I en pressemeddelelse fortæller Creative Technologies at Creative Stage SE sigter mod at hæve film-, musik- og spiloplevelsen for pc-brugere med en kraftigere og klarere lyd. Den tilsluttes via strømstik, men tilbyder også både digital lyd via usb og Bluetooth 5.3-forbindelse.
Samtidig burde den være let at justere og konfigurere med kontrolknapper direkte på selve soundbaren.
Den er også udstyret med kraftige race track-drivere og store radiatorer, der lover at levere klarere og kraftigere lyd, også selvom der ikke er en subwoofer tilsluttet. Den har en maksimal effekt på 48W, hvilket burde være mere end rigeligt til de fleste pc-brugeres behov.
Creative Stage SE har indbygget Creatives egne lydteknologi, Clear Dialog, samt Surround Sound, hvilket lover bedre tale i selv actionfyldte scener, og en biograflignende lydoplevelse med et udvidet lydbillede.
Der er direkte tonejusteringsfunktion der gør det muligt at skifte mellem varmere og lysere lydgengivelser med et enkelt tryk på en knap.
Prisen ligger på omkring 595 kroner, alt efter hvor du køber den.