Mi Mix
Nyheder

Kinesisk smartphone har skærm på 90% af forsiden

Navnet på den nye smartphone her Mi Mix, det er en 6,4” smartphone, der for resten er designet af den franske designer Philippe Starck. Xiaomi har længe kæmpet i den lavere del af smartphone-markedet, men den nye Mi Mix mobil, tyder på at de gerne vil blande sig i toppen af poppen af high end smartphones. Med en 6,4” skærm og et skærm til kabinet-forhold på 91,3% er det klart den smartphone med den største skærm på den mindste plads vi endnu har set. Prøv f.eks at sammenligne med iPhone 7 Plus, med et forhold på sølle 67,7%. En af de ting som Xiaomi har gjort for at få mere skærmplads, er at bruge pladsen tidligere brugt af front-kameraet, højttaleren og nærhedssensoren. Nå ja – nu har de ikke ligefremt fjernet kameraet – de har flyttet det ned i bunden af smartphonen, og erstattet højttaleren med en piezoelektrisk højttaler, der bruger metalkabinettet på mobilen til at skabe lyden med. Den infrarøde nærhedssensor der på de fleste smartphones bruges til at finde ud af, om der er nogen i nærheden af mobilen, er blevet erstattet af en der bør brug af lyd (nærhedssensoren er den sensor der bla. slukker for skærmen når du tager mobilen op til øret for at føre en samtale.) Rent hardwaremæssigt har Xiaomi udstyret Mi Mix med et 16MP kamera med autofokus, et batteri på 4.400 mAh, plads til to sim-kort og en Snapdragon 821 processor. Den understøtter high-def lyd og har en 192 Hz/24-bit DAC chip. …. (læs mere her)
Onkyo E700MB
Nyheder

Design og kvalitetslyd i nyt headset fra Onkyo

Onkyo er kendt for at levere kvalitet når det kommer til headsets, og det nye in-ear headset de lige har lanceret, E700MB ser da også utrolig spændende ud. Det har en højttaler på 13,5mm som leverer high definition lyd og en HRA der skulle give en højere bitdybde og samplingsfrekvens, så man skulle få en mere detaljeret og nuanceret lyd. I en pressemeddelelse skriver Account Manager John Bundgaard fra Gibon Innovations, der står for salget af Onkyos headsets og højttalere: ”Lydkvaliteten er i fokus, men der er også arbejdet med designet, hvor de lette aluminiumshoveder signalerer kvalitet. Og det 1,2 meter lange, snoede kabel gør, at ledningen ikke utilsigtet vikler sig sammen.” Headsettet har en impedans på 32 ohm, en følsomhed på 108 dB/mW og et frekvensområde på 6 Hz til 40 kHz. Det har indbygget en mikrofon, så du kan besvare opkald når du lytter til musik. De silikone-ørepropper der følger med er designede til at holde den omgivende lyd ude, og skulle også sidde fast, så de ikke falder ud, selvom du ryster kraftigt på hovedet. Headsettet er allerede på gaden, koster 899 kroner og du kan læse mere om det her.
MacBook Pro
Nyheder

Så kom den – ny MacBook Pro

I går var det så dagen, hvor Apple lancerede deres nye MacBook Pro. Ganske som forventet havde den fået en helt ny grænseflade, hvor den traditionelle række af funktionstaster er erstattet af Touch Bar. Den har også fået ny nu Multi-Touch-skærm i Retina-kvalitet, som skulle være Apples mest lysstærke og farvestrålende til dato. Ganske som forventet har den fået Touch ID, tastaturet er blevet mere responsivt, pegepladen (eller Force Touch-feltet som Apple kalder den) er blevet større og lydsystemet har fået et dobbelt så bredt dynamisk lydspektrum. Den er udstyret med sjettegeneraions quad-core og dual-core processorer, har op til 2,3 gange bedre grafisk ydeevne end forrige generation, superhurtige SSD’er og op til fire Thunderbolt 3-porte. Der har været en del gætterier om, hvordan Touch Bar skulle fungere, og det viser sig, at den automatisk tilpasser sig ved brug af styresystemet eller programmer som f.eks. Mail, Finder, Kalender, Numbers, GarageBand eller andre programmer til din Mac. Touch Bar kan blandt andet viser faner og Favoritter i Safari, give nem adgang til emojis i Beskeder, gøre det let at redigere billeder eller spole gennem videoer i Fotos og meget mere. Apple har dog også arbejdet hårdt på at gøre MacBook mere elegant, og har blandt andet fået et unibody-kabinet i metal. 13”-versionen er kun 14,5 mm tyk, og det gør den 17% tyndere end den forrige generation, og med en vægt på kun 1,4 kg vejer den næsten et kvart kg mindre. Kigger vi lidt på 15”-versionen, er den sølle 15,5 mm …. (læs mere her)
Nyheder

Rindende vand i kommende biler

Det lyder umiddelbart som en enkelt ide. Man kan jo bare sætte et par store vandbeholdere ind i bilen, ikke? Svaret er naturligvis, at det kunne man sagtens. Men det er nu ikke sådan at ingeniørerne hos Ford har tænkt sig at løse opgaven. Næ det arbejder på et system, hvor de kondensvand som blandt andet bilens indbyggede air condition-system producerer. Vandhanen bliver placeret i mellem de to forsæder, og derved har alle i bilen adgang til frisk vand. Præcist hvor meget vand systemet vil kunne producere vides endnu ikke, ej heller om det kræver at ac-anlægget kører eller hvor længe det er om at udvinde et glas vand. Men spændende er det, og det er en spændende ide at kunne genindvinde vand der ellers bare ville dryppe ned på vejen når man kører.