Lenovos klimaprogram sparer 26.000 tons CO2 på mindre end et år

På kun ni måneder har Lenovos kunder kompenseret CO2-emissioner svarende til 1,7 millioner flykilometer ved hjælp af et nyt klimaprogram, som giver kunderne mulighed for at støtte udvalgte ClimeCo- og FN-godkendte klimavenlige projekter fra hele verden

Lenovo kan i dag løfte sløret for, at der er en grøn revolution på vej blandt deres kunder, som i høj grad vælger at kompensere for deres CO2-emissioner gennem Lenovos nye klimaprogram CO2 Offset Service, når de køber produkter fra Lenovos Think-serie.

Ordningen, som blev lanceret i Norden som et pilotprojekt i 2020, er nu blevet rullet ud i Europa, Mellemøsten og Afrika. Initiativet er det første, der enkelt og gennemsigtigt synliggør de enkelte produkters klimapåvirkning over deres samlede levetid, i it-branchen. Samtidig får kunderne mulighed for at modregne produkternes CO2-udledning ved at støtte udvalgte, FN-godkendte grønne projekter fra hele verden.

Kompensationen bliver dokumenteret med et certifikat, der bekræfter kompensationen for hvert indkøbte serienummer samt et officielt certificeringsmærke. Siden kompensationsordningens lancering i februar har Lenovos kunder samlet sparet 26.000 tons CO2 – det svarer til 1,7 millioner kilometer tilbagelagt i fly eller den årlige udledning fra 8.600 husstande. I dag kan kunder i hele Europa, Mellemøsten og Afrika blot tilføje offset-tjenesten, hver gang de afslutter et køb.

Modregning af hele produktets livscyklus

Tjenesten fungerer ved at sammenlægge emissioner fra produktion, forsendelsen samt anslået brug på typisk fem år for hvert enkelt produkt. Dette tal modregnes derefter gennem et af Lenovos mange partnerinitiativer, herunder projekter der overvåges af FN og ClimeCo, som er en af ​​de største producenter af frivillige ”kulstofkreditter” i USA under Climate Action Reserve.

Hvad, der er usædvanligt her, er vores mikro- snarere end makrotilgang.

Dette er faktisk en af ​​de første gange, du kan trække en klar linje fra dit individuelle køb til antallet af metriske ton, der derefter modregnes. Vi mener, at vi er den første virksomhed i it-branchen, der gør modregning håndgribelig for vores kunder på en måde, der forbinder årsag og virkning direkte.

Thilo Bayerlander, Director for Lenovo EMEA Services Sales

Voksende popularitet

Kunderne har hurtigt taget kompensationsservicen til sig, fastslår Stefan Brechling Larsen, EMEA Business Development Manager for Lenovo CO2 Offset Services.

Initiativet gælder på nuværende tidspunkt kun erhvervskunder og deres fremtidige indkøb og forbrug. Lenovo arbejder dog på at give erhvervskunder mulighed for at modregne med tilbagevirkende kraft for de seneste tre år, hvor data er tilgængelige.

CO2 Offset Service er tilgængelig i hele Europa, Mellemøsten og Afrika i dag, og der arbejdes i øjeblikket på at gøre tjenesten tilgængelig i Asien og Stillehavsområdet samt Nordamerika.

Læs mere om Lenovos Carbon Offset Service her.

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (3025 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hvis du ikke allerede får vores nyhedsbrev, har du her muligheden for at tilmelde dig.

Vi udsender 1 gang om ugen, så vi kommer ikke til at spamme din mailboks.

Vi holder dine data private, og deler dem ikke med tredjepart