Gadgets

TEST: De nye Tiles er flotte og lette at bruge

Tile er ikke et nyt produkt, de små brikker du kan hænge i dine nøgler eller koble fast til andre af dine produkter, og så finde dem direkte fra din telefon. De nye Tiles har fået nyt design og er blevet opgraderet når det kommer til afstand du kan finde dem på, funktioner i app’en og ikke mindst batterilevetiden. Selve designet af Tile-produkterne er rigtig spændende, og der er fire produkter i den nye serie, Pro, Mate, Slim og Sticker. Pro ligner mest af alt en bilnøgle og er den jeg rent designmæssigt er mest glad for. Mate minder i høj grad om de gamle Tile med sit firkantede design, men er dog blevet noget tyndere. Slim er ret unik når det kommer til en tracker – den er nemlig flad og formet som et kreditkort, og passer fint i din pung. Sticker ligner en lille knap, og er den du vil bruge, hvis du ønsker at mærke andre gadgets, måske din fjernbetjening eller lignende. Men udover designet, så er der ingen forskel på enhederne, og så ikke helt alligevel. For hvor du kan skifte batteri ud i Pro, Mate og Sticker, så er Slim en enhed uden udskifteligt batteri. Omvendt så skulle den have batterilevetid til flere år, så det burde ikke være et problem. Let at komme i gang Der er ikke den store udfordring i at komme i gang med at bruge Tile. Hent app’en og tænd for den nye Tile, og så sker resten stort set …. (læs mere her)
Gadgets

TEST: Billig tablet lover mere end den kan holde

Fra HMD Global, der står bag Nokia-brandet når det kommer til mobiler og tablets, er der nu kommet en ny tablet, rettet mod børn eller folk der gerne vil have en billig tablet. Men HDM Global lover, at selvom den er billig, så kommer den stadig med masser af spændende funktioner, blandt andet en krystalklar 2K-skærm, høj grad af sikkerhed, nordisk design, lang batterilevetid og god lyd. Så lad mig lige starte med designet, for helt ærligt så er der ikke så fælt meget du kan gøre på designsiden på et tablet – det er jo bare en stor skærm. På Nokia T20 har du en meget traditionelt udseende tablet med relativ store kanter/bezel og som er relativ tyk – taget standarderne i dag i betragtning. HMD Global kalder det for et nordisk design, men det har jeg svært ved at se. Det er en meget traditionelt udseende tablet, der ligner alle andre tablets i samme priskategori. Skærmen skulle være rigtig god, ordet krystalklar bliver brugt til at beskrive den, og 2K er da også en, på papiret, pæn opløsning for en laptop til under 2.000 kroner. Der er da heller ingen tvivl om, at billeder og video står flot på skærmen, den leverer et rigtig fint resultat, men det går alligevel galt når noget skal reagere hurtigt på skærmen, eller hvis du ruller ned på en hjemmeside eller på YouTube. Her hakker skærmen hurtigt, og der er en hvis træghed i systemet der ikke burde være der – personligt …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Lækker opgradering af AirPods

Apples AirPods kender de fleste af os godt, og når man er godt og grundigt indsyltet i Apples økosystem, kan det være svært ikke at rejse hånden til hilsen, når man møder andre med de hvide stænger hængende ud af ørerne. Men nu er det så ikke Apples broderskab denne anmeldelse skal handle om, men om den nyeste version af Apples helt trådløse in-ear-headset, AirPods 3. generation. Apple har gjort en del ting med det nye headset, ikke mindst så har de gjort den hvide pind en del mindre, faktisk en tredjedel mindre, hvilket er fedt – for det gør headsettet lidt mere diskret. Samtidig hænger pinde ikke længere direkte ned ad kinden på dig, men smyger sig mere langs øret og kinden, og det er med til at gøre headsettet diskret og mere elegant. Det nye design skulle lede lyden bedre ind i øregangen, og gøre at headsettet sidder bedre i øret på dig. Når det kommer til at lede lyden ind i øret på dig, så skal jeg ikke sige om det passer, men der er ingen tvivl om at headsettet lyder fedt – men jeg kommer tilbage til lydkvaliteten lige om lidt. Jeg er dog ikke så begejstret for designet når det kommer til komfort. Normalt så har jeg ikke problemer med at få headsets til at sidde godt i øret på mig, og tidligere versioner af AirPods har ikke voldt mig problemer af nogen slags. Men jeg kan bare ikke rigtigt få den højre øreprop til …. (læs mere her)
Editors choice

