Creative lever stadig og sender nyt lydkort på gaden

Det nye lydkort til stationære pc’er har fået navnet AE-5 og viser at den gamle lyd-producent stadig slår lidt med halen

Det var lige før jeg troede at Creative havde givet op når det kom til de traditionelle lydkort. Det ville også give god mening, for der bliver længere og længere mellem salget af stationære computere. Langt de fleste af os har bærbare i dag – også når vi skal game.

Men der er live i dem endnu, også når det kommer til andet end blot headsets. De har nemlig lige sendt deres nye AE-5-lydkort på gaden. Det har en speciel høretelefonforstærker til pc, integreret RBG-kontrol og en PCIe Sabre-klassificeret DAC til spil. Kortet præsenteres i disse dage på E3 i Los Angeles.

Den er det seneste skud på stammen i deres gaming-serie Sound BlasterX: Sound BlasterX AE-5, og viser på den måde at Creative ikke er specielt gode til at gøre opmærksom på sig selv – for jeg havde stort set glemt alt om dem som lydkortsproducent.

Sound BlasterX AE-5 kommer med en af verdens bedste pc-forstærkere til gaming-hovedtelefoner, og lydkortet leverer lydpræstationer på op til 128 dB 32-bit/384 kHz takket være dets ESS SabreTM-DAC, diskrete, specialdesignet hovedtelefonforstærker (til 600 Ω), audiofile komponenter og SoundBlaster-brandets lydforbedringsteknikker.

Diskret hovedtelefonforstærker

Lydkortet har en indbygget hovedtelefonforstærker (Xamp) specialdesignet og udstyret med diskrete transistorer og WIMA-film/foliekondensator.

På den måde ønsker Creative at tilgodese de mest kræsne spilleres behov for lyd i høj opløsning, som tidens intensive spil ofte kræver.

Forstærkerens ultralave 1 Ω-udgangsimpedans gør lydkortet ideelt til brug med både in-ear-hovedtelefoner og studiehovedtelefoner fra 16 Ω til 600 Ω.

I hjertet af Sound BlasterX AE-5 sidder en quad-core Sound Core3D lyd-DSP samt en 122 dB ESS SabreTM-DAC, som skulle forbedre klarheden af almindelige bundkorts lyd med op til 32 gange. DACens audiofile kvaliteter og høje, dynamiske spændvidde giver mulighed for lydafspilning i op til 32 bit/384 kHz og sikrer naturtro lyd i høj opløsning til spil, film og musik.

Sound BlasterX AE-5 kommer som det første lydkort nogensinde med indbygget RGB-styringskontrol og Auroras reaktive lyssystem. Et separat RGB-belysningssystem kan være dyrt, men i AE-5 er det indbygget i selve kortet – og giver dermed brugerne merværdi og højere ydeevne samtidig med, at det frigiver værdifuld plads på brugerens computer, som i stedet kan anvendes til andre komponenter.

Scout 2.0 er den nyeste version af Creatives populære Scout Mode-funktion, der er blevet opgraderet, så den nu også inkluderer såkaldt Scout Radar – en feature, som giver gameren mulighed for at visualisere og udpege fjendens position i en Scout Radar-app via sin smart-enhed. Samtidig lader Scout Mode gameren høre sine fjender, før han eller hun kan se dem –  og på den måde giver Scout 2.0-funktionen gameren en ekstra fordel, der kan blive afgørende for, om han vinder eller ej.

Sound BlasterX AE-5 understøtter desuden et komplet 5.1-højttaler set-up, så man kan opnå fuld surround sound, ikke bare fra ens pc.

Sound BlasterX AE-5 Pure Edition

AE-5 lanceres også en særlig “Pure Edition” – en eksklusiv hvid udgave, der kun bliver tilgængelig på Creatives hjemmeside. I modsætning til standardversionen, der leveres med én 30 cm lang LED-kæde med 10 lysdioder, leveres Pure Edition med fire LED-kæder.

Tekniske specifikationer

  • Audio-/DSP-processor: Sound Core3D
  • Kanaler: 5.1 diskret højttalerudgang
  • 1-kanals surround sound til hovedtelefoner
  • Grænseflade: PCIe
  • DAC: ESS ES9016K2M SABRE32 Ultra DAC
  • afspilningsopløsning: 32-bit/384 kHz *
  • DNR: 122 dB
  • THD + N: 0,00032 %
  • ADC: Sound Core3D
  • indspilningsopløsning: 24-bit/96 kHz
  • Hovedtelefonforstærker (600 Ω): Specialdesignet, diskret hovedtelefonforstærker (Xamp)
  • SNR: 116 dB
  • THD + N: 0,0009 %
  • Udgangsimpedans: 1 Ω
  • Hovedtelefoners impedansområde: 16 – 600 Ω
  • Tilslutning:
    • 3 x 3,5 mm udgange (foran, bagpå og på undersiden/midten)
    • 1 x TOSLINK optisk udgang
    • 1 x 3,5 mm hovedtelefonudgang
    • 1 x 3,5 mm mikrofon-indgang
    • 1 x frontpanel til Intel HD-lyd

Pris og tilgængelighed

Sound BlasterX AE-5 blive tilgængelig i slutningen af august på www.creative.com og hos udvalgte forhandlere. Vejledende udsalgspris: 1.149 kroner.

Sound BlasterX AE-5 Pure Edition bliver eksklusivt tilgængelig i august 2017 på www.creative.com. Her kender vi endnu ikke prisen.

Tjek priser på bredbånd

Tech-Test har indgået et samarbejde med Samlino så du kan tjekke bredbåndspriser og ikke mindst muligheder for bredbånd på din adresse.

Det er helt gratis og Samlino skal ikke bruge andet end din adresse for at levere priser til dig.

Når du har indtastet adressen i feltet herunder, bliver du sendt til Samlino, hvor du får vist resultatet, og hvor du kan indsætte flere filtre, hvis du har bestemte behov for dit bredbånd.

Kommentar til artiklen?