Nyheder fra gl. site

iPhone 13 kommer med masser af opgraderinger

Det er altid spændende når Apple lancerer deres nye iPhone, og version 13 af slagsen er ingen undtagelse. Der er masser af spændende opgraderinger at komme efter, ikke mindst på kamerasiden og batterilevetiden. Ellers gik lanceringen i høj grad efter samme devise som vi har set i mange år – opgraderinger og forbedringer af det eksisterende. De store nye revolutioner udeblev – ganske som ventet. De nye iPhone modeller kan forudbestilles fra fredag d. 17. september, blandt andet hos YouSee – ja forhandlerne er hurtige – og kommer i fire forskellige modeller. Professionelle modeller Den største model er iPhone 13 Pro Max og lige under den kommer iPhone 13 Pro, begge modeller som Apple lovede var de meste professionelle de nogen sinde har sendt på gaden – alt andet ville nu også have været underligt. Lidt skulle der dog være sket, for Apple selv fortalte i går aftes, at disse to modeller er nydesignet helt fra bunden, og kommer blandt andet med en ny Super Retina XDR-skærm med ProMition og en adaptiv opdateringsfrekvens på op til 120Hz. Herudover er der kommet nye kameraer med vidvinkel, ultravidvinkel og telelinse. Kamerasystemet skulle blandt andet give mulighed for makrofotografering og langt bedre ydeevne i svagt lys med vidvinkellinsen, og så er der endelig kommet en nattefunktion på kameraet. Apple selv skriver om det nye kamerasystem: Det helt nye vidvinkelkamera har en større sensor med 1,9 µm pixels, den største nogensinde på iPhone, som giver mindre støj og hurtigere lukkerhastigheder til alle typer lysforhold, …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Stor lyd i lille headset

Det er ikke første gang Samsung sender et helt trådløst in-ear-headset på markedet. Deres Buds Pro var et vildt fedt headset, og det har fået rigtig gode anmeldelser over hele linjen. Jeg var derfor også ret spændt da jeg pakkede det nye Buds2 ud. Dette headset er ikke en afløser til Buds Pro, men en billigere udgave af sammen, men hvor en del af de teknologier der var i Buds Pro, er migreret ned i dette lille headset. Design og brug Det første jeg kiggede på var designet, som jeg rigtig godt kan lide. Headsettet er blevet markant mindre en forgængerne, og designet er også langt mere elegant. Etuiet er ligeledes blevet ret lille, og det har et rigtig flot udseende. Det følges op af materiale der ligeledes understreger det elegante udseende, og alt i alt er jeg rigtig glad for det design Samsung har givet Buds2. Men design og materialevalg giver faktisk også et problem, for overfladen er glat, etuiet lille og det samme gælder ørepropperne, og det samlede resultat er at jeg har ret svært ved at tage ørepropperne ud af etuiet. Det er frustrerende, for selvom jeg måske ikke har verdens mindste fingre, så er de heller ikke så store, at det bør være så svært at tage dem ud og få dem på plads i øret. Samtidig gør den glatte overfalde, og den ringe størrelse, det også en anelse sværere for mig at placere headsettet korrekt i øret. Det bringer mig direkte til komforten, der faktisk …. (læs mere her)
Gadgets

TEST: Superavanceret smartwatch tjekker dit helbred

De smarte ure, eller smartwatches som de også kaldes, hænger snart på armen af os alle. Vi bruger dem til langt mere end blot at se hvad klokken er – vi læser vores beskeder, vi betaler i forretningen med dem, vi tjekker vores aktivitet, vores søvn og meget mere. Det smarte ur er blevet en fast ledsager i vores hverdag, og det nye Galaxy Smartwatch4 Classic fra Samsung kan alt det, og meget mere. Jeg har brugt uret i en periode, og er blevet ret begejstret for uret af flere årsager, ikke mindst på grund af en helt ny funktion, der faktisk tjekker din kropssammensætning – noget som jeg ellers skal betale for i min fitness center, hvis jeg ønsker den information. Der er dog et par småting ved uret jeg ikke er så begejstret for, men dem kommer jeg til senere i denne anmeldelse. Klassisk ur Jeg starter lige ved designet af uret, for det en af de ting jeg altid har været glad for ved Samsungs ure. De har nemlig et klassisk ‘ur’-design, og det gælder i høj grad ved Classic-versionen af Watch4, der virkelig ligner et klassisk og traditionelt ur, ikke mindst fordi det har en ramme, en bezel, du kan dreje. Det har ikke-Classic-versionen ikke, men det er så også eneste forskel. Den bezel bruger du også når du betjener uret, og den mekaniske følelse er super fed. Kombinerer du det med en urskive der faktisk ligner et rigtigt ur, så er du hjemme – bortset …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Sej lille soundbar med udfordringer

Jeg er vildt med at se en god film, eller game lidt på min PS5 på mit tv. Men jeg er ikke vild med lyden. Tv’et er tynd og dermed er højttalerne heller ikke for imponerende, og lyden er godt nok ret tynd. En god soundbar kan løse problemet, og jeg har leget med Denon Home Sound Bar 550, og på mange områder har den virkelig imponeret mig. Men der var også andre områder, hvor jeg faktisk blev ret irriteret på den. Størrelsen er jeg ret glad for – den er ikke ret stor, den placeres let under tv’et, eller hænges på væggen. Og fordi vægten ikke er så høj, så skal jeg ikke spekulere over at hænge den på væggen. Så langt så godt. Installationen gik både godt og dårligt. Med til den lille soundbar er der en quick guide, der viser hvordan man sætter den op – delvist altså. For den viser kun hvordan du får liv i den, få den koblet på lokalnettet og sluttet til din smartphone. Det er fint nok at jeg kan streame musik til den fra min telefon, men jeg vil gerne kunne bruge den som højttaler til tv’et også. Det var der dog ingen hjælp til i manualen. Nu er det ikke første gang jeg sætter en soundbar op, så jeg vidste godt at jeg skulle slutte HDMI ACR-porten på mit tv til den samme port på soundbaren. Så langt så godt, nu fik jeg lyd ud når jeg så tv. Men …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: To vildt fede headsets

Når det kommer til headsets, så er der ingen tvivl om, at de helt trådløse in-ear-headset efterhånden er langt mere populære end de traditionelle over-ear og on-ear. To af de helt nye har lige været en tur forbi mine øre, dels JBL Tour Pro+ TWS, dels OnePlus Buds Pro, og begge er to virkelig fede headset, og begge har en meget rimelig pris. Jeg har testet dem omkring komfort, funktioner, batterilevetid og musikkvalitet, og langt hen ad vejen går de tå til tå med hinanden. Det er virkelig på detaljerne at man skal finde forskellen på dem, og det var svært at kalde det ene bedre end det andet. Inden den egentlige test så kiggede jeg på designet, og hvor de begge er flotte, også når det kommer til etuiet, så er der ingen tvivl om, at OnePlus Buds Pro er det overlegne her. Etuiet er slankt og elegant, og selve ørepropperne har et superflot design. De har godt nok en pind som du også finder på Air Pods, men i stedet for at hænge ud af øret som spaghetti, så smyger de sig langs øreflippen og det er faktisk ikke ret store. JBL Tour Pro+ TWS har et mere klassiske JBL-design, hvor propperne er noget større og det samme gælder etuiet. Men hvis man er til JBL, så er der ingen tvivl om at det design vil tiltale dig. Komforten Når det kommer til komfort, så scorer OnePlus Buds Pro også lidt højere. Det sidder virkelig godt i ørerne, …. (læs mere her)