Logitech reddede mit arbejde

For ikke så længe siden blev min højre skulder opereret, mange års slidskader som følge af for hård træning skulle rettes op, og det betød at jeg i en længere periode gik med armen i slynge, og jeg stort set ikke måtte bruge den. Som journalist og kommunikationskonsulent rammer det hårdt – for mit arbejde består næsten primært foran skærmen med et tastatur og en mus. Men mit eksisterende setup duede ikke – jeg skulle have højre hånd ind foran kroppen, og jeg skulle finde en mus jeg kunne bruge, uden problemer, med venstre hånd. Heldigvis havde jeg lige modtaget et par nye produkter fra Logitech – well, tastaturet var nyt, musene var lidt ældre, men jeg var ikke kommet til dem endnu, så nye gælder stadig for mig. Tastaturet var det nye MX Keys Mini, som blandt andet udmærker sig ved at ikke have det numeriske tastatur og helt ny teknologi til tasterne, og så var der de to mus – dels Ergo M575 en trackball og MX Anywhere 3. Indtil videre havde jeg brugt tastaturet Ergo K860 og musen MX Vertical Advanced Ergonimic Mouse, men tastaturet var for stort og musen kunne ikke bruges i venstre hånd. MX Keys Mini blev hurtigt sluttet min computer, direkte via bluetooth, og jeg er virkelig glad for at det ikke er nødvendigt med en speciel dongle for at køre det. Musen blev MX Anywhere 3, for trackball-musen var til højre hånd, og her og nu kunne jeg ikke bruge den. Super …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Videomøder effektive og antisociale på samme tid

Når danskerne bliver bedt om at sammenligne videomøder med fysiske møder, hvor alle mødedeltagerne sidder i det samme rum, så svarer næsten halvdelen (45%), at det er nemmere at gøre møderne korte og effektive, når de deltager i et videomøde. Samtidig svarer tre ud af fem danskere (60%), at interaktionen med de andre mødedeltagere, fx i form af spontane diskussioner, bliver mere udfordrende ved videomøder fremfor ved fysiske møder. Undersøgelsen viser, at videomøder har gjort vores arbejdsdag mere effektiv, struktureret og punktlig. Udover at det er blevet lettere at gøre møderne korte og effektive, så er det også blevet lettere at komme til tiden til et møde (39%) samt at holde sig til dagsordenen (38%), hvorimod kun knap hver ottende (13%) oplever, at det er sværere i et videomøde. Ifølge undersøgelsen tyder det også på, at deltagerne på videomødet har svært ved at holde fokus på mødet – hele 43 procent oplyser, at de multi-tasker og arbejder med andre opgaver, samtidig med at de deltager i videomødet. Det fremgår ikke, hvad der får mødedeltagerne til at kaste sig over andre opgaver undervejs, men hele 42 procent oplyser, at de har irriteret sig over eget eller andres udstyr, fx mikrofon, video eller headset. Vi ved, at vi opnår den største koncentration og det største engagement fra mødedeltagerne, når der er styr på alt det tekniske – dvs. at mikrofonerne leverer sublim lyd af høj kvalitet, at videoen viser hele rummet og dermed alle mødedeltagere, samt at internetforbindelsen er pålidelig og stabil. …. (læs mere her)