Gadgets

TEST: God lyd kan ikke redde headset med dårlig pasform

Som du garanteret ved, så er jeg ret begejstret for de helt trådløse in-ear-headsets – der også kaldes for true wireless. Men den kærlighed er ikke ubetinget, og Sonys bud på et headset i den kategori, WF-1000XM4 skuffer på et par væsentlige områder. Det områder der er mest problematisk med dette headset er pasform, eller ergonomi. Under min test havde jeg utrolig svært ved at få headsettet til til at sidde godt, fast og ikke mindst behageligt i øret. Jeg havde følelsen af at det var voldsomt sort – og selvom det faktisk er stort, så er det ikke så fælt meget større end konkurrerende produkter i kategorien. Men det ændrer ikke ved, at jeg faktisk aldrig lykkedes med at få headsettet til at sidde behageligt i mit øre. Det føltes konstant som om det ville falde ud af øret på mig, hvilket det så også gjorde ved flere tilfælde, og så pressede det meget i mine ører. Det første irriterede mig virkelig meget, for man har ikke lyst til at tabe et headset der koster på den anden side af 1.500 kroner. At det så også pressede for meget i øret på mig gjorde, at jeg ikke kunne holde ud at bruge det i mere end 20-30 minutter ad gangen. Det er virkelig underligt, for mine ører er ikke specielle på nogen måde, og normalt har jeg ikke noget problem i at få et headset til at sidde godt fast i øret. Jeg prøvede naturligvis de forskellige silikonepropper der …. (læs mere her)
Gadgets

TEST: Fitbit Charge 5 – lækker men alt for dyr tracker

Når jeg træner gør jeg altid brug af en tracker – normalt er det dog mit Apple Watch der klarer den opgave. Men jeg har testet den nyeste tracker fra Fitbit, Charge 5, og der er ingen tvivl om at det gamle hæderskronede firma har godt styr på, hvordan man tracker aktivitet. Men Charge 5 er en dedikeret tracker, der også har visse smartwatch-lignende funktioner, men det bliver så også ved det. Fitbit selv kalder da heller ikke Charge 5 for et smartwatch, så det er ikke fordi de lover noget de ikke holder. Men dermed maler de sig selv op i et hjørne. For når du alligevel skal have et ur eller en tracker på dit håndled, hvorfor så ikke sikre at den har alle de funktioner du med rette kan forvente at et smartwatch har? Nuvel – lad mig komme lidt tilbage.Rent designmæssigt skriger uret også tracker. Det er smalt – faktisk ikke bredere end remmen der holder et fast på armen, og selve displayet er aflangt, og dermed er der en masse begrænsninger til de urskiver du kan finde til det. De fleste viser klokken, og så et eller andet resume af din daglige aktivitet. Urskiverne er fine og ganske pæne, men der er ikke så mange du kan vælge imellem. Det samme glæder for apps. For hvor et smartwatch har en lang række du kan vælge blandt, og hvor næste alle apps til din smartphone, har en app der kan lægges på dit ur, så er …. (læs mere her)
Gadgets

TEST: OnePlus Buds Z2 imponerer både med lav pris og høj kvalitet

Jeg har testet det helt nye headset, Buds Z2, fra OnePlus, der som så mange andre for tiden, er helt uden ledninger. Headsettet er en efterfølger til deres Pro-headset der ramte markedet tidligere i år, og er da også næsten 200 kroner billigere. Men det kan man reelt ikke høre på lyden. Komforten og materialevalg er nok der man mest mærker forskellen på de to headset. Derfor vil jeg da også starter der, nærmere bestemt ved designet. Langt hen ad vejen så ligner det noget jeg har set før – et in-ear-headset med pinde hængende ned ad kinderne. Noget som Apple første præsenterede med deres AirPods i sin tid, og som de stædigt holder fast i. Men det er også et design jeg har set på andre headsets efterfølgende, og altså også et design som OnePlus bruger, igen fristes jeg til at sige. Personligt bryder jeg mig ikke om det design, headsettet bliver alt for markant i øret, og det er alt andet end et elegant udseende man får på den måde. Materialekvaliteten er da også nedgang, både på selve headsettet og etuiet, men der skal jo også spares lidt penge, så det kan jeg godt leve med. Det er heller ikke fordi kvaliteten er dårlig, men den er klart mindre robust, og det føles lidt mere ‘plastik’-agtigt når du håndterer headsettet. Der er heller ikke trådløs opladning af etuiet, men det er ok, for det kræver ikke så fælt længe i stikkontakt før det er ladt helt op. Det …. (læs mere her)
Gadgets

