TEST: De nye iPads imponerer

De to nye iPads fra Apple, iPad mini og iPad (ja den hedder ikke mere), er bare for fede. Lækker skærm, lynhurtige processorer og en ydelse der bare er for vild - ikke mindst så er det mini der for alvor vækker begejstring

IPad 2021. Foto: Apple

Der er, for mig, ingen tvivl om, at når det kommer til tablets, så er der ikke nogen der for alvor når Apple til sokkeholderne. Det er antageligvis også derfor, at stort set alle tablets på markedet i dag er iPads.

Jeg har testet de to nye tablets, iPad mini og iPad, som Apple lige har sendt på gaden. iPad mini kommer med en 8,3″ skærm, mens iPad har en 10,2″-skærm. Mini har en Liquid Retina skærm med True Tone, mens iPad har en Retina skærm med True Tone

Sjovt nok så er det faktisk den lille der har de mest spændende specifikationer, med den helt nye A15 Bionic processor med Neural Engine. iPad må denne gang ‘nøjes’ med den lidt mindre, A13 Bionic-processor, den har dog også Neural Engine, men når man arbejder på de to forskellige iPads, er der ingen tvivl om, at mini sparker lidt mere bagdel end den større model – denne gang altså.

Småt er godt

Jeg har ikke tænkt mig at gå ned i de tekniske detaljer omkring processorerne – det kan du læse meget mere om hos Apple, men A15 er, ifølge Apple, udviklet til at kunne udnytte den kunstige intelligens, Neural Engine, som de sidste par processorer fra Apple er udstyret med, langt mere effektivt.

Effekten af dette er, at den indbyggede Machine Learning som iPad mini er udstyret med, arbejder på højtryk bag skærmen. Kigger alle dine billeder igennem og skaber mindre uden du behøver spekulere på noget. Den gør det lettere for dig at søge i dine billeder – du kan fx søge på dit barns navn og gynger, og vupti så finder den hurtigt alle dine billeder frem, hvor netop de to ting er på.

Den funktion har jeg virkelig haft det sjovt med – det er dybt imponerende så præcis den er, og over tid blev den bedre og bedre til at finde de billeder jeg gerne ville finde frem.

Det samme gjaldt når det kom til håndskriftsgenkendelse i programmer som Noter, hvor den langsomt blev klar over, hvad det var mine skriblerier betød, hvorefter der faktisk kunne søges i mine håndskrevne noter.

Men det var ikke kun her at den avancerede ML viste sin styrke, for den gjorde det også muligt at genkende ting i videoer, og det imponerede mig virkelig.

IPad mini ano 2021 – hurtig og med en superflot skærm. Foto: Apple

Processoren viste også sine kræfter når det kom til redigering af videoer. Jeg brugte blandt andet App’en LumaFusion til at lege med videoer, og selv videoer optaget i 4K, kunne jeg redigere i, uden nogen form for lag, eller følelse af, at hastigheden på iPa mine blev sat ned. Jeg blev hurtig vild med at redigere videoer på min lille følgesvend.

Men, der er lige en lille detalje – du skal bruge en Apple Pencil. For den almindelige finger er bare alt for stor og præcis når du skal redigere billeder eller videoer. Så Pencil blev en uundværlig følgesvend for mig, ellers kunne jeg stort set kun bruge den som en lidt stor telefon, og det er så ikke helt rigtigt, men du ved godt hvad jeg mener, ikke sandt?

Når det kommer til kamera, så har den lille tablet et 12MP kamera på både for- og bagside, og med det kan du optage videoer i 4K HD-video, hvilket er en super flot opløsning, og noget du uden problem kan vise på dit store 4K tv.

Den har, hvad du skal bruge til at tage billeder og video i den indbyggede app, men personligt foretrækker jeg at bruge Filmic Pro når jeg skal lave videoer – der får jeg bare lidt flere muligheder, og kan bedre udnytte de fede kamera.

Hvor er det dog fedt, at Apple har udstyret den lille iPad mini med funktionen “Følg Fokus”, som gør at når du bruger front-kameraet – som forresten optager i ultra-vidvinkel, så er du altid i fokus – og hvis flere kommer ind i billedet, så vil kameraet automatisk sikre at I begge er med. Det spiller bare for godt, og er oplagt hvis du vil lave videoer til YouTube, TikTok eller lignende, virkelig fed funktion.

Jeg er totalt solgt i den lille iPad mini, og den følger mig i øjeblikket over alt.

Stort er også godt – bare ikke lige så godt

Jeg kan rigtig godt lide skærmen på iPad, den har en virkelig flot opløsning og en virkelig god lysstyrke, og skærmen justerer automatisk farvetemperaturen, så den passer til de omgivelser du er i, og det gør det virkelig meget behageligt at læse og se op skærmen, uanset hvor jeg var.

Selvom den ikke har samme processor som iPad mini, så har den stadig en processor med masser af hestekræfter, og jeg tvivler alvorligt på, at du vil komme til at mangle ydelse. Men der er en forskel – den er ikke så hurtig når jeg redigerer videoer, som mini altså, og den har ikke samme niveau af ML, hvilket også er tydeligt når det kommer til at søge i håndskrevne noter.

Den finder heller ikke lige så hurtigt, billeder med samme ansigt på, og jeg har følelsen af, at den ikke er helt så præcis – men det er kun mine observationer, ikke noget jeg kan bevise præcist.

Kameraet er godt, den har fået et 12MP ultravidvinkel kamera på forsiden, og også her er funktionen “Følg Fokus” integreret, og den virker upåklageligt – også i andre programmer som fx WebEx. Det er lidt vildt, for de gange jeg holdt videokonferencer med den, så fulgte kameraet mig når jeg bevægede mig lidt rundt.

Kameraet på bagsiden er så kun en 8MP kamera, og selvom det er ganske fint, så er det tydeligt at det ikke optager i 4K. Men du får dog stadig fine 1.080p HD-videoer som du uden problemer kan redigere direkte på iPad’en.

Der er ingen tvivl om at den er fed, den er hurtig, god skærm og den kan let være i din taske, for den er trods alt ikke så stor.

Men her gælder det nu også, at den blive endnu bedre, hvis du får en Pencil til den, og her er størrelsen også fin, at du let kan bruge den som laptop-erstatning, hvis du altså får et cover med tastatur på. Klart en anbefaling.

Skærmens størrelse er også rigtig god hvis du vil se videoer, her får du virkelig meget for pengene.

Helt generelt er jeg virkelig glad for de to nye iPads, ikke mindst fordi du får imponerende meget tablet for relativ få penge.

Bedømmelse

iPad mini 95%

Jeg er vild med den lille iPad mini ano 2021. Den har hamrende hurtig, har en imponerende flot skærm, og den kan altså næsten ligge i en lomme, eller i hvert fald i en taske uden problemer. Prisen er under 5.000 kroner og du får altså en helt lille videoredigeringsmaskine i dette lille muskelbundt – den er fremover standardudstyr i min taske.

Du kan læse mere om iPad mini her.

Prisen ligger på 4.300 kroner.

Bedømmelse

iPad 95%

Den nye iPad er en virkelig lækker tablet, og med en pris på omkring 2.800 kroner får du vildt meget tablet for pengene. En superflot skærm og et flot og avanceret kamera.

Størrelsen er tilpas stor til at du uden problemer kan se film på den, og lydsystemet er godt nok til at du ikke nødvendigvis behøver ekstern højttaler for at få den fede lyd.

Du kan læse mere om iPad ano 2021 her.

Prisen liger på omkring 2.800 kroner.

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (3429 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?