Nyheder fra gl. site

Spekulation: Næste iPhone får ansigtsgenkendelse

Det er en patentansøgning fra Apple på ansigtsgenkendelse der har fået rygterne til at løbe over hele verden. Tidligere på ugen skrev Bloomberg at Apple tester ansigtsgenkendelse via et meget avanceret 3D-kamera på iPhonen, en teknologi der kunne afløse Touch ID. Samtidig fortæller KGI-analytikeren til Techcrunch at den næste iPhone vil have et design, hvor skærmen fylder hele forsiden og samtidig bruge ansigtsgenkendelse i stedet for Touch ID. At der så samtidig har været rygter om, at der faktisk vil være en Touch ID-sensor under skærmen gør billedet lidt anderledes. Men det bringer mig tilbage til patentansøgningen, for den beskrive en metode hvor en enhed kan opdage en bruger via kameraet selvom den er i sleep mode, og stadig kun bruge minimal strøm. Enheden – en iPhone hvis jeg skal gætte – vil så vågne op når du nærmer dig den. Ifølge patentansøgningen bruger systemet tre parameter (hudfarvegenkendelse, ansigtsgenkendelse og bevægelsesgenkendelse) for at beslutte om du har tænkt dig at bruge enheden og om du rent faktisk er dig. Når alle parameter opfyldes, vil enheden vågne op og bye dig velkommen – det lyder da smart, ikke? Selvom patentansøgningen viser systemet brugt af en computer, så er der ikke noget i ansøgningen der siger at det ikke kan bruges i en mobil enhed. Men inden rygterne løber løbsk – vi har før set at Apple patenter ikke lige dukker op med det samme i nye produkter. Men rygterne om ansigtsgenkendelse har været ret vedholdende, så jeg tror at vi nok …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Danske virksomheder frygter cyberspionage

I det forløbne år har virksomheder oplevet en stigning i dokumenterede sikkerhedshændelser og -brud, og det med en betydelig stigning i avancerede og målrettede angreb, såkaldte Advanced Persistent Threats (APT). APTs er komplekse værktøjer udviklet af hackere til at indsamle følsomme data fra virksomheder og organisationer over lange perioder. Bagmændene er typisk store, organiserede og ofte top professionelle hackergrupper som fx den russiske statsstøttede hackergruppe, “Fancy Bear”. Hvordan opfatter virksomhedernes IT-ansvarlige truslen for cyberspionage og tyveri af følsomme oplysninger? Det har Bitdefender undersøgt over hele Europa, og her er de væsentlige resultater fra Danmark: Er jeres virksomhed et potentielt mål? Spørger man de IT-sikkerhedsansvarlige i de danske virksomheder, så mener mange, at deres virksomhed er interessant at angribe, fordi de ofte ligger inde med værdifulde oplysninger. En femtedel af dem svarer, at de “helt sikkert” kunne være et mål for cyberspionage. 54 procent af de adspurgte siger, at deres IT-infrastruktur “meget muligt” kunne være mål for sådan cyberspionage på højt niveau, hvor oplysninger og følsom data systematisk bliver stjålet eller låst. Mindre end 26 procent af IT-beslutningstagerne svarer, at APT-angreb ikke er en reel bekymring på deres arbejdsplads. Tendensen er, at beslutningstagere som IT-chefer og bestyrelsesmedlemmer i stigende grad er bekymrede for sikkerheden, ikke kun på grund af omkostningerne ved en indbrud, men også fordi virksomhedernes fremtid står på spil, når de mest værdifulde data er blotlagt. Hvad er konsekvenserne ved et angreb? Spørger man de IT-sikkerhedsansvarlige i virksomhederne, hvad konsekvensen ved et angreb er for dem, så siger 65 …. (læs mere her)
Apps

