Gadgets

VIDEOTEST: Spændende espressomaskine fra Miele

Redigeret: Miele har oplyst om, at kaffemaskinen skulle give besked om fyldt drypbakke. I min test skete det desværre ikke, men hvis det er en funktion der normalt er tilstede, så skal maskinen ikke klandres for det. Det ændrer dog ikke på den samlede vurdering. Men det er klart en meget vigtig detalje. Jeg er vild med kaffe, og derfor glædede jeg mig også vildt meget til at teste CM6 espressomaskinen fra Miele. Maskinen kan lave alle de kaffer du måtte ønske dig, lige fra espresso til flat white, og den kan lave det varme vand til din te. Jeg havde dog lidt udfordringer under opsætningen af den, og det var ikke specielt spændende at skulle tømme drypbakken. Men det kan du alt sammen se mere om i videoen herunder. Bedømmelse Samlet vurdering 90% Miele CM6 er en god espressomaskine, den har en lang række forskellige kaffer den kan lave, og den kan både betjenes fra betjeningspanelet og fra en app. Desværre så er app’en lidt begrænset i hvad den kan, og det trækker ned. Den advarer heller ikke når drypbakken er fuld, og det trækker også ned. (Miele har efterfølgende informeret om, at app’en gerne skulle informere om fyldt drypbakke) Men maskinen er klart pengene værd, og jeg er vild med den. Og så gør det jo ikke noget at den faktisk har et ret pænt design. Pris: Set til 12.395 kroner Læs mere her.
Editors choice

VIDEOTEST: MSI GE66 Raider 10SF

MSI kan bare det der med bærbare til gaming. Jeg har testet deres MSI GE66 Raider 10SF og er vildt imponeret. En fed skærm, lynhurtig grafik og masser af hestekræfter, en SSD der virkelig sparker r.., og et fedt design. Alligevel opnår den ikke topscore. Den er nemlig meget dyr, og den bliver uforholdsmæssigt varm. Men det må du se her i videoen. Bedømmelse Samlet vurdering 90% MSI GE66 Raider 10SF er en virkelig skøn gaming laptop. Hastigheden er helt i top, batterilevetiden er rigtig god – men helt ærligt, du gamer altså ikke på batteri – og designet er fedt. Skærmen er et kapitel for sig selv, for med en potentiel refresh rate på 240 Hz er den lynende hurtig, og billeder står knivskarp på den. Selve cpu og gpu bliver holdt godt kolde af den indbyggede turbo boost køler, men det samme kan ikke siges om kabinettet. Det bliver uhyggeligt varmt, og den luft der sendes ud er ligeledes meget varm. Her har MSI stadig noget at arbejde med. Prisen ligger i den høje ende, men det er altså en skøn gaming laptop, der kunne have fået topscorer, hvis ikke den blev så varm, og kostede så meget. Du kan læse mere om laptoppen her. De bedste priser lige nu i samarbejde med PriceRunner
Nyheder fra gl. site

Tech-Test News uge 41

På trods af efterårsferie, så kommer der alligevel en lille nyhedsudsendelse fra Tech-Test. Denne gang kigger jeg nærmere på Apples lancering af de nye iPhones, på en ny højttaler fra Logitech, speakerphone fra Poly og et par andre småting. It-sikkerhed handler om et Botnet der udgiver sig for at være en legitim anonymiseringstjeneste, og det blev også til en enkelt test af JBLs Boombox 2. Linket til Boombox 2 er lige her. Jeg håber du vil smide et like – så bliver jeg så glad.
Business

Tech-Test News uge 40

Så ligger ugens tech-nyheder klar til dig. Denne udsendelse indeholder nogle spændende produktlanceringer, to spændende test og en meget interessant snak med Leif Jensen, nordisk salgs- og marketingsdirektør for ESET. Vi snakker om, hvorfor det tager så længe fra en sårbarhed i et program bliver opdaget, til offentligheden bliver informeret om den. Herunder er der link til snakken med Leif Jensen, hvis du vil gense den, og links til de to test jeg bringer i denne udsendelse. Interview med Leif Jensen. Nest Audio test. Lenovo IdeaPad Creator 5 test. Rigtig god weekend
Laptops

VIDEOTEST: Lenovo IdeaPad Creator 5

Antallet af folk der skaber indhold til nettet er eksploderet. Vi laver alle opslag, poster videoer og billeder og den slags kræver godt udstyr. Når videoer skal produceres skal laptoppen kunne følge med, og det lover Lenovo at den nye IdeaPad Creator 5 kan. Det holder dog ikke helt stik, hvilket du kan se meget mere om i denne video: Bedømmelse Samlet vurdering 50% Der er flere ting der går galt for IdeaPad Creator 5. Materialet den er bygget i virker billigt, og ikke specielt eksklusivt. Ydelsen er langt fra det man kan forvente af en laptop der er bygget til at skabe indhold, og dermed bliver prisen alt for høj. Lidt roser skal der dog også lyde, for tastaturet er godt, hængslerne holder skærmen godt og touch pad’en er placeret optimalt. Men det ændrer ikke ved at denne laptop bare ikke er pengene værd. Du kan læse mere om laptoppen her. Prisen starter på 9.200 kroner.