TEST: Fed lyd i nyt in-ear-headset fra Huawei

Det nyeste headset fra Huawei, FreeBuds Pro 2, leverer en skøn lyd og god komfort til en fornuftig pris

FreeBuds Pro 2. Foto: Huawei

Opdatering: Siden anmeldelsen blev skrevet, er iPhone-app’en blevet færdig, og kan hentes direkte fra AppStore.

De helt trådløse in-ear-headsets er ikke noget nyt længere, desværre er det langt fra alle der kan levere en fornuftig lydt til en god pris. Men det nye in-ear-headset fra Huawei, FreeBuds Pro 2, trækker en flot lille kanin op ad hatten, og leverer begge dele til en pris på under 1.500 kroner.

Hvis jeg starter med at kigge på designet, så er der ingen tvivl om, at Huawei oprindeligt var inspireret af Apples design af deres AirPods. Men gennem de sidste par versioner af FreeBuds, har de ændret på designet, så det i dag er blevet deres helt eget.

Samtidig har de ændret det fra at være et in-ear-headset der hænger i øret, til at være en kombination der også har ørepropper der sidder ind i øret. Resultatet er faktisk ret godt, for headsettet sidder godt fast i øret, uden på nogen måde at presse eller bliver ubehageligt.

Faktisk er komforten så god, at jeg havde headsettet på i flere timer, uden på noget tidspunkt at blive træt af at have det på. Faktisk glemte jeg flere gange at jeg havde det på, så komforten har de helt styr på.

Med og uden app

FreeBuds Pro 2 kan bruges både til iPhone og Android-baserede mobiler, og samtidig både med og uden den medfølgende app.

App’en er dog en lille udfordring for mig. For hvis du bruger en Android-baseret smartphone, skal du hente app’en via Huaweis egen app-store, AppGallery. Hvis du bruger en iPhone, så skal du først hente app’en TestFlight, og derefter hente beta-versionen derigennem. Jeg ved godt at det er midlertidigt, men det er stadig lidt klodset.

Personligt valgte jeg dog at bruge FreeBuds Pro 2 uden app’en. Årsagen hertil er, at jeg synes lyden var så fin, at jeg ikke rigtigt havde noget behov for app’en.

Men jeg skal dog lige nævne, hvad du kan forvente dig af app’en. For det første får du en funktion, der gør at du kan teste, hvor godt pasformen af de valgte øredutter er. Dernæst får du en række indstillinger så du kan justere støjreduktionen og lydindstillingerne, så de passer til dine præferencer. Så der er masser af muligheder med app’en, hvis du gerne vil ind og pille lidt ved indstillingerne.

Men som sagt, så fravalgt jeg at bruge app’en, og gik i stedet direkte i gang med at nyde musikken i headsettet.

Med det samme blev jeg positivt overrasket. Udover den gode komfort, så fik jeg en lyd ind i øret, der bare kælede for mine ører, og jeg var solgt.

FreeBuds Pro 2. Foto: Huawei

Bassen var imponerende god i det lille headset. Den var fyldig, klar og lagde en virkelig fed klangbund til musikken. Det var tydeligt at høre, hvad der skete selv i de dybe dele af musikken, og det uden det på noget tidspunkt blev ubehageligt at lytte til. Så det kraftige ‘bas-stød’ som man oplever fra tid til anden var væk, og det sætter jeg stor pris på.

Såvel mellemtone som diskant var flot og klar. Mellemtonerne blev bredte god ud og diskanterne var klare og skarpe, uden på nogen måde at være for skingre.

Masser af spændende teknologi

Huawei har smidt en masse spændende teknologi ned i FreeBuds Pro 2, blandt andet et dobbelt driver-system, der blandt andet har et firdobbelt magnet-system. Sammen med en virkelig god aktiv, og passiv, støjreduktion, giver det sig udslag i det fede lydbillede.

Batterilevetiden er på omkring 30 timer, alt efter, hvordan du bruger headsettet, og det bør giver dig masser af lyttetid, og så oplader headsettet naturligvis når du smider det ned i det medfølgende etui.

Headsettet kan betjenes direkte fra de små ‘stilke’ der diskret stikker ud af ørerne på dig, og i app’en kan du ændre på, hvad du vil styre med den. Igen – jeg fravalgte app’en, og styrede i stedet headsettet direkte fra min smartphone og smartwatch.

Det er også værd at bemærke, at Huawei har arbejdet sammen med lydspecialisten Devialet, så det er ikke så underligt, at de har landet et rigtig godt resultat.

Bedømmelse

Samlet vurdering 95%

FreeBuds Pro 2 er et overraskende godt headset. Det er diskret, flot designet og med en lyd der kan gøre mange andre headsets til skamme. Du kan uden problemer have det på i timevis, det hverken presser eller bliver varmt at have på.

Jeg er dog lidt ked af, at du ikke kan finde app’en direkte i Google Play eller på AppStore – sidstnævnte bør dog blive ændret snart. Men igen så behøver du faktisk ikke for alvor app’en, lyden er god lige ud af boksen.

Du kan læse mere om headsettet her.

Det koster FreeBuds Pro 2 lige nu

Tjek priser på bredbånd

Tech-Test har indgået et samarbejde med Samlino så du kan tjekke bredbåndspriser og ikke mindst muligheder for bredbånd på din adresse.

Det er helt gratis og Samlino skal ikke bruge andet end din adresse for at levere priser til dig.

Når du har indtastet adressen i feltet herunder, bliver du sendt til Samlino, hvor du får vist resultatet, og hvor du kan indsætte flere filtre, hvis du har bestemte behov for dit bredbånd.