Bronze

TEST: Godt og solidt drivecam fra Veho

I nogle lande er et dashcam mere nødvendigt end i andre – ikke mindst i visse østlande, hvor folk har en tendens til at kaste sig ud foran langsomt kørende biler, og håbe på at få erstatning. I Danmark er det heldigvis ikke tilfældet, men jeg har ofte oplevet situationer, som jeg virkelig gerne ville have dokumenteret når jeg har kørt rundt i landet i bilen. Det er så noget Muvi Drivecam fra Veho kan hjælpe med. Jeg var spændt på installationen, for at få et dashcam sat op virkede på mig som en stor opgave. Men det var så ikke tilfældet. Faktisk så behøver du ikke gøre meget andet end pakke Drivecam ud – kameraet virker så snart det er pakket ud. Men når det er sagt, så er der et par indstillinger i kameraet du måske alligevel vil stille lidt på. Og her kommer jeg så med en lille anke. For menusystemet i Drivecam lader en hel del tilbage at ønske. Det er svært at navigere rundt i det, og det er virker lidt tilfældigt om jeg skal klikke på skærmen eller på knapperne på siden af skærmen. Heldigvis er der en app til systemet, og når den bruges, er det langt lettere at få indstillet kameraet. Men det frembyder så sin egen lille udfordring. For du skal aktivere den indbyggede WiFi i kameraet først, og manualen lader en hel del tilbage at ønske. Jeg fandt dog ud af det, med hjælp fra Google, og da jeg kunne …. (læs mere her)
Trackere fra Invoxia
Editors choice

TEST: Spor bil og hund med lille tracker

Om du har hund eller bil, så kan det være rart at vide, hvor pokker de befinder sig. Personligt har jeg haft hunde der havde en tendens til at smutte ud af haven, og fordi jeg ofte rejser, holder min bil tit på offentlige parkeringspladser. For mig giver det ro i sjælen at vide, hvor de måtte befinde sig, og ikke mindst at vide at jeg relativ let kan finde dem igen. Den lille opgave klares let med de små trackere, GPS Tracker og PET GPS Tracker. Jeg har kigget de to små enheder efter i sømmene, og jeg er ret begejstret for dem. Udseendet på de to trackere er markant forskellige, men det er ikke så underligt. Den ene skal være i din bil, eller på din motorcykel, og den anden sættes fast på din hunds halsbånd. Den første er derfor ikke vandtæt, den er aflang og kan let lægges i et handskerum eller lægges i din bil. Den anden er vandtæt, og kan sættes fast i din hunds halsbånd, så du er sikker på at den tåler når hunden er ude i regnvejr, og at den ikke lige falder af. Jeg var lidt mistroisk omkring trackeren i bilen, for den kører som nævnt ikke på det traditionelle telefonnet, men på et low consumption netværk. Jeg var ikke sikker på at det var stærkt nok til at jeg kunne spore den når den lå inde i bilen, men det var absolut intet problem. Den samme teknologi bruges i PET …. (læs mere her)
Ingen billede
Bronze

STORTEST: 10 hovedtelefoner til casual lytteren på farten

Hovedtelefoner findes i mange forskellige versioner og prisklasser. Står du og klør dig i nakken, når du kigger forbi e-shoppen eller elektronikforretningen, fordi du ikke ved, hvad du skal vælge, bør du starte med at tænke på dit behov – derefter pris og type af hovedtelefoner. For et valg betyder også et fravalg, og hvis du mest hyggelytter til musik på farten, bør du nok ikke vælge kablede hovedtelefoner til kr. 5.000 uden støjreduktion – det ville være overkill og ikke dække dit behov tilstrækkeligt. Denne stortest henvender sig ikke til lydeksperten eller hi-fi-entusiasten, men til dig, der hyggelytter til musik i hjemmet, på kontoret eller på gaden. Derfor ligger testemnerne i prisklasserne kr. 1.000-2.500, så du får en fornemmelse af, hvad du får for pengene, hvis du køber de lidt dyrere hovedtelefoner i forhold til de billige. Jeg kigger på around-ear hovedtelefoner, der omslutter ørerne, on-ear, som sidder på ørerne, og in-ear, der er ørepropper, du kommer i ørerne. Langt de fleste hovedtelefoner og øretelefoner har i dag flere funktioner indbygget som støjreducerende filter, mikrofoner til telefonopkald og forbindelse til din telefons stemmeassistent. Funktionerne er praktiske, i et variabelt omfang, men ofte er de blot lir, der fjerner producentens fokus væk fra musikken. Empty attachment or post type not equal ‘attachment’   Mikrofonerne kommer jeg ikke ind på i testen, med mindre de udgør en særlig del af producentens markedsføring. For mikrofoner er efterhånden standardudstyr, men de udgør en ekstra funktion, som oftest leverer en elendig samtalekvalitet, fordi telefonopkald …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Huawei klar med alternativ til Android og Windows i starten af 2020

