Nyhedsbrev

TEST: Netatmos nye Weather Station god men har du brug for den?

For nyligt lancerede Netatmo en opdateret version af deres kendte vejstation, Weather Station, og den har jeg haft til test i en periode. Den version jeg fik til test kom som en bundle bestående af hovedenheden der placeres i et af husets rum, og en enhed der sættes op udendørs, så den kan måle temperaturen der. Men inden jeg kommer til målingerne, så er jeg altså nødt til at kommentere på designet, og jo – jeg ved godt at design er en smagssag. Men det design den nye vejrstation har, er præcist det samme som da jeg sidste gang kiggede på Netatmos vejrstation, en cylinder, og bortset fra højden så er det præcist det samme design som det modul der skal placeres udenfor har. Nej – jeg er ikke imponeret over designet. Det ligner noget der kommer ud fra 1980’erne, og hvor udemodulet drives af batterier, så er det ikke tilfældet med hovedenheden. Den kræve konstant strøm – og for at gøre det endnu sjovere, så kan den ikke drives af en traditionel usb-c-forbindelse. Næ nej, der er et specielt stik der skal bruges, og det kan så ikke sættes ind i en usb-port – f.eks. min usb-hub. Den skal ind i et stik på væggen, hvilket betyder at jeg er meget begrænset i forhold til, hvor jeg kan placere den – og kønt er det altså ikke. Udfordringer med installationen På papiret er det let at komme i gang med vejrstationen. Den skal pakkes ud, sættes i strøm (og …. (læs mere her)
Nyhedsbrev

TEST: OnePlus Nord 5: En budgetvenlig kammerat – med et par skønhedsfejl

OnePlus er kendt for at levere solide telefoner, og Nord-serien er ingen undtagelse. Tanken er klar: En mere prisvenlig udgave af deres flagskibsmodeller. Og det kan man altså mærke på Nord 5. Med en pris der starter omkring 3.700 kroner, får du en telefon der føles, ja, lidt mere “plastik” i hånden. Skærmen, som ellers er en fornøjelse at se på med sine 120Hz Super Fluid OLED og understøttelse af Gaming HDR, bliver desværre også fedtet bare ved tanken om et fingertryk. Det er en lille irritationsfaktor, men hey, man kan jo ikke få det hele for den pris, vel? Når vi taler om design, så skal skærmen have ros for at gå helt til kant. Det giver et dejligt stort billede, og film er en sand fornøjelse at se på denne skærm. Farverne står knivskarpt, og hastigheden er spot on. Men så er der lige bagsiden… Det hævede kameramodul er ærlig talt lidt klodset. Det får telefonen til at vippe, når den ligger på bordet, og det er altså bare irriterende, når man lige skal skrive en hurtig besked. Under kølerhjelmen finder vi en MediaTek Dimensity 8350 Apex processor, og den leverer fin ydelse til de fleste opgaver. Gaming? Ja, det går fint til de fleste spil, men forvent ikke at trække de helt store, tunge titler i timevis. Men helt ærligt, så synes jeg nu også, at de tungeste spil hører hjemme på en rigtig gaming-pc. Mobilen er perfekt til tidsfordriv og små spil i bussen. Batteriet er …. (læs mere her)
Nyheder

