Bronze

TEST: Eksternt lydkort giver surround sound i headsettet

Jeg har et relativ godt lydsetup på min computer, men det er stadig ‘kun’ et 2.1 system. Gaming og god musik kan virkelig nyde godt af surround sound, og derfor var jeg også ret spændt på at teste Epos GSX 1000 2nd edition, et lille eksternt lydkort. Allerede da jeg pakkede lydkortet ud blev jeg ret glad, for Epos GSX 1000 2nd edition er ret elegant. En ganske lille firkantet boks med et rundt display i midten og en drejeskive rundt om. Fire led’er lyser op i hjørnerne, og en lille vippefod i bundet kan få den lille gadget til at stå skråt. Alt i alt ser den flot ud på skrivebordet med de sorte farver og røde lys. Til Windows og Mac, og så alligevel ikke … Det var let at komme i gang med lydkortet. Alt jeg skulle gøre var at slutte det til min computer via det medfølgende usb-kabel, og det er fedt at det virker til både Mac og pc. Men selvom det var let at få sat lydkortet op, så var der alligevel et par ting der frustrerede mig i processen. For det første mangler der totalt en manual der viser, hvad symbolerne på lydkortets skærm står for for det andet kan du ikke opdatere lydkortet via en Mac. Lad mig forklare. Med til lydkortet følger der en lille quick guide, der fint viser, hvordan lydkortet tilsluttes, og der er så et link til yderligere dokumentation hos Epos. Men når du følger det link, kommer …. (læs mere her)
Gadgets

TEST: Spændende kamera til streaming og onlinemøder

Onlinemøder er blevet en hverdagsting for de fleste af os, og selvom fysiske møder er kommet tilbage, så fylder onlinemøder og -konferencer stadig mere for os alle. Men det samme gælder videoer optaget foran skærmen. Antallet af videoer med folk der kommenterer eller reagerer på andres videoer er nærmest eksploderet. Men den slags kræver et godt webkamera, og HP har et rigtig godt bud på sådan en svend – 950 4K Webcam. Men kun hvis du har en Windows-computer altså. Netop den lille detalje – den med Windows-baseret computer – er nok den der frustrerede mig mest. For selvom du godt kan tilslutte kameraet til din Mac, og også godt bruge det, så får du ikke adgang til alle de specielle, og fede, funktioner kameraet har hvis du bruger en Windows-baseret computer. Det kræver nemlig et specielt program, HP Webcam Control Center, før du kan låse op for ting som justering af farver og lysniveau, og ikke mindst ting som at sikre at dit ansigt altid er i fokus. Netop den funktion er noget af det kameraet slår sig op på, og jeg var ret ked af, at jeg ikke kunne bruge den funktion på min Mac, som er min hverdagscomputer. Jeg måtte faktisk støve en Windows-computer af, for at teste den funktion – der forresten virker ganske fortrinlig. Næsten på samme niveau, rent frustrationsmæssigt, var kompleksiteten i at få fat i førnævnte software. Linket i brugervejledningen ledte hen til en webside, hvor jeg burde kunne hente softwaren, men alt …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Suveræn trådløst mikrofonsæt til kamera og smartphone

Når der skal skydes videoer er det vigtigt med en god mikrofon, noget som jeg ofte ser folk glemmer. Men det behøver ikke være så svært, uanset om du bruger et kamera eller en smartphone når din video til YouTube, TikTok eller andre sociale medier skal skydes. Jeg har testet det nye trådløse mikrofonsæt, DJI Mic (1TX + 1RX) fra DJI – som vi ellers bedst kender fra droner – og jeg er vild med det. Ikke alene fordi det er let at bruge, men også fordi det fungerer til både iOS- og Android-baserede smartphone samt traditionelle kameraer. Sættet består af en sender og en modtager. Senderen er den enhed der sættes på den person der skal tale, mens modtageren sættes fast på din smartphone eller kamera. Selve opsætningen var let da jeg først lige kom forbi en vejledning der var alt andet end brugervenlig. Den var klart inspireret fra Ikeas velfungerende ikon-baserede vejledninger. Men den var trykt med meget små – og detaljerede – ikoner der var svære at tyde, og den var meget svær at forstå. Det tog langt længere tid for mig at forstå den vejledning end jeg havde forventet, og flere ting måtte jeg slå op på nettet inden jeg kom helt i mål. Sender og modtager er parret fra fabrikkens side, så da jeg først havde gennemskuet hvordan de forskellige stykker tilbehør passede sammen og med mikrofonerne, så var det let at se, hvor smarte de faktisk er. Senderen har indbygget en mikrofon der i …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Bowers & Wilkins Pi7 S2: Et imponerende godt headset

Jeg er vildt med in-ear-headsets, de er små og diskrete. Jeg kan tage dem med i lommen, og batterilevetiden er ofte god og lang. Men jeg har ofte udfordringer med dem, ikke mindst når det kommer til pasformen, der ofte kan klemme og presse i øret når jeg har det på. Derudover er det ikke alle der har lige god lyd. Derfor falder jeg ofte tilbage til over-ear-headsets når jeg skal nyde god musik. Men Bowers & Wilkins har før leveret in-ear-headsets i høj kvalitet, Pi7, som jeg var ret begejstret for, og nu har de så sendt en opgradering, Pi7 S2, på gaden. Jeg kan med det samme sige, at det absolut ikke skuffer. Det er virkelig et super fedt headset, som har givet mig mange lækre musikoplevelser. Rent designmæssigt minder det, ikke overraskende, om forgængeren, ikke mindst når det kommer til etuiet. Det er så også har jeg støder på et problem, nemlig når jeg skal have ørepropperne ud af etuiet. Det kan godt være at mine pølsefingre bare er for store, men jeg har virkelig svært ved at få ørepropperne ud af etuiet, og det irriterer mig voldsomt. Herefter var det så bare at få sat headsettet op, og det gik ok – men ikke helt uden udfordringer. App’en fandt automatisk headsettet, og hurtigt var det sat op. Derfor overraskede mig også at jeg derefter ikke fik lyd ud af det, da jeg startede musikken. Det viste sig, at jeg var nødt til også at lave en …. (læs mere her)
Bronze

TEST: Fedt lys til streaming

Det er blevet utrolig populært at streame. Om det er på YouTube, TikTok, SnapChat, Facebook eller et af de mange andre sociale medier, så er video blevet populært. Vi ser da også mange sætte sig foran kameraet og lave videoer, om det er kommentarer til andre videoer, originalt indhold, holdninger eller lignende, så er video nærmest eksploderet. Desværre så er det langt fra alle der har godt lys, og det ses i videoerne. Ansigtsfarverne er underlige, skygger falder på uheldige steder eller der er en voldsom overbelysning. Det kan da også være en dyr affære at købe godt lyd, og de såkaldte, og meget populære ring lights er ikke alle af lige god kvalitet. Ind på scenen kommer Litra Glow fra Logitech. En led-lampe der kan sættes på toppen af skærmen, og være med til at sikre belysning. Inden jeg kommer nærmere ind på selve lampens lys, så skla jeg lige nævne de monteringsmuligheder der er med skærmen. Den sidder på en slags stand der kan forlænges, så når lampen er sat på skærmen, på samme måde som vi ser mange eksterne webcams monteres, så kan den forlænges så du får lyset i den højde du gerne vil have. Herudover kan du vinkel lampehovedet, så du får lyset til at skinne i den vinkel du har brug for. Her skal jeg så lige komme med et dybfølt suk. For hvis din skærm er en buet skærm, kan du godt komme ud i problemer. Min skærm, der er buet, bliver så …. (læs mere her)