Editors choice

VIDEOTEST: Arlo Pro 3 og Arlo Floodlight Camera

Jeg er virkelig begejstret for Arlos produkter, også selvom jeg havde lidt udfordringer med at få dem installeret i mit Arlo-system. Produkterne er virkelig gode, tåler alt slags vejr og med et betalt abonnement kan du både genkende mennesker, familie og dyr. Se med på videoen herunder, og find ud af, hvorfor jeg giver begge produkter 95% og et anbefaler logo. Og så har jeg også lidt ekstra tilbehør med i testen, det finder du til sidst i videoen. Rigtig god fornøjelse. De bedste priser lige nu i samarbejde med PriceRunner De bedste priser lige nu i samarbejde med PriceRunner
Editors choice

VIDEOTEST: Aonic 50 fra Shure, når lyd imponerer

Jeg har haft fat i det nye Aonic 50 fra Shure. Headsettet er virkelig fantastisk. Lyden hører til blandt noget af det bedste jeg endnu har hørt, og med en pris på omkring 2.500 kroner, er det absolut pengene værd. Jeg har et par enkelte klagepunkter – ikke mindst at knapperne ikke er de letteste at betjene, og at det måske klemmer en anelse for hårdt på hovedet, hvis du bruger briller. Her kan du se min videotest af headsettet – og tro mig, det er ikke sidste gang jeg lytter til musik med Aonic 50. Det lyder fantastisk. Bedømmelse Samlet vurdering 95% Headsettet hører til blandt de absolut bedste jeg endnu har testet. Der er en imponerende dybde i headsettet, og såvel bas som diskant og mellemtone er lige i skabet. Det giver et samlet lydbillede som jeg kun sjældent oplever, og jeg kan på det varmeste anbefale det. De bedste priser lige nu i samarbejde med PriceRunner
Nyheder fra gl. site

Tech-Test news uge 38

Velkommen til den anden udgave af Tech-Test News. Denne gang kigger jeg på to helt store produktlanceringer der har fundet sted i løbet af ugen, nemlig Huaweis og Apples. Jeg kigger også lidt nærmere på en ny sikkerhedsrapport som F-Secure har udgivet, og så vender jeg blikket to store it-giganter, der virkelig gerne vil være bæredygtige. Jeg har også en snak med Leif Jensen, nordisk salgs- og marketingsdirektør hos ESET, hvor vi snakker om, at ransomware nu har kostet menneskeliv i Tyskland. Endelig har jeg været på besøg hos firmaet Nixu, der har specialiseret sig i Threat Intelligence, en tjeneste de sælger til både store og små virksomheder. Herunder er de links jeg lover dig i udsendelsen:
Nyheder fra gl. site

Sikkerhedshul i Instagram-app: Hackeren kan overvåge dig

Check Point Research, der er en del af Check Point Software Technologies, har opdaget et alvorligt sikkerhedshul i appen til det sociale medie Instagram. Det giver ondsindede hackere mulighed for at tage fuld kontrol over de mange millioner brugerkonti på Instagram. Sikkerhedshullet opstår, når en hacker sender et inficeret billede til en intetanende bruger, der gemmer billedet på sin telefon. Når brugeren efterfølgende åbner Instagram-appen, vil hackeren få kontrol over brugerens konto, og kan dermed både slette, uploade og ændre billeder samt sende beskeder til andre brugere via appen. Desuden har Check Point opdaget, at hackerne kan udnytte sikkerhedshullet til at få adgang til de tjenester, som Instagram-appen har tilladelse til at benytte. Det betyder, at hackerne bl.a. kan se lokationer, kontakter i telefonbogen og tilgå telefonens kamera. Vi har at gøre med et meget alvorligt sikkerhedshul, som har potentiale til både at skade private brugere men også virksomheder, der benytter Instagram som deres udstillingsvindue. Hvad der måske er endnu mere foruroligende er, at hackerne kan få adgang til lokationer, kontakter i telefonbogen og telefonens kamera, hvilket giver dem mulighed for at udspionere de intetanende brugere. Niels Zimmer Poulsen, Head of Security Engineering hos Check Point Software Technologies i Danmark Check Point opdagede sikkerhedshullet tidligere i år, og siden da har sikkerhedsfirmaet arbejdet tæt sammen med Facebook, der ejer Instagram, for at lukke hullet, hvilket nu er lykkedes. Brugerne af Instagram opfordres derfor til at opdatere til den nyeste version af den populære app hurtigst muligt. Vi ved, at der …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Microsoft vil være vandpositive i 2030

70% af verdens overflade er dækket af vand, men desværre er 97% af jordens vand saltvand, og kan derfor ikke bruges til drikkevand eller til at vande planter med. Samtidig bruger jordens befolkning nu så meget vand, at vi nedbryder den globale ferskvandsforsyning med 4,3 milliarder kubikmeter om året, og tech-industrien er en af de store forbrugere af vores livsvigtige ressource. Og nu kommer en af verdens største it-virksomheder, Microsoft, og fortæller at de vil være vandpositive inden 2030. Det betyder at de vil levere mere drikkevand retur til systemet end de rent faktisk forbruger. I en blogpost skriver Brad Smith, præsident hos Microsoft, at de har to måder at opnå dette mål på. Dels vil de reducere intensiteten af deres vandforbrug, dels vil de tilføre vand i regioner, der oplever vandunderskud, hvor Microsoft er tilstede. Det betyder, at Microsoft inden 2030 vil have tilført mere vand, end vi har brugt på globalt plan. Brad Smith, præsident Microsoft Det er ikke den første miljø- og klimaforpligtelse som it-giganten har påtaget sig, men det er den nyeste i en række, hvor vi ser kæmpe virksomheder indenfor it-tech, påtager sig miljøforpligtelser. Microsoft har således i løbet af det sidste år forpligtet sig til at blive CO2-negative og skabe “zero waste” i 2030, og det er gode tegn for både industrien og ikke mindst vores hårdt prøvede klode. I følge FN, så vil en ud af fire personer på verdensplan, komme til at leve i et land, der har en permanent mangel på …. (læs mere her)