Editors choice

TEST: De nye iPads imponerer

Der er, for mig, ingen tvivl om, at når det kommer til tablets, så er der ikke nogen der for alvor når Apple til sokkeholderne. Det er antageligvis også derfor, at stort set alle tablets på markedet i dag er iPads. Jeg har testet de to nye tablets, iPad mini og iPad, som Apple lige har sendt på gaden. iPad mini kommer med en 8,3″ skærm, mens iPad har en 10,2″-skærm. Mini har en Liquid Retina skærm med True Tone, mens iPad har en Retina skærm med True Tone Sjovt nok så er det faktisk den lille der har de mest spændende specifikationer, med den helt nye A15 Bionic processor med Neural Engine. iPad må denne gang ‘nøjes’ med den lidt mindre, A13 Bionic-processor, den har dog også Neural Engine, men når man arbejder på de to forskellige iPads, er der ingen tvivl om, at mini sparker lidt mere bagdel end den større model – denne gang altså. Småt er godt Jeg har ikke tænkt mig at gå ned i de tekniske detaljer omkring processorerne – det kan du læse meget mere om hos Apple, men A15 er, ifølge Apple, udviklet til at kunne udnytte den kunstige intelligens, Neural Engine, som de sidste par processorer fra Apple er udstyret med, langt mere effektivt. Effekten af dette er, at den indbyggede Machine Learning som iPad mini er udstyret med, arbejder på højtryk bag skærmen. Kigger alle dine billeder igennem og skaber mindre uden du behøver spekulere på noget. Den gør det …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Vildt spændende og innovativt headset fra Skullcandy

Der er kommet rigtig mange af de såkaldte True Wireless-headsets på markedet gennem det sidste år, headsets der mere eller mindre er bygget over samme læst. Men nu kommer Skullcandy med et headset i denne gruppe, der har noget jeg ikke har set i andre – endnu altså. Skullcandy kalder det for Skull-iQ, og dækker over to ting. Dels kan du nu styre headsettet ved at tale til det, dels lover Skullcandy at headsettet løbende vil blive smartere, efterhånden som de sender opdateringer ud til det. Hele funktionen med at tale til headsettet og styre det via verbale kommandoer virker, rent teknisk, ganske fortrinligt. Headsettet forstår alle kommandoer uden problemer, og gør pænt hvad det bliver bedt om. Nu er der ikke frit valg på hylde 1 når det kommer til kommandoer, der er en række indbygget som Push Active forstår, og de skal alle gives på engelsk. Kommandoerne er blandt andet at pause eller genstarte musikken, springe frem og tilbage i numre og skrue op og ned for lyden. Du kan også besvare og afslutte opkald ved en talekommando, og det hele virker problemfrit. Endelig har Skullcandy, sammen med Spotify, integreret muligheden for at starte Spotify-app’en med stemmen. Det virker også uden problemer, og jeg har ikke noget at udsætte på den del af denne funktion. Men – jeg er ikke en fan af at tale til mit headset. Det føles underligt og folk glor godt nok efter dig når du render rundt og snakke med dit headset. Så …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Her er verdens bedste smartphone

Apple har lige lanceret deres nye serie af iPhone 13-smartphones, og jeg har testet topmodellen, iPhone 13 Pro Max, og det er på alle måder en imponerende mobil – lige fra design, over skærm og ydelse til kamerasystemet. Ja selv batteriet er blevet markant forbedret – hvilket også var til trængt. Eneste minus der for alvor er ved denne smartphone er prisen, for det er stadig en af de dyreste mobiler du kan finde i dag. Apple har, igen, lavet en lang række opdateringer på alle punkter i mobilen, dog ikke på det visuelle design. Her skal du være lidt af en detektiv for at se forskellen mellem sidste års 12 Pro Max og 13 Pro Max-modellen. Faktisk er det kun kameraobjektiverne der er blevet en anelse større, men det er også det eneste du for alvor kan se. Apple har dog valgt at opgradere på materialesiden, og det ses tydeligt. Rustfri stål danner kanterne og der keramiske skjold skulle være blevet endnu mere modstandsdygtigt overfor ridser og andre skader. Den er også certificeret IP68, så den tåler en del vand, så du kan roligt tage den med ud i badeværelset, hvis du vil høre lidt musik mens du vasker håret. Når jeg sammenligner med 12’eren, så er det tydeligt at mobilen er blevet en anelse mere elegant at se på, men det er altså i det helt små, og noget du kun vil få øje på, hvis du virkelig kigger grundigt efter – og har en 12’er at sammenligne …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Let og smart udendørs lys

Jeg kan rigtig godt lide Ledvances produkter, og nu har jeg haft mulighed for at lege med en af deres udendørslamper. Endura Style Solar Wall Sensor Double Circle er det mundrette navn på lampen, og det er muligvis den letteste test jeg længe har udført på et produkter her på Tech-Test. Lampen har et virkelig klassisk udseende, og som navnet antyder så har den to lysringe, begge er naturligvis LED, og den lyster med op til 400 lumen og en farvetemperatur på 3.000K, hvilket er en dejlig varm farve og som samtidig giver masser af lys der hvor du sætter den op. Lampen kræver ingen ledninger, den napper strømmen fra sollyset i løbet af dagen, så alt jeg skulle gøre var at montere den i min indkørsel og så fortælle den, hvilken tilstand den skulle arbejde i. Lampen har nemlig tre forskellige tilstande. Den første hvor den er tændt konstant med 200 lumen, og her lover Ledvance at den kan lyse i op til 2,5 timer ved en fuld opladning. Tilstand 2 giver et konstant lyd på 75 lumen, hvilket kun lige akkurat kan ses, men så skifter den op til 300 lumen når den indbyggede bevægelsesføler fornemmer bevægelse. Tilstand 3 er, for mig, den mest spændende for den holder lampen slukket indtil der er bevægelse, og så tænder lampen op til fulde 400 lumen indtil der ikke længere er bevægelse. Angiveligt skulle den tilstand holde i op til 100 timer, ifølge Ledvances hjemmeside, men det giver ikke rigtig meningen, …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Designbelysning der minder om træ – varmt og flot

Jeg har før testet produkter fra Nanoleaf. Deres lyspaneler er sekskantede, og kan sættes sammen i mange forskellige mønstre. Den nyeste version, Elements, er designet så panelerne ligner træ, hvilket er en fed lille detaljer, for de gamle var hvide, og når de var slukkede, havde du bare en stor hvid plamage på væggen. Med Elements har du et flot mønster på væggen, også når det er slukket. Det bringer mig til opsætningen af Elements, som er blevet markant lettere end ved tidligere versioner. De enkelte lyspaneler sidder på en lille plade der kommer med dobbeltklæbende tape. Derudover er der små connectorer med der forbinder de enkelte lyspaneler med hinanden. De connectorer skulle på de gamle versioner sættes ned i en lille tynd slids, hvilket var problematisk, hvis du skulle have panelerne af igen. Men på den nye udgave, klipser du connectorerne fast på bagsiden inden du klæber panelerne op, og så kan du klikke panelerne fast på hinanden, hvilket går let. Det fede er så, at panelerne kan klikkes af de plader den dobbeltklæbende tape sidder på, og det betyder at du altid kan tage dem af igen, og eventuelt dreje panelerne, hvis du gerne vil have at årene i træet løber en anden vej. Alt i alt var det super let at sætte panelerne op. Jeg valgte så at sætte dem op på en plade jeg kan flytte rundt, men de kan sagtens sættes på væggen også – en lille detalje – du kan ikke sætte dem på …. (læs mere her)