Nyhedsbrev

TEST: Bar 800 fra JBL – godt soundbarsystem der fylder for meget

Der er ingen tvivl om, at det er nødvendigt med et godt lydsystem til de nyere tv. Fordi de stadig bliver fladere og fladere, så bliver højttalerne også mindre, og det er ikke noget der nødvendigvis giver en god lyd. Jeg har testet JLB Bar 800, et lydsystem der indeholder såvel en soundbar som subwooferhøjttalere og en subwoofer. En af de ting der med det samme virker rigtig fedt er, at subwooferhøjttalerne, eller baghøjttaleren eller satellithøjttalerne (kært barn har mange navne), er aftagelig. De kan sidde fast på soundbaren, hvor de så også bliver ladet op mens de stadig fungerer som en del af højttalersystemet. Men de kan også afkobles, og placeres som baghøjttalere så du får ægte surroundsound i stuen. Så er der lige subwooferen, og den skal vi altså snakke om. For den er stor – alt for stor. Målene siger 30,5 x 44 x 30,5 cm og den har en vægt på 10kg. Det er altså en stor klods at have stående ved siden af tv’et. Hvis den så bare havde været flot – men den har ikke just et pænt design. Subwooferen er en stor grå klods, og jeg har svært ved at se en stue den vil pynte i. Selve soundbaren er dog ganske pæn, og den kan snildt ligge under dit tv. Det bringer mig til opsætningen, der ikke var specielt kompliceret. Naturligvis skal der trækkes lidt ledninger. Men heldigvis er forbindelsen til satellithøjttalerne trådløs. Bar 800 indeholder en kalibreringsfunktion der sikrer, at lydbilledet …. (læs mere her)
Editors choice

VIDEOTEST: Skøn lille espressomaskine fra De’Longhi

Der er ikke noget som en god kop kaffe vel? Om det er espresso, Latte, Cappuccino eller noget helt tredie betyder ikke det store. Men det er altså skønt med frisk kaffe. Men du behøver ikke nødvendigvis investere 10-tusindevis af kroner for at nyde godt af den guddommelige drik. Hvis du er ny til hjemme-espresso-gamet, så kan du sagtens nøjes med mindre. Jeg har lige testet den nye Magnifica Start fra De’Longhi, og den viser sig faktisk at være ganske god til at lave kaffe, og med en overraskende god mælkeskummer på. Men det er også et par småting der kunne gøres bedre. Følg med her i min videotest, og læg meget gerne en kommentar – jeg vil rigtig gerne høre fra dig. Bedømmelse Samlet vurdering 90% Jeg er meget imponeret over, så meget espresso-maskine du kan få for under 3.000 kroner. Men naturligvis er der også ting du må give køb på – ikke mindst så savner jeg muligheden for en let justering af kværnen og doseringen. Men du får nu ret meget espressomaskine for prisen. Du kan læse mere om Magnifica Start her. Prisen for Magnifica Start ligger på 2.975 kroner hos De’Longhi, hvilket er den laveste pris jeg i skrivende stund har kunne finde.
Editors choice

TEST: Fed lille subwoofer til dit Sonos-setup

En soundbar er en fed ting til dagens flade tv – for lydkvaliteten er som regel yderst ringe her. Men selv en soundbar lader en del tilbage at ønske – viser det sig. Bassen er som regel ikke den bedste og det mærkes specielt meget ved film og spil. Jeg har testet Sub Mini, den helt nye lille subwoofer fra Sonos, beregnet til at fungere sammen med deres øvrige højttalere. I mit tilfælde blev det sammen med en soundbar, naturligvis fra Sonos, som jeg havde koblet til mit tv i forvejen. Jeg vil godt lige starte med at nævne designet, der faktisk er rigtig godt. Ikke det typiske firkantede og grimme design mange subwoofere lider under. Næ Sonos har designet deres Sub Mini som en yderst elegant lille rund sag, hvor wooferne vender indad, i det hul der er i midten af den. Det giver en række fordele – dels et pænt design, dels betyder højttalernes placering at vibrationer og resonanser stort set forsvinder, hvilket er med til at forbedre lyden. Samtidig er højttaleren kun sølle 30cm høj, og det betyder, at den let kunne placeres under mit tv-bord, og stadig se flot ud. Hurtig opsætning Det gik hurtigt og let med selv installationen. Det er længe siden jeg har set en installationsvejledning på kun tre linjer. Men det var tilfældet her. Sæt Sub Mini i stikkontakten, tænd for den eksisterende Sonos højttaler og fyr op under Sonos app. Herefter gik det stærkt. App’en fandt Sub Mini og i løbet …. (læs mere her)
Nyhedsbrev