TEST: OnePlus Buds 4: Mere en fuser end en fænomenal lydoplevelse

Jeg har haft fornøjelsen (eller manglen på samme) af at teste OnePlus Buds 4 de seneste uger, og jeg må sige, at mine ører har fået sig en blandet oplevelse. Til en pris på omkring 900 kroner forventer man jo en vis standard, men her halter OnePlus lidt efter, hvis du spørger mig. Lad os starte med designet. Det er, hvad jeg vil kalde, “traditionelt”. Og med det mener jeg “kedeligt”. Der er ingen spræl eller innovative detaljer, og materialevalget skriger desværre ikke ligefrem ‘premium’. Det føles en smule billigt, og det samme gælder etuiet, der er en tro kopi af tidligere versioner. Intet nyt under solen der. Komforten er heller ikke noget at råbe hurra for. Jeg er vant til at have in-ear-headsets i ørerne i timevis, men med Buds 4 var det en kamp. Efter kort tid begyndte de at presse i øret, og det blev hurtigt ubehageligt. Det er lidt ærgerligt, når man gerne vil fordybe sig i musikken, men konstant bliver mindet om, at man har noget siddende i øret. Men hvad med lyden? Her bliver det for alvor en blandet landhandel. Bassen er ofte “støvet” – og med det mener jeg, at den mangler den klarhed og dybde, jeg foretrækker. Den formår ikke rigtigt at lægge den der fede, solide bund, der får musikken til at vibrere i kroppen. Diskanten glimrer desværre ofte ved sit fravær, og jeg savner virkelig den sprøde afslutning på tonerne, der løfter musikken. Mellemtonerne, ja, de formår heller ikke for …. (læs mere her)
Nyhedsbrev

TEST: Imponerende lækker, og billig, smartphone. Pixel 9a imponerer

Jeg starter med en undskyldning. Min test af Pixel 9a har trukket ud, og det er jeg ked af, for det er i sandhed en imponerende fed smartphone, der med en pris på kun lige over 4.000 kroner ikke alene er en af de billigste smartphones på markedet, den har også et kamerasystem der hører til helt i top, og en ydeevne den absolut ikke skal skamme sig over – til prisen naturligvis. Da jeg pakkede mobilen ud var mit første indtryk, at det var absolut ikke var en billig-mobil. Den føles langt mere som en high-end smartphone, omend skærmen dog ikke går helt til kant, så man skal leve med en relativ stor bezel. Men igen – mobilen er altså meget overkommelig i prisen. Skærmen er på 6,3″ og har en opløsning på 1.080 x 2.424 på en pOLED-skærm. Samtidig har Google forsynet mobilen med en opdateringshastighed på 60-120Hz, så den bedre kan følge med ved spil – men tøv lige her, for Pixel 9a er mange ting, men den er altså ikke en gaming-mobil. Jeg vil også godt lige anholde skærmen for at mangle lidt lysstyrke, for selvom Google lover at den har 1800 nits (HDR) og op til 2700 nits (ved maskimal lysstyrke), så føles skærmen ofte en anelse for mørk. Det ændrer så ikke ved, at billeder står flotte og skarpe på skærmen, bare ikke helt så lyst som jeg gerne have set. En af de ting der undrede mig, positivt, var at mobilen er udstyret …. (læs mere her)
Gold

TEST: Mova V50 Ultra, støvsugerrobot imponerer

Støvsugerrobotter er ikke noget nyt længere, dem har vi efterhånden haft i mange år. Men de har udviklet sig meget gennem de sidste par år, og Mova V50 Ultra – en nye robot på det danske marked – har integreret rigtig mange spændende teknologier. Blandt andet dobbelt beholder til vaskemiddel og muligheden for at klatre over selv ret høje trin. Robotten både støvsuge og vaskegulv, hvilket du muligvis allerede har gættet ud fra ovenstående, og så tømmer den automatisk sig selv i basen når den docker. Hele testen startede dog ikke helt problemfrit. For det første er Quick Start Guide trykt med en meget lille skrift med grå skrift på hvid baggrund. Det er altså ikke specielt nemt at læse den. Derefter er der et par ting der ikke fremgår helt tydeligt af guiden, fx. at støvsugeren skal være tændt når man skal montere moppepuderne på den, for ellers sidder kan de ikke sidde fast. Der stod også i guiden at en bestemt del skulle monteres i basen, men det viste sig at den faktisk er præ-installeret. Men jeg fik da, med lidt hjælp fra min hustru, sat robotten op. Og både robot og base er pæn og kan sagtens tåle stå fremme. Men der er mere jeg lige vil fremhæve. Dels at robotten har en dedikeret beholder til rengøringsmidler, og at der er plads til to forskellige rengøringsmidler her. Både gulvvaskemiddel til daglig brug og til et lidt mere skrapt vaskemiddel der bruges, hvis der er kæledyr der fx …. (læs mere her)