Forskere på University of Massachusetts der har regnet lidt på tingene, og deres beregninger viser det er dyrt, rent CO2-mæssigt, at træne et AI. Den proces kan faktisk koste op til 626.000 pund af CO2, hvilket svarer til den samme mængde CO2 som fem amerikanske biler udleder i hele deres levetid.
Ifølge websitet Technologyreview.com, er det noget som forskerne længe har mistænkt, men nu har de så kunnet eftervise, at det er realiteter.
Forskerne har undersøgt de modeller der bruges til at træne de såkaldte Natural-Language processing AI (NLP), et felt inden for kunstig intelligens, der fokuserer på at lære maskiner at håndtere menneskeligt sprog.
Der er sket store fremskridt indenfor det felt de sidste par år, men ifølge forskerne har det haft en pris, for det koster enormt meget energi.
De undersøgte modellerne ved at træne hver enkelt GPU i en dag for at undersøge strømforbrugte, og det blev så brugt til at beregne det totale energiforbrug i den tid det ville tage at gennemføre hele processen. Herefter blev det tal omregnet til CO2, baseret på hvordan strøm produceres i USA, hvilket er den måde f.eks. Amazons AWS strømforbrug produceres på – AWS er verdens største udbydere af cloud-løsninger.
For forskerne understreger det problemet med AI, nemlig de enorme mængder af strøm der skal bruges til såvel træning og drift af AI.
Til Technologyreview.com siger de, at den menneskelige hjerne kan udføre de mest komplicerede beregninger næsten uden at bruge energi, og at udfordringen ligger i at finde ud af, hvordan vi gør det sammen med computere.
Hvis du vil læse hele artiklen fra technologyreview.com her.