Bronze

TEST: Headsets til gaming og musik – du kan godt nøjes med et sæt

Jeg bruger ofte headsets, både til musik, til træning og når jeg spiller. Det kan både være for at skåne mine omgivelser, men ofte er det også for at få en bedre lydoplevelse, end mine højttalere kan levere. Derfor har jeg også ofte gang i mange forskellige headsets som er optimeret til den enkelte opgave. Men det behøver ikke være sådan – det bør være muligt at finde et headset der faktisk kan bruges til såvel musik som gaming, og hvor resultatet i begge tilfælde er godt. Derfor har jeg sat fem forskellige headsets op mod hinandne for at se om det er muligt at finde et der kan bruges (med fordel) til det hele. Jeg har valgt to ægte gaming headsets, GSP 600 fra Sennheiser og Predator Galea 500 fra Acer, to headsets til musik, E65BTNC fra JBL og E45BT også fra JBL og endelig har jeg taget et ’mobil-headset’ nemlig Elite 25e fra Jabra. Min personlige favorit kommer fra de to gaming headsets, mens det mest versatile kommer fra de to musik-headsets. Og så er der et af de fem headsets der virkelig overrasker meget i testen, men det må du læse lidt mere om i det efterfølgende. Klik videre herunder for at læse testene af de fem headsets. Predator Galea 500  GSP 600  E65BTNC  E45BT  Elite 25e  Vinderen af testen blev GSP 600 fra Sennheiser.
Bronze

Gaming-headsets: Dét får du for dine penge!

Du behøver ikke at bruge flere tusinde kroner på gaming-headsettet, hvis du blot spiller for hyggens skyld og har brug for, at dine spil ikke larmer for meget derhjemme, eller hvis du er til MOBA og MMOer. Du kan derfor nøjes med et godt stereoheadset til nogle hundrede kroner. Spiller du skydespil eller konkurrenceprægede spil online, gør du klogt i at bruge lidt ekstra og købe et headset med surround sound. Her er det vigtigt, at lydformatet enten er Dolby Digital eller DTS. Hvilket af de to formater, der er bedst er lidt af en religionskrig – personligt fornemmer jeg flere nuancer i lydbilledet med DTS. Komfort kan være altafgørende, da du ikke bare kan tage headsettet af midt i en match, og du tager formodentlig flere kampe efter hinanden, hvorfor du skal have langvarig komfort. Billigere modeller har det med at bruge stift skumgummi eller stofmateriale, som kradser – gå hellere efter modeller med imiteret læder eller kvalitetsstof. Vægten kan også have betydning. Bryder du dig ikke om et tungt headset, findes der også letvægtere på markedet. Allerede når du tager A50 ud af æsken, oplever du lækkerhedsfornemmelsen. Gør desuden op med dig selv, om du er til ledninger eller ej. Personligt foretrækker jeg et trådløst headset, fordi der ikke er noget værre end en ledning, som kommer i vejen, når jeg spiller. Nogle hardcore gamere sværger til kablede modeller, fordi de frygter forsinkelse i signalet, men de nyere trådløse headsets har ingen nævneværdig forsinkelse. Til gengæld skal de …. (læs mere her)
Editors choice

Videotest: Forbundne radiatorventiler fra Tado imponerer

IoT har for alvor flyttet ind i mit hus. Jeg er i fuld gang med at prøve at installere så meget IoT som muligt, og samtidig prøver jeg at se hvor meget der kan integreres i et kontrolpanel. Indtil videre har jeg valgt at benytte Apple HomeKit. Dels fordi der er utrolig mange enheder der understøtter dette system, dels fordi det ikke kræver et ekstra stykke hardware, som f.eks. både Amazon Alexa og Google Home gør. Samtidig forstår Apple HomeKit dansk (gennem SIRI), og det gør hverken Alexa eller Google Home. Det første system jeg har sat op er radiatorventilerne fra Tado. I videoen herunder kan du se opsætningen og min vurdering af hele processen, og her får du ganske kort mine erfaringer med opsætning af systemet. Opsætningen var let og smidig. En bridge sluttes til hjemmets router, og den får strøm via et usb-kabel som også sluttes til routeren. Herefter parres radiatorventilerne med Tados bridge, og ventilerne tilføjes i app’en så de bliver sluttet til det rum du ønsker de skal være i. Herefter kan de nu monteres  på radiatoren. Den proces var ligeledes let – der findes adapterer der sikrer at du kan få ventilen til at passe på de fleste radiatorer. Når ventilen er tilsluttet radiatoren kalibrerer den sig selv, og derefter er du klar til at bruge systemet. Let automatisering Fra den tilhørende app kan du så sætte de enkelte rum op. Du kan bestemme temperaturen i rummet på forskellige tider af døgnet. Du kan sætte op, …. (læs mere her)
Kamera og video

Hjemmeovervågning på godt og ondt

Vinterferien står for døren. Skal du spænde brædderne på fødderne og pløje løjperne, mens hjemmet kun er beskyttet af en låsen på hoveddøren, kan hjemmeovervågning måske være noget for dig. I denne podcast, som også blev optaget på video, klæder Tech-Talk dig på, før du køber den store og forkromede overvågningsløsning. For der er en række faldgruber, du bør være opmærksom på, hvis du vil undgå skjulte ekstraomkostninger eller falsk tryghed. Lars og Kasper taler om, hvordan selv dyre abonnementer hos sikkerhedsfirmaer eller et par videoovervågningskameraer ikke kan sikre dit hjem 100 % eller stå alene. Vi kommer med et par tips til, hvordan du kan optimere opsynet med hjemmet, og vi fortæller, hvilke løsninger vi anbefaler. De nyeste anmeldelser af hjemmeovervågningskameraer: Logi Circle 2 Google Nest Arlo Pro Y-Cam EVO Eksempler på sikkerhedsfirmaer: Falck i samarbejde med Verisure Alarmkompagniet G4S
Nyheder fra gl. site

Headset skal bruges til at hjælpe folk med tinnitus og dårlig hørelse

Det er ikke så ofte at Nikolaj Hviid er i Danmark, men i mandags var han på besøg i hjemlandet for at fortælle om hans nye projekt, Project Ears. Hvis du ikke lige har styr på hvem Nikolaj Hviid er, så er han stifter og CEO i firmaet Bragi, der oprindelig startede som et kickstarterprojekt, hvor det handlede om at udvikle en helt ny type headset – The Dash. The Dash var blandt andet et af de allerførste headsets der er total trådløst, som benytter sig af Mesh-teknologien, og hvor der er en computer i hver øreprop med et egenudviklet operativsystem. Nikolaj Hviid fortalte om det nye projekt, og hvordan det hele startede som en udløber af deres deltagelse på gadgetmessen CES 2018 i Las Vegas. ”Vi fik nogle spændende tilbagemeldinger, hvor nogle af vores brugere benyttede vores headsets lager til at behandle tinnitus ved at sende hvid støj ind deres øre. Det satte gang i tankerne, og vi gik så i gang med at tænke over, hvordan vi kan hjælpe folk med dårlig hørelse og tinnitus,” fortalte Nikolaj Hviid. Resultatet er Project Ears, hvor tankerne er at fremstille et par forskellige modeller headsets der kan hjælpe med forskellige høreproblemer, blandt andet tinnitus, bedre lyd i støjende lokaler og beskyttelse af hørelsen i meget larmende lokaler. Jeg fik mulighed for at teste en tidlig version af det headset der forbedrer lyde i støjende lokaler – noget som Nikolaj Hviid kalder for Super Hørelse, Super Hearing. Det var en imponerende oplevelse. …. (læs mere her)