CES 2019: Spændende nye produkter fra JBL

En helt ny serie af intelligente hovedtelefoner og en ny model i den trådløse højttalerserie er noget af det nye som JBL lancerede på årets gadgetmesse

JBL er klar med en ny serie af trådløse hovedtelefoner. JBL LIVE forener den kraftfulde JBL-signaturlyd, et elegant og moderne design og intelligente, touch-control funktioner. Og de understøtter Google og Amazon Alexa voice assistant.

Både JBL LIVE400BT og LIVE500BT-hovedtelefoner har TalkThru og Ambient Aware teknologier, og JBL LIVE 650BTNC har indbygget Active Noise Cancelling-teknologi. Med TalkThru kan brugeren skrue ned for musikken og tænde for de taleoptimerede, støjreducerende mikrofoner, så brugeren let kan tale med andre uden at tage hovedtelefonerne af.

Med Ambient Aware kan brugeren justere lydniveauet fra omgivelserne og forblive opmærksomme på sit omgivende miljø, når der er behov for det.

Med tre forskellige modeller at vælge mellem i et elegant, letvægts aluminiumsdesign, kan enhver musikelsker nu finde de helt rigtige hovedtelefoner til en hverdag på farten.

JBL LIVE-serien er tilgængelig hos udvalgte forhandlere og på JBL.dk i begyndelsen af april 2019 i en række forskellige farver.

JBLLIVE-seriens egenskaber efter produkt:

Produkt LIVE 400BT LIVE 500BT LIVE 650BTNC
Pris DKK 999,- DKK 1.199,- DKK 1.499,-
JBL-signaturlyd
Google Assistant og Amazon Alexa
Ambient Aware og TalkThru teknologi
Active Noise Cancellation (ANC)
My JBL Headphones App
Bluetooth
Batteri spilletid og hurtigopladning (<2 timer for fuld opladning) Op til 24 timers hurtig opladning Op til 33 timers hurtig opladning Op til 20 timer med ACN Active Noice CancellingOp til 33 timer uden
Touch Controls
Comfort-Fit design med aluminum finish
Headphone design On-Ear Around-Ear Around-Ear

JBL Flip 5

Krystalklar lyd. Vandtæt og robust kabinet er hvad vi kan vente fra JBL Flip 5.

En nyudviklet rektangulær højttalerenhed – kaldet racetrack – har et noget større frontareal og et større arbejdsområde, der forstærker JBLs signaturlyd. Herved løftes den generelle lydgengivelse op på et nyt niveau for krystalklar diskantgengivelse kombineret med ekstra dyb bas.

Ligesom sin forgænger er JBL Flip 5 vandtæt og i et kompakt design, der gør at du kan tage den med dig overalt, om det er bjerge, der skal bestiges eller strande, der skal besøges – under alle vejrforhold.

JBL Flip 5 til 999 kroner vil være tilgængelig på JBL.dk og hos udvalgte forhandlere i starten af juni 2019 i 11 forskellige farver: Desert Sand, Mustard Yellow, Dusty Pink, Grey Stone, River Teal, Fiesta Red, Ocean Blue, Midnight Black, Steel White, Forest Green, og Squad.

Udvalgte funktioner:

  • Bluetooth trådløs afspilning: Forbind højttaleren trådløst med en hvilken som helst smart telefon eller tablet via Bluetooth
  • 12 timers spilletid: Indbygget 4800mAh genopladeligt Li-ion-batteri, der giver op til 12 timers kontinuerlig afspilning
  • IPX7-vandtæt: Medbring højttaleren til poolkanten eller stranden, helt uden at skulle bekymre dig om spild eller regn
  • Akustisk design: Racetrack-designet højttalerenhed der giver højttaleren en sprød lyd med dyb bas
  • USB-C opladerstik for enkel opladning: Understøttet af en 5V/3A strømkilde
  • Højttalertelefon: Gør det muligt at tale i telefon eller føre en telefonkonference med blot et enkelt tryk på en knap
  • Solide materialer: Med sin robuste konstruktion og solide gummi forstærkninger overlever højttaleren alle eventyr

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (2735 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hvis du ikke allerede får vores nyhedsbrev, har du her muligheden for at tilmelde dig.

Vi udsender 1 gang om ugen, så vi kommer ikke til at spamme din mailboks.

Vi holder dine data private, og deler dem ikke med tredjepart