Dell vil ændre måden vi arbejder med pc’er og skærme

En række nye produkter og softwareløsninger fra Dell, skal gøre det til en helt anden oplevelse at arbejde fremover. Mere intelligente og sikre pc'er, mere fleksibilitet og større produktivitet er noget af det vi bliver lovet fra it-giganten

Dell moderniserer deres kommercielle portefølje med Dell Optimizer-software, som benytter kunstig intelligens og maskinlæring, så applikationernes ydeevne, batterilevetid, lydkvalitet og forbindelse finjusteres automatisk.

Den seneste version af Dell Optimizer sikrer f.eks. en bedre forbindelse og samarbejdsoplevelse på de nye enheder. Den intelligente baggrundsstøj-eliminering og automatiske lydløs-funktion lover at gøre det endnu lettere at samarbejde med kollegaer på distancen, mens funktionen ExpressConnect prioriterer båndbredde til møde-apps og forhindrer dermed, at man mister forbindelsen under et opkald.

Den nye Latitude 9420 kommer med en kraftfuld, indbygget højttalertelefon samt kameraforbedringer, der automatisk justerer lys og baggrundsslørring. Det er desuden verdens første pc med Intel Visual Sensing Technology, der lader dig komme i gang med arbejdet endnu hurtigere ved hjælp af forbedret automatisk opvågning og lås.

Latitude 9420 kommer desuden med en 14” skærm og markedets hurtigste forbindelse med WiFi 6E eller 5G LTE. Den forbedrede køleteknologi, de nyeste 11. generations Intel Core i7 vPro-processorer og Intel Evo-platform øger ydeevnen og gør pc’en nem at håndtere.

Til dem, der ønsker større skærm, kommer Latitude 7520 fra den nye 7000-serie med en 15” 4K UHD-skærm og valgfrie FHD-kameraer.

Samarbejde skulle blive endnu lettere og mere effektivt med den nye 34 Curved Video Conferencing-skærm, der er verdens første buede 34”-skærm, der er certificeret til Microsoft Teams. Skærmen er også tilgængelig i 24” og 27” og kommer med sikkert log-in via ansigtsgenkendelse, som styrker både sikkerhed og bekvemmelighed.

Dell lancerer desuden verdens første 40” ultrabrede, buede 5K2K-skærm – UltraSharp 40 Curved WUHU (U4021QW).

De nye Latitudes og skærme kommer med ComfortView Plus, der sikrer et lavt niveau af det skadelige blå lys, uden at der gås på kompromis med farverne.

Fokus på bæredygtighed

Den nye Latitude 5000-serie og Precision 3560 tager bæredygtigheden et skridt videre og er de første pc’er, der er designet med bioplast fra overskudstræ. Enhedernes LCD-cover indeholder 21% bioplast og understøtter Dell Technologies’ moonshot-mål om, at halvdelen af produkternes indhold skal være lavet af genbrugte eller vedvarende materialer i 2030.

Dell estimerer, at designændringerne med genbrugte og vedvarende materialer for Latitude 5000-serien alene vil:

  • Spare energi, svarende til energiforbruget for 5.564 gennemsnitlige hjem i et helt år
  • Reducere CO2-udledninger tilsvarende den, der skabes ved at køre en bil 38.946.124 km (mere end 971 gange rundt om jorden)
  • Spare nok vand til at fylde 226 Olympiske svømmebassiner

Integreret sikkerhed

Latitude 9420 og 9520 kommer begge med avancerede sikkerhedsfunktioner såsom SafeShutter, som er branchens første automatiske webcam-blænder, der automatisk åbner eller lukker, ved at synkronisere dine videokonference-applikationer, så du kan arbejde trygt og sikkert alle steder fra. Pc’erne kommer ligeledes med mikrofon og fysisk muteknap.

Dell udvider desuden deres portefølje inden for det prisvindende modulære design, der gemmer selve pc’en inde i skærmens stander, med den nye OptiPlex 3090 Ultra, der er en prisvenlig løsning til små virksomheder, mens OptiPlex 7090 Ultra er til de brugere, der har brug for flere kræfter.

Priser og tilgængelighed

  • Latitude 9420 og Latitude 9520 bliver tilgængelig 9. marts 2021. Danske priser bliver offentliggjort på et senere tidspunkt.
  • Latitude 7520 bliver tilgængelig senere i 2021 med en startpris på 9.709 kr. uden moms.
  • Latitude 5420 – priser og tilgængelighed bliver offentliggjort på et senere tidspunkt.
  • Latitude 5320 bliver tilgængelig den 12. januar 2021. Danske priser bliver offentliggjort på et senere tidspunkt.
  • Latitude 5520 – priser og tilgængelighed bliver offentliggjort på et senere tidspunkt.
  • OptiPlex 3090 Ultra bliver tilgængelig 28. januar 2021. Danske priser bliver offentliggjort på et senere tidspunkt.
  • OptiPlex 7090 Ultra bliver tilgængelig 28. januar 2021. Danske priser bliver offentliggjort på et senere tidspunkt.
  • Precision 3560 – priser og tilgængelighed bliver offentliggjort på et senere tidspunkt.
  • Dell UltraSharp 40 Curved WUHD Monitor (U4021QW) bliver tilgængelig 28. januar. Danske priser bliver offentliggjort på et senere tidspunkt.
  • Dell 24 Video Conferencing-skærm (C2422HE), Dell 27 Video Conferencing-skærm (C2722DE) og Dell 34 Video Conferencing-skærm (C3422WE) bliver tilgængelig fra 16. februar. Danske priser bliver offentliggjort på et senere tidspunkt.

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (3025 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hvis du ikke allerede får vores nyhedsbrev, har du her muligheden for at tilmelde dig.

Vi udsender 1 gang om ugen, så vi kommer ikke til at spamme din mailboks.

Vi holder dine data private, og deler dem ikke med tredjepart