TEST: Store løfter i ny usb-mikrofon

Mikrofoner er blevet en stadig mere vigtig gadget for mange af os. Vi laver indhold til sociale medier, vi laver podcasts og vi streamer vores gamingoplevelser med kommentarer. Men det kræver en mikrofon, og den skal helst være rimelig god. Et bud på en usb-mikrofon kommer fra Trust – GXT 255+ Onyx, der lover professionel lyd i studiekvalitet, hvilket er en ret stor mundfuld, og derfor var mine forventninger ret store allerede inden jeg gik i gang med teksten. GXT 255+ Onyx kommer som et sæt, hvilket vil sige at der også medfølger en mikrofonarm og så er der indbygget en vindsok på mikrofonen. Begge dele er rigtig godt, for det er elementer man meget ofte alligevel skal bruge. Rent designmæssigt har Trust lavet en lille genialitet omkring armen. For normalt så skal jeg føre kablet til mikrofonen i mikrofonarmen, men ikke med dette sæt. For i toppen af mikrofonarmen er der en usb-port, og i kassen er der et kabel der så bare skal tilsluttes den port og jack-stikket på selve mikrofonen (når den er fastgjort til mikrofonarmen naturligvis). Selve mikrofonarmen har så et usb-kabel i bunde, som skal tilsluttes computerens usb-port, hvilket gør hele installationen let og enkel. Men der er et lille problem med mikrofonarmen, og det er at låse den i den ønskede position. For det er næsten umuligt at skrue låsene så fast at mikrofonarmen ikke ændrer position. Og hvis man endelig får den låst, så skal du ikke flytte meget på den, før den …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Lækker komfort i nyt headset

Jeg er vild med in-ear-headsets. Jeg synes det er fedt at kabler og ledninger er forsvundet, og der er nok stadig nogle audiofile der sværger til kablede headsets, men det er sjældent at jeg sidder i omgivelser, eller med afspillere, der kan levere en lydkvalitet der er så god, at jeg ville kunne høre forskellen. Og forresten – bare fordi et headset er kablet, så er det jo ikke nødvendigvis bedre – også her handler det om kvalitet. Reflect Flow Pro fra JBL leverer en rigtig fin lyd, den er ikke prangende og den hører ikke til blandt den bedste lyd jeg nogensinde har hørt, men den er faktisk rigtig god og headsettet får rigtig mange point på komforten alene. Men lad mig lige starte med lydkvaliteten, inden jeg kommer til komfort og design. For hvis jeg ikke justerer på lyden i den indbyggede equalizer, så leverer Reflect Flow Pro en ganske fin lyd, en bas der giver en fin bund, men som godt kan føles lidt uskarp og mudret, en god mellemtone der bredere musikken godt ud, og en diskant der er god, men som godt kunne have en skarpere kant. Alt i alt fin, men ikke imponerende. I den medfølgende app kan jeg dog justere på lyden. Der er en fortrinlig god equalizer, og den benyttede jeg til at optimere lydbilledet med. Jeg kom rigtig langt, og fik en lyd tæt på den jeg forventede. Men personligt mener jeg at headsettet bør have et bedre lydbillede uden brug …. (læs mere her)