

Jeg har haft Plantui, den finske plantekasse, kørende i over tre måneder, og selvom det har været spændende at have den kørende, så har min erfaring også været, at den ikke er pengene værd. Det udbytte du får ud af Plantui er bare ikke godt nok. Så det salat eller de krydderurter der kommer ud af det, bliver alt for dyre. Sjov, ja – pengene værd, nej.