Nyheder fra gl. site

Fire nye iPhones fra Apple

Æblegiganten har haft travlt, og har nu lanceret ikke en eller to, men hele fire nye iPhones – alle med tallet 12 som fællesnævner. For at starte i den lave ende – hvis vi ellers kan snakke om det når det handler om iPhones, så er det de to mobiler iPhone 12 og iPhone 12 mini der åbner ballet. Begge mobiler har fået 5G-teknologi, hvilket er ved at være standard og dermed også forventet. iPhone 12 er udstyret med en A14 Bionic chip, der er baseret på 5-nanometerprocessen. Det er den hurtigste chip fra Apple til dato, og de lover at den har både en cpu og en gpu der er op til 50% hurtigere end tidligere. Chippen er udstyret med en 16-core Neural Engine, der skulle give op mod 80% bedre ydeevne, og den kan gennemføre 11 milliarder handlinger pr. sekund. Apple fortæller at iPhone 12 mini er den mindste, tyndeste og letteste 5G-smartphone i verden, mens den stadig har en 5,4″ skærm, og forresten så har iPHone 12 en 6,1″ skærm. Så selvom det er de mindste modeller, så er de langt fra små i den klassiske forstand. Begge de to ‘små’ iPhone 12-modeller har en Super Retina XDR-skærm der går helt til kant, og begge modellerne har et kontrastforhold på 2.000.000:1 med ægte sort, og en lysstyrke der skulle være næsten dobbelt så høj som på iPhone 11. Avanceret dobbelt kamerasystem De to mobiler er udstyret med et dobbelt kamerasystem, der består af en ultravidvinkellisen og en …. (læs mere her)
Business

Tech-Test News uge 40

Så ligger ugens tech-nyheder klar til dig. Denne udsendelse indeholder nogle spændende produktlanceringer, to spændende test og en meget interessant snak med Leif Jensen, nordisk salgs- og marketingsdirektør for ESET. Vi snakker om, hvorfor det tager så længe fra en sårbarhed i et program bliver opdaget, til offentligheden bliver informeret om den. Herunder er der link til snakken med Leif Jensen, hvis du vil gense den, og links til de to test jeg bringer i denne udsendelse. Interview med Leif Jensen. Nest Audio test. Lenovo IdeaPad Creator 5 test. Rigtig god weekend
Laptops

VIDEOTEST: Lenovo IdeaPad Creator 5

Antallet af folk der skaber indhold til nettet er eksploderet. Vi laver alle opslag, poster videoer og billeder og den slags kræver godt udstyr. Når videoer skal produceres skal laptoppen kunne følge med, og det lover Lenovo at den nye IdeaPad Creator 5 kan. Det holder dog ikke helt stik, hvilket du kan se meget mere om i denne video: Bedømmelse Samlet vurdering 50% Der er flere ting der går galt for IdeaPad Creator 5. Materialet den er bygget i virker billigt, og ikke specielt eksklusivt. Ydelsen er langt fra det man kan forvente af en laptop der er bygget til at skabe indhold, og dermed bliver prisen alt for høj. Lidt roser skal der dog også lyde, for tastaturet er godt, hængslerne holder skærmen godt og touch pad’en er placeret optimalt. Men det ændrer ikke ved at denne laptop bare ikke er pengene værd. Du kan læse mere om laptoppen her. Prisen starter på 9.200 kroner.
Nyheder fra gl. site

Tech-Test News uge 39

Med et par dages forsinkelse kommer den nyeste udgave af Tech-Test News. Tekniske udfordringer betød desværre, at den ikke kom online fredag som planlagt. Men til gengæld er den fyldt med spændende nyheder til dig. Masser af nye produkter, masser af nye test, og en super spændende samtale med fremtidsforskeren Anne Skare Nielsen, og produktspecialisten Bjørn Ekner fra Jabra om ‘den nye normal’ – skal vi virkelig acceptere at vi fremover primært skal arbejde online? Herunder kan du finde linket til det fulde interview med Bjørn Ekner og Anne Skare Nielsen.
Editors choice

TEST: Super spændende smarte ure fra Huawei

I dag er et ur ikke længere bare et ur. De fleste af os render rundt med en eller anden form for smartwatch eller fitness-tracker, om ikke andet så når vi skal løbe en tur eller måske ned og træne i centret. Huawei har længe haft smarte ure blandt deres produkter, og jeg har haft mulighed for at teste de to helt nye: Huawei Watch GT2 Pro og Huawei Watch Fit. Det første af de to er deres flagskibsmodel, hvor de satser på brugere der godt vil have et klassisk look, men samtidig har de fyldt uret med spændende teknologi. Det er også klart det dyreste af de to ure, men stadig til en pris der ligger langt under det de fleste andre ure af samme kaliber koster. Den lille version, FIT, er mere designet som en aktivitetstracker, men har alle de samme funktioner som de mere klassiske smartwatches. Den store forskel er, at dette lille smartwatch ikke har en rund urskive, men en firkantet en, og urskiverne er heller ikke nogle der mindre om ure. Huawei Watch GT2 Pro Den nye topmodel af Huaweis smartwatch, Watch GT2 Pro, er – og det kan jeg lige så godt sige med det samme – gennemført fantastisk, og det ligner et ur der koster langt mere end det ren faktisk gør. Så lad mig lige starter der, nemlig med designet. Uret er designet med en safirurskive og i en titaniumsramme, der endda har en glasbagside. Det sidste gør at uret er behageligt …. (læs mere her)