En ny rundspørge foretaget af Norstat for Samsung viser, at danskerne i stigende grad fravælger elektronik, der skiller sig ud. I stedet ønsker forbrugerne anonymt og elegant elektronik, som passer ind i boligens indretning.
Anonymt design vinder frem
Andelen af danskere, der ønsker et tv i et slankt og elegant design, er fordoblet fra 2021 til 2025.
- I 2021 svarede 15% af danskerne, at et slankt og elegant design var et af de parametre, de ville vælge et tv ud fra – udover skærmstørrelse.
- I 2025 er samme andel steget til 30%.
Tallene viser også en forskel mellem kønnene i 2025, hvor 36% af kvinderne og 23% af mændene vælger tv ud fra et slankt og elegant design.
Ønsket om et design-statement halveret
Samtidig er ønsket om, at tv’et skal fremstå som et design statement i sig selv, næsten halveret.
- I 2021 ønskede 9,6% af danskerne tv’et som et design statement.
- I 2025 er den andel faldet til 5,5%.
Omvendt er andelen af danskere, der i stedet ønsker, at tv’et skal være så anonymt som muligt, steget til 49% i 2025, sammenlignet med 42% i 2021.
Der er heldigvis sket en del, siden jeg selv indrettede mit teenageværelse med det helt store set up. Vi oplever, at mange i dag ser deres tv som en naturlig del af indretningen; det skal ikke være et fremmedlegeme, men et møbel, der spiller sammen med indretningen.
Dan Kristiansen, talsperson for TV/AV hos Samsung Danmark.
Om undersøgelsen
Rundspørgen fra Norstat for Samsung har undersøgt danskernes holdning til design for elektronikprodukter.
- Dataindsamling: 11.-22. august 2025.
- Respondenter: 1.013 danskere.
De historiske tal fra 2021 stammer fra en undersøgelse foretaget af analyseinstituttet Bilendi i perioden 1. oktober – 7. oktober 2021 med 1.000 online surveys blandt danskere i alderen 18-75 år.