ESET Smart TV Security skal beskytte smart-TV-brugere mod det stigende antal malwaretrusler

Under årets MCW I Barcelona, lancerede ESET deres ESET Smart TV Security – en løsning, som beskytter opkoblede TV'er og andre enheder med et Android-operativsystem mod malwareangreb

Ifølge statistikkerne vil der i 2020 være helt op til 30 milliarder enheder, som er koblet til internettet. Selvom disse gadgets giver utroligt mange fordele i hjemmet, udgør de også en trussel mod forbrugerne i hverdagen.

Særligt smart-TV’er med deres mikrofoner, kameraer og USB-porte bliver i stigende grad primære mål for malwareangreb. Ved at få kontrol over et smart-TV kan cyberkriminelle ikke bare angribe andre enheder i brugerens hjemmenetværk, men også udspionere enkeltpersoner og indsamle følsomme og personlige oplysninger.

Smart-TV’er med Android-TV-operativsystemer vil også utvivlsomt bidrage til spredningen af Android-ransomware, som allerede har været målrettet Android-enheder i flere år.  Truslen er nu også rettet mod Android-TV’er, hvilket historier om låsning af smart-TV-skærme og krav om løsepenge i nyhederne har vist.

ESET Smart TV Security kan beskytter forbrugerne med en lang række sikkerhedsfunktioner, blandt andet:

  • Antivirusprogram, som beskytter mod et stigende antal malwareangreb mod Android-enheder.
  • Anti-ransomware-teknologi, som forhindrer låsning af skærmen. Hvis ransomware aktiveres, rådes brugerne til at tænde/slukke for deres smart-TV, mens virusdatabasen opdateres, og scanningen iværksættes. Når ESET Smart TV Security detekterer ransomware på enheden, anbefales det, at brugeren afinstallerer malwaren. Når afinstallationen bekræftes, fjernes ransomwaren.
  • Scanning af flere enheder og USB’er for malware, der opretter forbindelse til smart-TV’et.
  • Anti-phishing, som beskytter brugerne mod forsøg på at stjæle følsomme personoplysninger. Denne funktion vil kun være tilgængelig i premiumversionen af ESET Smart TV Security.

ESET’s Smart TV Security kan downloades via Google Play og kan kun downloades fra brugerens TV. Når softwaren er installeret, beskytter ESET brugerne i hele deres Android-økosystem – både smartphones og TV’er.

Kommentar til artiklen?