TEST: Fedt headset til både musik og kontorbrug

Headsettet er blevet en del af vores hverdag. Når vi går en tur, træner i centret eller deltager i et onlinemøde, så bruger vi headsets. Samtidig er de helt trådløse in-ear-headset blevet stadig mere populære at bruge, men det er altså ikke alle der er lige gode til alle funktioner. Jabra har, for nyligt, sendt deres Evolve2 Buds på gaden, et helt trådløst in-ear-headset certificeret til onlinemøder via Teams, Zoom og tilsvarende. Men Jabra har ikke kun lavet et headset til mødebrug, de har faktisk formået at lave et in-ear-headset der ikke alene er til møder, der er også godt til musik. Designet kender vi godt fra deres Elite-serie af in-ear-headsets. Selve øredutterne er stort set identiske med tidligere, og etuiet minder også ret meget om forgængeren. Det er dog en anelse større, for udover øredutterne indeholder det også en usb-dongle, du kan slutte til din computer. Den bruger du for let at slutte Evolve2 Buds til computeren. Uanset om det var at parre headsettet med min smartphone eller min computer, så gik det let og smertefrit. Faktisk kan det vær parret med begge på samme tid, og du kan besvare opkald fra begge uden at skulle spekulere på at skifte forbindelser. Det fungerer perfekt og let, og den funktion blev jeg ret hurtig glad for under min test. Pasformen halter lidt Jeg ved godt at Jabra har en pokkers masse målinger af folks ører, og masser af erfaring med at få headsets til at passe ind i øret. Men …. (læs mere her)
Gadgets

TEST: Skuffende mus og tastatur fra Trust

Vi bruger tastaturet mere end nogle andre enheder når vi benytter vores computer. Om det er når vi skriver dokumenter, arbejder i regneark, gamer eller bare surfer lidt rundt på internettet, så er tastaturet den enhed der benyttes mest. Musen er, næsten, lige så vigtigt i vores daglige computerbrug – ja måske endda mere hvis du gamer. Derfor er det også yderst vigtigt at såvel tastatur som mus er af høj kvalitet og behagelige at bruge. Men det nye sæt, Trezo fra Trust, er dog ikke specielt godt at bruge. Men lad mig lige starte med en af de ting jeg virkelig sætter stor pris på. Trust har nemlig fremstille tastatur og mus af 85% genanvendt plast, hvilket er godt. Bæredygtighed er stadig vigtigere i vores it-verden, og jeg sætter stor pris på, at der er gjort meget for at nedbringe CO2-aftrykket. Samtidig lover Trust at såvel tastatur som mus er stille i brugen, og så koster de ikke specielt meget. Med en pris på omkring 350 kroner, er der ingen tvivl om, at Trust lever op til den del, og efter at have brugt produkterne er jeg heller ikke uenig i, at de er meget stille når du bruger dem. Så langt så godt. Dårlig tastatur Det var let at komme i gang med tastatur og mus. En usb-dongle, der følger med, sluttes til computeren, Mac eller pc, og så kan du med det samme bruge dem. Men så stoppede min begejstring også, og blev erstattet af irritation. For …. (læs mere her)