Bronze

TEST: Tre fede gamingprodukter fra Trust

Jeg har leget med et par af de gamingprodukter Trust har til gameren, og har samlet tre af dem i denne anmeldelse. Det handler om musen Disan Wireless, headsettet Blizz 7.1 Illuminated og tastaturet Asta Mechanical. Disen Wireless Disan blev jeg ret hurtig glad for af en primær grund. Den har nemlig en fornuftig størrelse og ligger rigtig godt i hånden når du gamer med den. Jeg kunne godt have brugt at den enten havde været lidt tungere, eller at det havde været muligt at tilføje vægt til musen. Den ligger lige på den lave side når det kommer til vægt. Men jeg lever med det, for den ligger bare vildt behageligt i hånden. Der er fem indbyggede knapper, og så rullehjulet der også fungerer som knap. De fire knapper samt rullehjulet er ret lette at nå, mens den sidste knap kan være lidt mere besværlig at nå. Men det kan der være gode grunde til – for den sidste knap, der sidder lidt tilbage fra rullehjulet, er den du bruger til at skifte DPI med, og den vil du helst ikke ramme ved et tilfælde. Omvendt så er det også rart at du kan skifte DPI, når du f.eks. skifter fra en sniper-riffel til en maskinpistol i et FPS-spil. Men igen – det er til at leve med. Musen er trådløs men skal laddes op. Det klarer du ved at tilslutte musen til din pc via et kabel der følger med musen. Der er en tænd/sluk knap i bunden …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Superfed gaming backpack fra Trust

At hive min arbejds-laptop med mig, er sjældent noget problem. Den kan være i de fleste tasker, den vejer ikke så meget, og det er sjældent at jeg skal bruge noget andet end bare laptoppen. Men sagen stiller sig noget anderledes når det handler om en gaming-laptop Min er på 17,3”, den er stor og tung, og dertil kommer alt det udstyr jeg også skal have med når jeg skal ud og game med gutterne – mus, tastatur, headset og ikke mindst strømforsyning. Dertil kommer alle de mere perifere enheder, så som ledninger, powerbanks til min smartphone, mad, drikkevarer, skiftetøj osv. Indtil videre har jeg haft svært ved at finde en rygsæk der levere op til behovet, og selv når jeg har fundet en der måske kunne klare opgaven, så har den været konstrueret af et materiale der ikke har virket solidt eller godt. Men sagen er helt anderledes med GXT 1250 Hunter Gaming Backpack fra Trust Gaming. Den er vildt rummelig og så er den konstrueret af et meget holdbart materiale, og samtidig er materialet blødt og meget lækkert. GTX 1250 Hunter Gaming Backpack. Foto: Trust Gaming Masser af rum Så når det kommer til rum/plads i GXT 1250, så finder du et stort polstret rum hvor du uden problemer kan have en 17,3” laptop i. Hvis jeg skal sige noget her, så føler jeg at det rum er en anelse for tæt på bunden af rygsækken, jeg kunne godt bruge lidt mere afstand mellem min laptop og bunden …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: A80 – superfed smartphone fra Samsung

Fra jeg så Galaxy A80 første gang, var jeg vild med den. Ikke på grund af det generelle design – der i høj grad ’bare’ er et traditionelt Samsung-design. Men på grund af kameraets udforming og teknologi. Væk er det traditionelle frontkamera. I stedet bruges bagkameraet, og det sker ved at en del af mobilen kører op, og så vipper bagkameraet rundt og bliver til frontkamera. Jeg ved godt at det er mange bevægelige dele, og at de i princippet har lettere ved at gå i stykker end de kameraer der ikke bevæger sig – men jeg synes altså at det er fedt. Samtidig betyder det, at alle de fede objektiver der typisk sidder på bagsiden af en smartphone, også bliver en del af frontkameraet, og at (næsten) alle de samme fede funktioner bliver gjort tilgængelige på frontkameraet. Så mine forventninger til A80 var høje allerede inden jeg gik i gang med testen, og jeg kan godt røbe med det samme, at jeg ikke blev skuffet. Tre spændende områder En smartphone som A80, der er en mellemklasse-smartphone, har masser af områder jeg kunne kigge på. Hardware, hastighed, indbyggede apps og så videre. Men A80 er klart mest interessant på tre områder. Kamerasystemet Skærmen Batteriet I denne test har jeg valgt at holde fokus på kamerasystemet, og kun kort berøre de andre ting, og lad os så ellers komme i gang. Kamerasystemet består af tre objektiver. Et der bruges til 3D dybdemålinger, hovedkameraet på 48MP og et ultra-vidvinkel objektiv på 8MP …. (læs mere her)
Mobiltest

