Nyhedsbrev

TEST: Samsungs nye budget-mobiler rammer forbi målet

Langt de fleste større producenter af smartphones har flere niveauer af produkter på hylderne. Der er flagskibsmodellerne der viser det ypperste producenten har, der er mellemklassemobilerne og så er der en del der også har en budgetmobil. For Samsung er det deres A-linje der hører til budgetmobilerne, og jeg har testet deres to nyeste i denne serie, nemlig Galaxy A33 5G og Galaxy A53 5G. Samsung plejer at være gode til at smide spændende teknologier ned i deres A-modeller, og ofte formår der også at vride en hel del ydelse ud af disse A-modeller. De to modeller minder i øvrigt rigtig meget om hinanden. Design og materialevalg er stort set det samme, en stor del af hardwaren er også den samme, og umiddelbart er det primært på kameraet og prisen at de to adskiller sig fra hinanden. De er begge udstyret med en 5nm octa-core processor, og selvom Samsung ikke umiddelbart skriver hvilket mærke det er, så vil jeg godt lægge hovedet på blokken på, at det er Samsungs egen, og ikke en Qualcomm processor. Processoren kører forresten i begge tilfælde 2 til 2.4 GHz. Herudover kommer de begge med 6GB RAM og 128GB lager, og de har begge et kamerasystem med fire objektiver på bagsiden og og et enkelt på fronten. Hvis vi lige kigger på skærmen, så har de begge en super AMOLED-skærm, hvor A33 har en skærm på 6,4″ mens A53 kommer op på 6,5″. Opløsningen på begge mobiler er på 1.080 x 2.400 pixels og en …. (læs mere her)
Gadgets til køkkenet

Video: Demo og gennemgang af DeLonghi LaSpecialista Arte

Jeg er vild med en god espresso og ikke mindst en flat white. Og jeg nyder dagligt at lave kaffe – næsten – som en barista. Nu har DeLonghi så været forbi og vist deres nye espressomaskine, og de viste også deres topmodel frem. Her i videoen kan du se meget mere om DeLonghi LaSpecialista Arte, om kaffebønner, kværningsgrad og meget mere.
Gold

TEST: OnePlus Nord 2T – fed mellemklasse smartphone

Den helt nye smartphone fra smartphoneproducenten OnePlus, Nord 2T, er en fed smartphone med rigtig mange muligheder, et skønt kamera og en relativ lav pris. Men med det sagt, så er det også en smartphone der næsten er identisk med sin forgænger – OnePlus Nord 2. Jo – der er kommet en lidt nyere processor i den, MediaTek Dimensity 1300 mod MediaTek Dimensity 1200-AI, og jo – den er 0,1mm bredere og højere, og vejer 1 gram mere. Og så har den fået en større oplader, 80W hurtigopladning mod 65W hurtigopladning, men så stopper stopper forskellene stort set også der. For hvor smartphones virkelig skiller sig ud fra hinanden er på kamerasiden, og her er de to mobiler ens. Ens som i fuldkommen samme sensorer og opløsninger, bortset fra at OnePlus selv oplyser at deres vidvinkel er 0,3 grader bredere i denne model end i forgængeren. Det bringer mig til prisen. OnePlus Nord 2T er omkring 500 kroner dyrere end forgængeren, og jeg skal indrømme, at hvis jeg skulle vælge i dag, så ville jeg gå efter Nord 2, for jeg får – næsten – samme mobil når det kommer til ydelse, og helt samme når det kommer til kamera. Rent designmæssigt er Nord 2T en meget klassisk OnePlus-smartphone. Fine afrundede kanter, der gør at den ligger godt i hånden. Den har den traditionelle knap der skifter mellem lyd, lydløs og vibration, og en velfungerende fingeraftryksscanner gemt i skærmen. Men så vender man mobilen om, og her gik det altså …. (læs mere her)
Gold

TEST: Ny soundbar imponerer – og forvirrer

Jeg nyder at se film og game foran mit store flade tv. Men lyden lader en del tilbage at ønske, og jeg har længe brugt en soundbar for at gøre oplevelsen bedre. Nu har en af de helt store indenfor lyd, Bowers & Wilkins, så sendt deres nyeste soundbar på gaden, Panorama 3, og den har været en del af mit tv-oplevelse et stykke tid. Mine forventninger til Panorama 3 har været høje – Bowers & Wilkins har et godt rygte og deres tidligere produkter har ikke skuffet. De er typisk dyre, men også pengene værd, f.eks. deres Zeppeliner-højttaler. Når det kommer til design, så skuffede Panorama 3 da heller ikke. Den er lang, men ikke speciel høj, og har et spændende kantet design i enderne, hvilket gav den et både spændende og meget eksklusivt udseende. Samtidig er den holdt helt i sorte farver, med et flot – skjult – display i midten af højttaleren. Alt i alt en flot højttaler at have liggende under tv’et. Når det kommer til teknologien, så har Bowers & Wilkins udstyret højttaleren med masser af højttalere, både til diskant, mellemtone og bas, og der er porte til både eArc HDMI, ethernet, digitalt input og usb-c, som dog kun kan bruges til service, og ikke til at afspille musik fra. Højttaleren understøtter Bluetooth, Wifi og AirPlay 2, så der kan streames til den på flere forskellige måder. Kræver konto Selve opsætningen var ret let, det hele blev styret fra den app der følger med Panorama …. (læs mere her)
Gadgets

TEST: Ny printer fra HP kræver HP-konto for at fungere fuldt ud

Det er længe siden jeg sidst har testet en printer. Den gadget de fleste af os bruger stort set hele tiden uden at tænke over den. Dag efter dag står den og spytter udskrifter ud, billeder og dokumenter, og ikke mange af os ville undvære den. Samtidig er prisen blevet relativ lav på mange printere, og dermed er det blevet langt lettere at smutte ud og svinge Dankortet og få en ny printer med hjem. Printeren i dag heller ikke blot en printer, det er vores scanner og kopimaskine, og specielt scannerdelen bruger jeg rigtig meget. Nu var turen så kommer til at teste en ny printer, HP Envy Inspire 7220e. HP kalder den selv for en ‘smart printer’, som du har adgang til uanset hvor du måtte befinde dig. Det lyder jo ganske smart, selvom jeg kun sjældent har behov for at skrive ud på min printer hjemme, når jeg befinder mig langt væk fra hjemmet. Nuvel, opsætningen af printeren var en god oplevelse. Printeren var let at sætte op, alt blev forklaret i app’en og det gik rigtig let. Alle trin blev forklaret fint og let, og der var masser af gode illustrationer der viste hvad jeg skulle gøre. Designet passede mig også godt, for printeren er rigtig elegant, og kan snildt stå fremme uden at skæmme nogle steder i hjemmet. Men alt er altså ikke godt. For hele oplevelsen blev skæmmet af, at printeren konstant pressede mig til at oprette en HP+ konto. I løbet af de …. (læs mere her)