Her gik vi lige og troede at OnePlus holder fast i deres jack-stik, ikke mindst fordi de insisterede at holde fast i det med deres nyeste smartphone, OnePlus 6.
Men når OnePlus 6T dukker op her om en lille måneds tid, så er den ikke længere udstyret med jack-stikket. Det sjove er at de næsten lige har sendt et meget avanceret headset på gaden – OnePlus Bullets – og det passer til et jack-stik.
Men omvendt så vælger OnePlus at sende endnu et headset på gaden, OnePlus Type C-Bullets, og gæt hvad de passer i – jeps usb-c porten.
Hvorfor er det så lige at OnePlus fjerner jack-stikket? Umiddelbart er det ikke fordi OnePlus mener at teknologien er dårlig, men fordi de vil have plads til et større batteri, hvilket faktisk er ret fint. Men hvorfor de ikke lige ventede med at sende Bullets på gaden til de var klar til at lancere deres smartphone uden jack-stik, er og blive en gåde.
OnePlus type C-Bullets
Det nye headset som OnePlus lige har lanceret er Type-C Bullets og ikke overraskende så bliver de sendt på gaden samtidig med OnePlus 6T
De nye hovedtelefoner Type-C Bullets er en videreudvikling af designet og lydkvaliteten fra Bullets V2. Ligesom sine forgængere kommer Type-C bullets i et metaldesign, og ingen detaljer er overladt til tilfældighederne. OnePlus har eksempelvis tilføjet aramid-fiber i ledningen, hvilket gør den meget mere stærk og holdbar.
Type-C Bullets byder også på en markant forbedret lydkvalitet. Musikken lyder præcis, som den skal takket været en indbygget high-end DAC (Digital/Analog Converter) fra virksomheden Ciruss Logic. Hovedtelefonerne har en højere dynamisk rækkevidde samt højere signal-to-noise ratio, hvilket giver en overlegen lydkvalitet.
Type-C Bullets er kompatible med enhver Type-C indgang og kommer for alvor til sin ret i en OnePlus-enhed, hvor brugerne blandt andet kan justere på lydkonfigurationen for en mere skræddersyet lyd.