Nyheder

OnePlus præsenterer 15-modellen med ny Snapdragon-chip

OnePlus 15 er baseret på Qualcomms nye mobile system-on-a-chip, Snapdragon 8 Elite Gen 5 Mobile Platform. Chipsettet, der ifølge Qualcomm er verdens hurtigste, indeholder de nyeste CPU, GPU og NPU-teknologier. I over ti år har OnePlus og Qualcomm Technologies samarbejdet tæt for at redefinere, hvad en flagskibs-smartphone kan levere. Med Snapdragon 8 Elite Gen 5 som kerne, viderefører OnePlus 15 den arv. Den leverer den hastighed, intelligens og effektivitet, som brugerne forventer i dag og i fremtiden. Pete Lau, grundlægger af OnePlus Snapdragon 8 Elite Gen 5 sætter en ny standard for en flagskibsmodels ydeevne. Den nye chip leverer banebrydende hastighed, stabil gamingkraft, intelligent fotografering og effektivitet hele dagen – præcis det, OnePlus-brugere forventer og har brug for. Chris Patrick, Senior Vice President og General Manager for mobile enheder hos Qualcomm Technologies, Inc OnePlus 15 er den første model, der er udstyret med den nye DetailMax Engine. Den er designet til at anvende avancerede algoritmer og kraftfulde processorer til at fange billeder med høj skarphed og levende farver. Telefonen kører med OxygenOS, der er OnePluss eget styresystem.
Business

Organisationer dropper at betale løsesum

En ny analyse fra softwarevirksomheden Veeam viser, at antallet af organisationer i EMEA-regionen, der betaler løsesum efter et ransomware-angreb, er faldet med 22 % på et år. Faldet sker, fordi virksomhederne bliver bedre til selv at gendanne data, og fordi det er blevet tydeligt, at betaling ikke garanterer, at man får sine data tilbage. Undersøgelsen, som sammenligner Veeams Ransomware Trends-rapporter for 2024 og 2025, afslører, at andelen af organisationer, der kunne gendanne data uden at betale løsesum, steg fra 14 % i 2023 til 30 % i 2024. Samtidig faldt andelen af dem, der fik deres data tilbage efter at have betalt, fra 54 % til 32 % i samme periode. Angriberne er ikke til at stole på, når det handler om at gendanne data, og organisationerne bliver samtidig bedre til selv at gendanne. Derfor er det ikke overraskende, at vi ser et fald i antallet af betalte løsesummer. Tim Pfaelzer, Senior Vice President og General Manager EMEA hos Veeam Manglende beredskab Selvom betalingerne falder, er truslen ikke forsvundet. Pfaelzer peger på, at angriberne hele tiden tilpasser sig. Nogle angreb handler ikke længere om at kryptere data, men om at stjæle informationer for at afpresse virksomheder eller sælge data på det sorte marked. Trods nye EU-regulativer som NIS2 og DORA, der skal styrke virksomheders dataresiliens, står 63 % af de undersøgte organisationer uden en sekundær IT-infrastruktur. En sådan infrastruktur kunne ellers sikre fortsat drift under et angreb, hvor de primære systemer er lammet. Veeams data viser, at kun 37 % …. (læs mere her)
Gadgets

Arlo udvider sikkerhedssortimentet med AI

Sikkerhedsvirksomheden Arlo annoncerer nu lanceringen af deres nye Essential 3-kameraserie i Europa. Serien, der drives af et AI-baseret “Early Warning System”, er designet til at identificere og advare brugere om potentielle risici, før de eskalerer. Ifølge Arlo kan systemet genkende personer, køretøjer, dyr og pakker, samt registrere brand og flammer. Det er også muligt at træne AI’en til at genkende specifikke situationer, som for eksempel en garageport der står åben. Virksomheden oplyser, at data opbevares via europæisk cloudhosting, hvilket skal sikre beskyttelse af kundernes data i overensstemmelse med lokale regler. Serien udvides med nye kameratyper, herunder Pan Tilt Zoom (PTZ), der ifølge Arlo er en helt ny kategori for dem. Denne type kamera kan rotere 360° og har et synsfelt på 130°. De nye kameraer kommer i HD- og 2K-opløsninger. Kameramodeller i Essential 3-serien: Adrienne Sharkey Perves, Managing Director hos Arlo, udtaler: ”Med Essential 3-serien bringer vi vores Early Warning System til flere hjem end nogensinde før. Denne serie viser vores evner til at kombinere innovativt design med intelligent teknologi – og give kunderne ikke blot kameraer, men skræddersyet hjemmesikkerhed og ægte tryghed.” De nye kameraer er nu tilgængelige via Arlo.com samt hos forhandlere i Europa.
Nyheder

Oppo indtager Norden med nye telefoner

OPPO, moderselskabet til OnePlus, har lanceret sin indtræden på det nordiske marked, herunder Danmark. Selskabet, som er kendt for sine smartphones, vil introducere hele sit sortiment i regionen og har en ambition om at blive den tredjestørste aktør. I forbindelse med lanceringen præsenteres Reno14-serien, bestående af modellerne Reno14 5G og Reno14 F 5G. Serien fremhæves for et design inspireret af “mermaidcore” med en perlemorsfinish. Ifølge pressemeddelelsen indeholder telefonerne flere AI-drevne funktioner, herunder blitzfotografering og AI Motion Photo 2.0. Dertil kommer billedredigeringsfunktioner som AI Eraser til fjernelse af uønskede objekter. De nordiske lande er et vigtigt marked for OPPO. Vi har til hensigt at arbejde lokalt, bringe nye produktoplevelser til forbrugerne og udvide partnerskaber igennem en langsigtet og gensidigt fordelagtig tilgang. Jeremy Geng, administrerende direktør for OPPO. Reno14-serien er tilgængelig fra i dag hos udvalgte forhandlere i Norden. Tekniske specifikationer
Nyheder

Samsung og OpenAI danner strategisk partnerskab om AI

Flere afdelinger i Samsung-koncernen indgår nu et bredt partnerskab med OpenAI. Samarbejdet har til formål at skabe fremdrift i global AI-datacenterinfrastruktur og udvikle teknologier på tværs af relevante områder. Partnerskabet omfatter Samsung Electronics, Samsung SDS, Samsung C&T og Samsung Heavy Industries. Avancerede mikrochips og datacentre Samsung Electronics skal levere avancerede mikrochipløsninger som strategisk hukommelsespartner til OpenAIs globale Stargate-initiativ. Ifølge virksomheden forventes OpenAIs hukommelsesbehov at nå op til 900.000 DRAM-wafers om måneden, et behov Samsung vil imødekomme med sin portefølje af højtydende DRAM-løsninger. Samsung SDS er indgået i et potentielt partnerskab med OpenAI for at udvikle AI-datacentre og udbyde AI til virksomheder. Samsung SDS vil levere konsulent-, implementerings- og administrationsydelser til virksomheder, der ønsker at integrere OpenAIs AI-modeller. Derudover er Samsung SDS forhandlerpartner for OpenAIs tjenester i Korea. Flydende datacentre Samsung C&T og Samsung Heavy Industries vil samarbejde med OpenAI om at styrke AI-datacenterinfrastruktur med et særligt fokus på udviklingen af flydende datacentre. Flydende datacentre vurderes at have fordele som at løse pladsmangel og reducere køleomkostninger. Partnerskabet skal også understøtte Koreas ambition om at blive en førende nation inden for AI. Samsung undersøger desuden en bredere implementering af ChatGPT i egne virksomheder for at fremme AI-transformationen på arbejdspladsen.