TEST: OnePlus 7 og 7 Pro, et markant skridt fremad – men der mangler stadig noget

Jeg har de sidste par måneder leget med de to nyeste smartphones fra OnePlus – 7 og 7 Pro. Helt generelt har jeg været meget glade for de to mobiler, der er ingen tvivl om, at OnePlus har øget kvaliteten af deres smartphone. Det gælder alt, lige fra kameraet (der nok har fået den største overhaling) til processor og skærmen, og specielt på 7 Pro har frontkameraet fået en helt speciel opgradering – du har sikkert set videoer med det – det dukker op når du skal bruge det – det synes jeg er super smart. Gode specifikationer på kameraerne OnePlus har virkelig givet kameraet en markant opgradering. Lad mig starte med den ’lille’ model, OnePlus 7. Den har et dobbelt kamera på bagsiden, med et 48MP objektiv fra Sony, IMX586, samt et yderligere objektiv på 5MP med en blænde på f/2.4. Der er også optisk billedstabilisering og elektronisk billedstabilisering på OnePlus 7. Hertil kommer en algoritme som OnePlus kalder for UltraShot, som styrer to funktioner, HDR+ og Super Resolution. Det skulle alt i alt give bedre billeder, med bedre kontrast og flere detaljer i billederne. Når det kommer til kameraet i OnePlus 7 Pro, så er der nu kommet tre objektiver på bagsiden, der giver en fokuslængde fra 17mm til 78mm. Hovedlinsen er Sonys IMX586 på 48MP med en blænde på f/1.6. Den anden linse er en telelinse på 8MP med en blænde på f/2.4 og en vidvinkellinse på 16MP med en blænde på f/2.2. Som den mindre model …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: 3 fede gadgets til mobilen fra danske Sandberg

Jeg leder konstant efter spændende gadgets der gør det bedre og lettere for mig at bruge min mobil, både på kontoret og når jeg er hjemme. Nu har jeg så lige kigget nærmere på Wireless Charger Pad 15W, Bluetooth Audio Link USB og In Car Wireless Charger IR 10W, alle tre fra danske Sandberg. Elegant trådløs oplader Den første af de tre gadgets er en lille trådløs oplader, som udmærker sig på to områder. Dels er den, som skrevet, ganske lille. Dels er den ikke ret stor, og det sætter jeg stor pris på. Det er hamrende irriterende når en oplader fylder halvdelen af skrivebordet. Wireless Charger Pad 15W. Foto: Sandberg Designet er pænt – den har en storoverside, og det gør at den faktisk pynter når den sidder på skrivebordet. Det eneste jeg faktisk mangler ved den er, at den kan tilsluttes en stikkontakt. Som det er i dag, skal den tilsluttes en usb-port. Så enten har du en usb-hub stående du kan koble den til, eller du har en stikprop med usb-indgang, eller også er den sluttet til din laptop. Det er ikke noget stort savn, men blot et lille ønske – det havde været fedt om den havde haft den sidste slags tilslutning også. Musik til bilen Den anden gadget jeg har leget med, og som jeg helt ærlig er vild med, er Bluetooth Audio link USB, eller som jeg kalder den – the missing link. Jeg har en bil der er tilpas gammel (7 år), til …. (læs mere her)