Editors choice

VIDEOTEST: AirPods Max, et fantastisk headset

Jeg har haft fat i det nye headset fra Apple, AirPods Max, og i denne video kan du se hvad jeg synes om det. Der skal dog ikke være tvivl om, at det er et super avanceret headset – primært til folk med iPhone. Og så er det ret dyrt. I skrivende stund koster det omkring 4.800 kroner, alt efter hvor du køber det. Er det pengene værd? Well – tjek min video og find ud af, hvad jeg mener. Men hvad er din erfaring? Har du tjekket det, og er du enig med mig? Lad mig endelig høre fra dig.
Nyheder fra gl. site

Spændende gamingprodukter fra Asus

En gaming-laptop med to skærmen, det er jo ikke noget de fleste af os ikke har prøvet når vi gamer hjemme, vel? Men normalt så finder vi en stor skærm og smækker op som hovedskærm, og så bruger vi laptoppen som ekstra skærm, ikke sandt? Nuvel – det gør også at vi sjældent har en ekstra skærm med, hvis vi tager laptoppen under armen for at game hos vennerne. Det har Asus løst med deres ROG Zephyrus Duo 15 SE som de introducerede på årets CES – online. Denne spændende laptop kommer nemlig med en ROG ScreenPad Plus, som er en skærm indbygget lige over tastaturet og som løfter sig lidt når du åbner låget på laptoppen. Det skulle give en god betragtningsvinkel og dermed det ekstra overblik som du så ofte savner som gamer – det fede her er, at du ikke behøver dreje hovedet for at se din ekstra skærm. ROG Zephyrus Duo 15 SE drives af en AMD Ryzen 9 5900HX mobile processor og Nvisia GeForce RTX 3080 grafikkortet. Skærmen kan enten være 120 Hz 4K med 100 Adobe RGB farvedækning, eller 300 Hz FHD med 3ms responstid og 100% sRGB farvedækning. Begge skærme er forresten Pantone validerede. Den spændende sekundære skærm kan bruges til at surfe på nettet, læse mails, chatte over fx Messenger, eller du kan streame eller optage spil. Derudover har laptoppen indbygget tovejs AI støjreduktion for at sikre en god kommunikation mens du gamer. Den har indbygget Dolby Atmos, og den skulle kunne …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Tech-Test News uge 3

Det er ikke småting der er sket siden sidste udsendelse af Tech-Test News. Det skyldes ikke mindst at CES har været afholdt, online, og derved har der masser af produktlanceringer. Men fordi det har været svært at udforske CES som ved fysiske messer, har jeg valgt ikke at gøre mere ved den store messe. Du skal dog ikke snydes for de mest spændende produktlanceringer, så du vil finde en del dem her i denne udsendelse. Herunder er de links jeg lover i videoen: Vistaprint og Drivhus startup konkurrence Telenors teknologi trends for 2021 HPs kreative printunivers for børn Samsungs nye produkter Test af Logitech gamingrat
Nyheder fra gl. site

Corona, Covid-19 og teknologi

Trend 1: Teknologi til bekæmpelse af ensomhed Mens anden COVID-19-chokbølge er i gang, stiger antallet af mennesker, der føler sig isoleret og ensomme. Vi er ikke vant til lockdowns og social afstand, og med kronisk isolation følger en række sygdomme som angst og depression. Telenor Research mener, at eHealth-aktørerne vil udvikle nye banebrydende værktøjer og tjenester til bekæmpelse af mentale sundhedsproblemer. Med 5G-udrulningen bliver det muligt, at vi ser de første anvendelser af AR og VR-teknologi i holografiske kommunikationsværktøjer i 2021. Muligheden for at se familie og venner i fuld 3D-størrelse kan lindre følelsen af ensomhed i forhold til, hvad videoopkald kan. Holografiske møder, robotkammerater og terapeutiske chatbots bliver langt mere udbredt i 2021. Disse teknologier vil aldrig kunne erstatte fysisk menneskelig kontakt, men de forbedrer den mentale trivsel for mennesker, der oplever langvarig isolation. Trend 2: De grønne teknologier vinder indpas Mens pandemien var altoverskyggende i 2020, står vi fortsat overfor en global klimaudfordring. I 2020 har virksomhederne fået sat skub i brugen af digitale værktøjer, som reducerer rejseaktiviteten på verdensplan. Telenor Research forudser, at regeringerne i 2021 vil udnytte momentum til at bane vejen for et grønt opsving fra pandemiens destruktivitet. En undersøgelse fra World Economic Forum fremhæver, at digital teknologi kan reducere de globale emissioner med 15%, og vi forventer at se flere emissionsreduktioner allerede i 2021. Klimalove vil træde i kraft og AI vil skabe nye intelligente energisparende løsninger. I byer over hele verden vil kunstig intelligens optimere energiforbruget i datacentre eller mobile basestationer, optimere transport …. (læs mere her)
Editors choice

VIDEOTEST: Osmo Pizza Co – fedt spil til børn

Osmo Pizza Co er et spændende bekendtskab, for spillet er ikke bare et spil. Det lærer dine børn at tænke sig godt om. Der skal laves pizzaer, kunder skal betjenes godt, der skal regnes når der gives penge tilbage, og der skal være penge nok til at udvide og drive dit pizzaria. Spillet er ikke specielt dyrt – du kan købe det for omkring 550 kroner – og det er let at bruge. Ikke mindst fordi sværhedsgraden kan indstilles så den passer til barnets niveau. Det eneste jeg er skuffet over i spillet er oversættelserne. Når du skal give tilbage på en betaling skriver spillet “Skifte”… Det lyder som en – meget – dårlig Google Translate, og her skulle de have lagt lidt mere energi. Der er flere af disse tåbelige oversættelsesfejl, og det trækker lidt ned. Men derudover er det altså et super smart og rigtig sjovt spil.