De nye skærme er udstyret med avancerede IPS paneler med bred farveskala rettet mod virksomheder og professionelle brugere. Skærmenes 3-sidede kantløse design sikrer en uforstyrret oplevelse, når flere skærme er i brug ved siden af hinanden.
Skærmene byder på funktioner, der reducerer ubehag for øjnene ved brug i mange timer, og deres høje energieffektivitet hjælper til at reducere omkostninger og CO2 aftryk. Tre af de nye modeller er også udstyret med en ergonomisk og let justerbar fod.
Elegant og funktionelt design
De fem nye skærme i AOCs portefølje af arbejdsskærme, kommer i to størrelser: 24-tommer I2490VXQ og I2490PXQU, og 27-tommer I2790VQ, I2790PQU og Q2790PQU. Skærmene har et 3-sidet kantløst design, der, sammen med en elegant gunmetal finish på skærmenes fødder og nederste kanter, giver en lethed til skrivebordet. Takket være de næsten usynlige kanter er skærmene særdeles velegnede til at stå side om side og stadig give brugeren en jævn visning. Med to eller endda tre skærme ved siden af hinanden forlænges PC’ens skrivebordsplads betydeligt, hvilket kan være med til at øge produktiviteten.
De to prisvenlige skærme I2490VXQ og I2790VQ kommer med en basis fod, mens I2490PXQU, I2790PQU og Q2790PQU er udstyret med en ergonomisk justerbar fod, der let kan tages af uden en skruetrækker. Foden giver en række muligheder, inklusiv 130 mm højde justering, -5°/+25° tiltning, ‑165°/+165° swivel og 90° rotation (pivot) for at sikre et højt niveau af arbejdskomfort, der passer til hver enkelte brugers individuelle behov.
Alle modeller fra 90 serien bruger avancerede IPS paneler for brede visningsvinkler og høj farvenøjagtighed. Der er farvedækning på 100% sRGB og 90% NTSC, hvilket gør at skærmene viser nøjagtige farver i enhver vinkel (op til 178°). Seriens hovedmodel Q2790PQU kommer med et QHD panel (2.560 x 1.440 pixels), der kan vise fire 720p video streaminger på samme tid. De andre fire modeller er udstyret med Fuld HD paneler (1.920 x 1.080 pixels).
Forskellige tilslutningsmuligheder, herunder DisplayPort, HDMI og VGA, gør det muligt at forbinde forskellige billedkilder for at kunne nyde forskellige typer visuelt indhold i høj kvalitet. De indbyggede højtalere giver lyd uden eksterne højtalere og kabler, hvilket reducerer rod på skrivebordet. PQU/PXQU modellerne har et USB 3.0 hub så eksterne enheder hurtigt og nemt kan forbindes, i stedet for at man skal krybe sammen under skrivebordet for at nå pc’en.
Skånsom for øjnene og for miljøet
For dem som sidder længe foran skærmen på kontoret eller derhjemme, er 90 serien udstyret med Low Blue Light, en funktion der reducerer skadeligt kortbølget blåt lys. Derudover regulerer Flicker-Free funktionen skærmens lysstyrke med et direct current (DC) system, i stedet for Pulse Width Modulation (PWM), hvilket reducerer øjentræthed og ubehag.
Skærmene er miljøvenlige, hvilket er dokumenteret med forskellige energieffektivitets certifikater, såsom Energy Star, EPEAT og TCO. Derudover lader E-saver software skærmen gå i en strømbesparende tilstand, når brugeren er væk fra skærmen. Skærmens Eco tilstand tilpasser skærmens indstillinger til de forskellige typer af indhold (tekst, internet, spil, film, sport) for at minimere skærmens energiforbrug. Andre bekvemme software-baserede funktioner inkluderer AOC Screen+, som gør det let at opdele skærmens skrivebord i forskellige ruder, og i-Menu der giver adgang til OSD indstillinger med musen.
Model | I2490VXQ | I2790VQ | I2490PXQU | I2790PQU | Q2790PQU |
Size and Panel | 23.8″ IPS | 27″ IPS | 23.8″ IPS | 27″ IPS | 27″ IPS |
Resolution | 1920 x 1080 | 1920 x 1080 | 1920 x 1080 | 1920 x 1080 | 2560 x 1440 |
I/O | VGA, HDMI, DisplayPort | VGA, HDMI, DisplayPort | VGA, HDMI, DisplayPort, USB 3.0 | VGA, HDMI, DisplayPort, USB 3.0 | VGA, 2 x HDMI, DisplayPort, USB 3.0 |
Launch in Europe | July 2017 | July 2017 | July 2017 | July 2017 | September 2017 |
MSRP | 169 € | 249 € | 199 € | 279 € | 399 € |