TEST: Bitdefender – elegant og let sikkerhed

It-sikkerhed er vigtigere end nogensinde før. Malware er på hastig fremmarch, og de sidste ugers tilfælde af ramsomware-angreb, der har bragt virksomheder som blandt andet Mærsk og TNT i knæ, er næppe det sidste – eller værste – vi kommer til at se på den front i år. For mig understreger det vigtigheden af tre ting. Dels at sørge for at såvel computer som smartphone altid er opdateret, så de mest graverende sikkerhedshuller er lukkede, dels at få opdateret alle programmer hele tiden så huller i f.eks. Adobe Reader lukkes, og endelig at sørge for at der kører et godt sikkerhedsprodukt på din mac, pc eller Android-enhed. Et sådant program kommer fra Bitdefender, der har versioner af deres sikkerhedsprogram af sammen navn, der kører på alle platforme. Til pc hedder den så Total Security, mens den til mac hedder Antivirus for Mac og til Android bærer navnet Mobile Security & Antivirus. Jeg har kigget nærmere på programmet, specielt Mac og pc, men jeg har også valgt at kigge på mulighederne og ikke på hvor godt programmet er til at stoppe trusler med. Stærk beskyttelse Det er ikke fordi jeg mener det er uvæsentligt, men fordi det kræver langt større ressourcer end Tech-Test kan mønstre. I stedet for har jeg kigget på hvordan Bitdefender scorer på nettet når det kommer til beskyttelse. PCMag.com scorer den med 4,5 ud af 5, techradar.com giver den også 4,5 ud af 5, av-test.org scorer den med 6 ud af 6 i sikkerhed (i deres test …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Ny serie arbejdsskærme med “3-sidet kantløst” design fra AOC

De nye skærme er udstyret med avancerede IPS paneler med bred farveskala rettet mod virksomheder og professionelle brugere. Skærmenes 3-sidede kantløse design sikrer en uforstyrret oplevelse, når flere skærme er i brug ved siden af hinanden. Skærmene byder på funktioner, der reducerer ubehag for øjnene ved brug i mange timer, og deres høje energieffektivitet hjælper til at reducere omkostninger og CO2 aftryk. Tre af de nye modeller er også udstyret med en ergonomisk og let justerbar fod. Elegant og funktionelt design De fem nye skærme i AOCs portefølje af arbejdsskærme, kommer i to størrelser: 24-tommer I2490VXQ og I2490PXQU, og 27-tommer I2790VQ, I2790PQU og Q2790PQU. Skærmene har et 3-sidet kantløst design, der, sammen med en elegant gunmetal finish på skærmenes fødder og nederste kanter, giver en lethed til skrivebordet. Takket være de næsten usynlige kanter er skærmene særdeles velegnede til at stå side om side og stadig give brugeren en jævn visning. Med to eller endda tre skærme ved siden af hinanden forlænges PC’ens skrivebordsplads betydeligt, hvilket kan være med til at øge produktiviteten. De to prisvenlige skærme I2490VXQ og I2790VQ kommer med en basis fod, mens I2490PXQU, I2790PQU og Q2790PQU er udstyret med en ergonomisk justerbar fod, der let kan tages af uden en skruetrækker. Foden giver en række muligheder, inklusiv 130 mm højde justering, -5°/+25° tiltning, ‑165°/+165° swivel og 90° rotation (pivot) for at sikre et højt niveau af arbejdskomfort, der passer til hver enkelte brugers individuelle behov. Alle modeller fra 90 serien bruger avancerede IPS paneler for brede …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Højt spil med Wireless Everest 2.0 fra JBL

Everest 110, 310, 710, og Elite 750NC er de nyeste topmodeller i JBLs portefølje af hovedtelefoner. Hovedtelefonerne er alle udviklet til at kunne levere en dynamisk og kraftfuld JBL lydoplevelse, hvilket gør Everest-serien den perfekte ledsager til musikelskere, der ønsker lidt mere. Serien tilbyder en flot kombination af stil og enkelthed og fås i en række trendy metalliske farver – herunder Gunmetal og Mountain Silver. Everest 110 og Elite 750NC modellerne kan ligeledes fås i en eksklusiv Steel Blue-farve. JBLs Pro Audio Sound gennemstrømmer hver af de nye modeller i serien, så den enkelte lytter kan nyde den kraftfulde lyd. Trådløs afspilning via Bluetooth giver lytterne friheden til at udføre dagens aktiviteter uden at skulle blive begrænset af ledninger, der er i vejen. Hovedtelefonernes batterilevetid giver musikelskere mulighed for at lytte til deres yndlingsmusik i 15-25 timer. Derudover er serien udstyret med en hurtig genopladningsfunktion, som giver brugeren mulighed for at lade batteriet helt op i løbet af kun to eller tre timer, alt efter hvilken model man vælger. Everest 2.0-seriens nye design lover maksimal komfort og at de kan bruges til mange timers lytning. On-ear og around-ear modellerne indeholder en specielt buet hovedbøjle, som fjerner tryk på ørerne, mens ørekopperne er fremstillet med letvægtspuder i memory-skum-materialer for at sikre den bedst mulige pasform. For yderligere bekvemmelighed er kontrolknapperne (lydstyrke, tænd/sluk, Bluetooth-tilslutning) alle placeret på den ene side af hovedtelefonen. Everest Elite 750NC Everest Elite 750NC er førende inden for avanceret teknologi og er udstyret med den nyeste Adaptive Noise-Cancelling-teknologi …. (læs mere her)