Faktisk så kan vi allerede risikere at se de nye operativsystemer fra Huawei senere på året, det fortalte Richard Yu i et interview med CNBC. Men det kommer dog kun til at ske, hvis det viser sig, at Huawei vil blive permanent stoppet i et at bruge Android og Windows. Huawei blev i sidste uge placeret på USA blackliste, der kræver at amerikanske virksomheder først skal få tilladelse fra regeringen før de må sælge noget til Huawei. Det betyder blandt andet, at Google, Intel, ARM, Qualcomm og mange andre har lukket af for Huawei, og at Microsoft har smidt Huawei ud af deres onlinebutikker, og er på vej til at smide dem ud af deres fysiske butikker. Det kinesiske firma har tidligere sagt at de har deres eget OS, som de kan bruge hvis de skulle blive udelukket fra Android og Windows. Og nu siger Richard Yu så, at de kan være klar med deres operativsystemer i fjerde kvartal i år, og med en version der rammer udenfor det kinesiske marked, senest i andet kvartal i 2020. Til CNBC siger Richard Yu: ”I dag ønsker Huawei stadig at bruge Microsoft Windows og Google Android. Men hvis vi ikke kan bruge det, så vil Huawei forberede plan B om at bruge vores eget OS.” Huawei har også en app-store parat, ja faktisk så har de allerede App Gallery installeret på alle Huawei-mobiler, men langt de fleste apps er kinesiske varianter af kendte apps fra Google Play. Men det kan jo være …. (læs mere her)
Tech-Test mener

USA’s kamp mod Kina rammer europæiske forbrugere

Jeg snakker naturligvis om det forbud som USA lige har indført mod Huawei. Ved at sætte dem på en blacklist, har Donald Trump, og hans regering, taget et våben i kraft der – i teorien – vil ramme både den kinesiske regering og ikke mindst Huawei. Det er ikke første gang USA er ude med riven efter Huawei, for ikke så længe siden blev de nægtet adgang til 5G-installationer i USA, og samtidig pressede USA deres vestlige allierede til at nægte Huawei adgang til 5G- installationer. Lande som England, Tyskland og Danmark faldt hurtigt til patten og gjorde som storebror USA sagde, og smed Huawei ud af alt der har med 5G at gøre. Men i kampen mod Kina, har Donald Trump nu også blacklistet Huawei, og det er her de for alvor rammer forbrugerne hårdt. Ikke så meget i USA, for her er Huawei ikke for alvor tilstede, men i Europa, hvor Huawei er den næststørste leverandør af smartphones. Umiddelbart burde et amerikansk handelsforbud ikke ramme europæiske forbrugere, men det sker så lige her. For forbuddet betyder at Google ikke længere må bruges på fremtidige modeller, at der kan komme begrænsninger i opdateringer, at du ikke kan få fremtidige versioner af Android til din Huawei-enhed, og at tjenester som Google Play og Youtube måske ikke vil køre på Huawei-mobiler i fremtiden. Samtidig betyder forbudet også, at Huawei ikke får adgang til at bruge chips eller hardware fra amerikanske leverandører, og det kan betyde problemer med produktion af fremtidige smartphones …. (læs mere her)