Editors choice

Jabra imponerer: Lille headset, storslået lyd

Jabras 3. generations headset, der er 100 % trådløst, er på visse områder en gevaldig forbedring i forhold til 2. generationsheadsettet, Elite Sport. Nu bør det pointeres, at 65t og Elite Sport appellerer til to forskellige målgrupper – folk, der er på farten, og folk, der træner. Du gør klogt i ikke at forveksle de to headsets, eftersom Elite Sport er IP67-certificeret, hvor 65t blot er IP55-certificeret, hvilket gør en alverden til forskel, hvis du eksempelvis hopper i vandet med 65t, som “kun” er vand og støvafvisende, mens Elite Sport er vandtæt ned til en meter. Jeg kan dog ikke anbefale, at du træner med 65t, fordi det ikke er svedresistent og ligeså hårdført som Elite Sport. On-the-go headset med mange funktioner 65t er, disse forskelle til trods, Elite Sport overlegent på mange områder, og jeg kan mærke, at Jabra har lyttet til kritikkerne. 65t sidder for det første meget bedre i ørerne, og jeg skal ikke jamme ørepropperne helt ind i trommehinderne for at få blot en smule bas ud af dem, hvilket var mit største problem med Elite Sport. 65t stikker kun få millimeter udover selve øret, hvilket gør en forskel, hvis du har hue eller hætte på hovedet – ørepropperne bliver ikke hevet ud, når du fjerner hovedbeklædningen. Ørepropperne er meget behagelige at have i ørerne, fordi silikonebeklædningen ikke går for langt ind i øregangene, ligesom designet sikrer, at de sidder godt fast.   Headsettet har indbygget sensorer, som registrer, at du tager ørepropperne ud af ørerne. …. (læs mere her)
Bronze

TEST: Headsets til gaming og musik – du kan godt nøjes med et sæt

Jeg bruger ofte headsets, både til musik, til træning og når jeg spiller. Det kan både være for at skåne mine omgivelser, men ofte er det også for at få en bedre lydoplevelse, end mine højttalere kan levere. Derfor har jeg også ofte gang i mange forskellige headsets som er optimeret til den enkelte opgave. Men det behøver ikke være sådan – det bør være muligt at finde et headset der faktisk kan bruges til såvel musik som gaming, og hvor resultatet i begge tilfælde er godt. Derfor har jeg sat fem forskellige headsets op mod hinandne for at se om det er muligt at finde et der kan bruges (med fordel) til det hele. Jeg har valgt to ægte gaming headsets, GSP 600 fra Sennheiser og Predator Galea 500 fra Acer, to headsets til musik, E65BTNC fra JBL og E45BT også fra JBL og endelig har jeg taget et ’mobil-headset’ nemlig Elite 25e fra Jabra. Min personlige favorit kommer fra de to gaming headsets, mens det mest versatile kommer fra de to musik-headsets. Og så er der et af de fem headsets der virkelig overrasker meget i testen, men det må du læse lidt mere om i det efterfølgende. Klik videre herunder for at læse testene af de fem headsets. Predator Galea 500  GSP 600  E65BTNC  E45BT  Elite 25e  Vinderen af testen blev GSP 600 fra Sennheiser.
Bronze

Logitech G613 gør op med unødvendige funktioner

Logitech har slukket for lyset i en tid, hvor andre, store gaming-hardwareproducenter slår sig op på det helt store og ubrugelige lysshow. Med G613-tastaturet fokuserer Logitech på en befriende trådløs funktion, minimalistisk design og holdbarhed. Minimalistisk holdbarhed G613 er et mekanisk tastatur med Romer-G taster, der kan tåle op til 70 millioner anslag. Du risikerer med andre ord at slide dine fingeraftryk af, før G613 sendes til genbrugsstationen. Den eneste detalje, som irriterer mig ved tasterne, er multimedieknapperne i øverste højre side, som virker klodsede at trykke på. Når du løfter tastaturet, fornemmer du, at G613 er lavet af robust plastikmateriale, som vejer 1410 gram og kan tåle en hård hånd i kampens hede. Holdbarhed er nøgleordet. Derfor har Logitech rettet tastaturet mod dig, der foretrækker et trådløst tastatur med lang batterilevetid, eftersom de to medfølgende AA-batterier kan holde G613 kørende i op til 18 måneder – selvfølgelig afhængig af hvordan du bruger tastaturet. Ikke desto mindre ville Metusalem nikke anerkendende til Logitechs fokus på lang levetid.   Du kan forbinde herligheden via Bluetooth eller en USB-transmitter. Personligt finder jeg det befriende, at G613 understøtter Bluetooth, da det frigør en USB-port. Har du både headset, mus, musemåtte med RGB-belysning og anden hardware tilsluttet din PC, oplever du måske irritationen ved at skulle trække stikket på et stykke hardware for at gøre plads til et andet. Har du to computere, kan du tilslutte USB-transmitteren til den ene, mens den anden er forbundet med G613 via Bluetooth. Trykker du på Bluetooth-tasten, skifter …. (læs mere her)
Bronze

Gaming-headsets: Dét får du for dine penge!

Du behøver ikke at bruge flere tusinde kroner på gaming-headsettet, hvis du blot spiller for hyggens skyld og har brug for, at dine spil ikke larmer for meget derhjemme, eller hvis du er til MOBA og MMOer. Du kan derfor nøjes med et godt stereoheadset til nogle hundrede kroner. Spiller du skydespil eller konkurrenceprægede spil online, gør du klogt i at bruge lidt ekstra og købe et headset med surround sound. Her er det vigtigt, at lydformatet enten er Dolby Digital eller DTS. Hvilket af de to formater, der er bedst er lidt af en religionskrig – personligt fornemmer jeg flere nuancer i lydbilledet med DTS. Komfort kan være altafgørende, da du ikke bare kan tage headsettet af midt i en match, og du tager formodentlig flere kampe efter hinanden, hvorfor du skal have langvarig komfort. Billigere modeller har det med at bruge stift skumgummi eller stofmateriale, som kradser – gå hellere efter modeller med imiteret læder eller kvalitetsstof. Vægten kan også have betydning. Bryder du dig ikke om et tungt headset, findes der også letvægtere på markedet. Gør desuden op med dig selv, om du er til ledninger eller ej. Personligt foretrækker jeg et trådløst headset, fordi der ikke er noget værre end en ledning, som kommer i vejen, når jeg spiller. Nogle hardcore gamere sværger til kablede modeller, fordi de frygter forsinkelse i signalet, men de nyere trådløse headsets har ingen nævneværdig forsinkelse. Til gengæld skal de oplades fra tid til anden, og her skal du være opmærksom …. (læs mere her)
Gadgets

Videotest: Skagen Smartwatch skuffer en anelse

Det nye smartwatch fra urproducenten Fossil Group, Skagen Smartwatch, har et smukt og meget enkelt design. Men som smartwatch betragtet er det ikke noget specielt. Uret har ingen funktioner du ikke finder på andre ure, det kan kun det som Android Wear direkte understøtter. Der er ingen tvivl om at designet er smukt, men når der i øvrigt ikke er noget specielt, så er det svært at retfærdiggøre en pris på omkring 1.800 kroner – ikke mindst når batterilevetiden skuffer, alt du får er omkring 1 døgn på en opladning. I videoen herunder kan du se mine kommentarer omkring uret.