Indrømmet – jeg har mange gadgets i mit hjem, og en del af dem nyder min datter godt af i hverdagen.
Udover ting som iPad, så er det også sådan noget som en gadget til hendes tandbørste, som gør tandbørstning til en leg, et lyspanel der reagerer på lyd og jeg kunne blive ved.
Men en ting jeg altid har været meget opmærksom på er, ikke at udstyre min datter med noget der overvåger hende – jeg bryder mig ikke om tanken om at bliver overvåget selv, så hvorfor dog overvåge hende?
På årets mobil-messe, Mobile World Congress, blev der også fremvist en del forskellige gadgets til børn, og et af dem – et smartwatch til børn (MiKi) – havde en primær opgave, nemlig at overvåge dit barn.
Uret var som udgangspunkt ikke noget specielt smart ur, for barnet kunne ikke rigtigt andet end se klokken på det. Og det er så ikke helt rigtigt, for uret kunne udstyres med et sim-kort, og derved fungere som mobiltelefon/videotelefon. Som forælder kunne du vi en app, indtaste hvilke kontakter barnet ville kunne ringe til, og hvilke der måtte ringe til barnet.
Så langt så godt, umiddelbart lyder det som en god ide, men – og her kommer min indvending – uret tracker barnet 24 timer i døgnet. Hvordan sover barnet, hvor mange gange er det oppe om natten, hvor befinder barnet sig lige nu. Uret sporer også barnet når det er i børnehave, og sladrer om det sidder stille eller om det bevæger sig. Og hvis mor og far er rigtig nysgerrige, så kan de tænde for mikrofonen og så aflytte, hvad barnet har gang i.
For forældre kender jeg godt trangen til at ville vide, hvad mit barn laver hele dagen, men det er bare ikke ok, at barnet ikke kan få lov til at være sig selv. Der skal være et frirum, der skal være et sted, hvor barnet kan gå hen og snakke med venner og veninder, uden at vi som forældre skal kunne lytte med.
MiKi var ikke det eneste produkt jeg så som kunne overvåge børn. Jeg så også produkter på vej, som havde en del af samme funktionalitet. Helt traditionelle kludedukker der skulle udstyres med en lytte/talefunktion i hovedet, så forældre kan lytte med om snakke til barnet.
Gadgets der kan minde barnet om at børstetænde, og hvor du som forældre kan opmundre og rose via app’en (hvor blev den menneskelige interaktion så lige af?). Men samtidig sladrer den også til forældrene. Står barnet op til tiden? Børste det tænder? Leger det? Får det lavet sine lektier?
Jeg kan ikke lade være med at tænke på ordsproget der siger: “Tillid er godt, kontrol er bedre”. Ville vi selv bryde os om den overvågning fra vores arbejdsgiver eller kone/mand? Nej vel? Så hvorfor skal vores børn overvåges så meget?
Jeg er helt for gadgets til børn – men lad os lige tone overvågningen ned.
