Overvågning af din baby handler om tryghed og muligheden for at reagere på gråd og bevægelser, men mange forældre frygter strålefaren fra babyalarmer, skader barnets helbred. Frygt ej! Babyalarmer udgør ingen strålingsfare, siger anerkendt kræftforsker, du bliver vildledt.
[yuzo_related]
Babyalarmer kan være et hjælpemiddel til børnefamilier, der ikke altid ønsker at opholde sig i soveværelset, mens den lille ligger og sover. Står du og vasker op eller ser fjernsyn inde i stuen, kan det være en fordel, at du kan følge med i dit barns knirkelyde eller bevægelser, så du ved, om der er grund til at gå ind at tjekke til barnet, før du slipper, hvad du har i hænderne.
Købet af en babyalarm er et stort skridt for mange forældre, fordi udvalget byder på forskellige typer af enheder, der overvåger dit barn på forskellig vis. Du har måske hørt anbefalinger fra nogle og kraftige advarsler fra andre. Valget handler også om barnets sikkerhed, tryghed og sundhed. For du ønsker, at dit barn ligger forsvarligt i sengen, mens du har vished om, at du kan reagere på barnets lyde eller bevægelser, hvilket stiller krav til babyalarmen. Samtidig er der strålingsaspektet – bliver dit barns helbred påvirket af strålerne fra babyalarmen? Og er der overhovedet tale om stråling?
Artiklen giver dig et indblik i nogle af de vigtige spørgsmål omkring babyalarmer, og jeg ser nærmere på tre forskellige former for babyovervågning.
Hvilke typer babyalarmer findes der?
Udvalget i dag byder på traditionelle babyalarmer og de nyere babymonitorer. Traditionelle babyalarmer vækker reminiscens fra barndommens walkie-talkier. Babyalarmen aktiverer sig selv, når dit barn laver højlydte bevægelser eller siger noget. Du kan igennem din modtagerenhed høre barnet, og det er en standardfunktion i babyalarmer, at du kan tale til det gennem mikrofonen i din enhed, da der er en højttaler i den anden ende.
Mange nye babyalarmer kan også måle rumtemperaturen, og de viser, hvor meget batteri der er tilbage i enhederne. Prisniveauet ligger typisk mellem nogle få hundrede kroner til omkring kr. 1.000.
Nyere modeller har videofeed, hvor du både kan se og høre dit barn. Disse babymonitorer består af et kamera med nattesyn, mikrofon, termometer og højttaler, som du placerer hos barnet. Du har enheden med skærmen, så du kan se dit barn i soveværelset eller i barnevognen. Babymonitorer kører i et lukket kredsløb, så det kun er dig, der har adgang til billedstrømmen. Givet, der har været meldinger om forældre, hvis monitorer er blevet hacket, men det er yderst sjældne tilfælde.
Babymonitorer ligger som regel mellem kr. 1.000 og kr. 2.000 afhængig af funktionspakken, der følger med. De dyrere modeller kan eksempelvis afspille vuggeviser eller lyse med kulørt og blødt lys, der kan få dit barn til at slappe af.
Test af Neonate BC-8000DV, Philip Avent SCD630 & VisionNOVA 8
Det nyeste skud på babyovervågningsstammen er Wi-Fi-kameraet, der groft sagt er et overvågningskamera, du kobler til dit trådløse netværk i hjemmet, henter en app og følger med dit barns færden på din smartphone eller tablet.
Fordelen ved Wi-Fi-kameraerne er klart, at du slipper for en ekstra monitor og kan bruge din eksisterende enhed. Ligesom med hjemmeovervågningskameraer får du notifikationer på din telefon eller tablet, hvis dit barn bevæger sig eller siger noget. Ydermere kan du koble flere telefoner til samme app. Er du på arbejde og savner dit barn, kan du åbne app’en og følge med derhjemme. Det kan dog være en god ide at advisere den bedre halvdel derhjemme, før du aktiverer kameraet.
Priserne ligger ofte over kr. 2.000, hvilket er i den højeste ende af prisskalaen, og det kan måske lyde absurd, eftersom du ”kun” får et kamera med i købet – og ikke en monitor. De dyreste kameraer er til gengæld spækket med funktioner som nattesyn, bevægelsessensor, vuggeviser, muligheden for at optage videoer af dit barn og lysshow.
Test af iPNOVA, Netgear Arlo Baby & Philips Avent uGrow
Ulempen ved Wi-Fi-kameraet er klart, at du ikke kan have dem med en tur i parken eller andre steder, hvor der ikke er Wi-Fi. Givet, du kan lave et hotspot, hvis du har teknisk snilde, men ellers er Wi-Fi-løsningen forbeholdt steder med trådløse forbindelser.
Rækkevidde
Hvor langt kan jeg gå fra mit barn, før min babyalarm mister forbindelsen? Måske virker det absurd, men langt de fleste babyalarmer og babymonitorer har en teoretisk rækkevidde på flere hundrede meter. Man kan spørge sig selv, hvor langt man overhovedet bør gå fra sit barn, men et stærkt signal betyder sikkerhed for, at det kan gå igennem trædøre, murstensvægge og betongulv.
Den reelle rækkevidde afhænger af, hvor alarmen står, og hvilke elektroniske apparater den er omgivet af. Agter du at placere babyalarmen i et børneværelse, hvor der er fem murstensvægge og 30 meter ind til stuen, hvor du sidder, spiller den teoretiske rækkevidde en rolle. Jo flere forhindringer der er mellem dig og babyalarmen, jo mere cutter du af rækkevidden – især hvis der er tale om mursten eller beton. Her kunne Wi-Fi-kameraet være en løsning, hvis din kraftfulde router står et centralt sted, så signalet når klart ud i hele huset eller lejligheden.
Strålefare og skrækscenariet
Forældre ønsker at gøre det bedste for deres børn. Udfordringen er dog; hvad er det bedste? Tøj skal være uden kemikalier og gerne økologisk. Maden skal være så naturlig som muligt. Og babyalarmer skal udsende minimal stråling. Er du på udkig efter en babyalarm til dit barn, nyfødt som lidt ældre, er der tre gennemgående præmisser, de fleste forældre lægger vægt på; batterilevetid, rækkevidde og stråling.
Søger du på nettet efter babyalarmer og stråling, vil du uden tvivl have stødt på grupper og artikler, der maler et apokalyptisk renæssancemaleri af babyer i strålingsfare med dertilhørende leukæmi eller tumorer. Som forælder eller kommende forælder er det naturligvis ikke et ønskescenarie, og du overvejer måske, om det ikke bare er nemmere at lade døren ind til soveværelset stå på klem, så du kan høre, om dit barn begynder at græde.
I princippet en god, lavpraktisk og billig måde at monitorere dit barn, men hvis det er strålefare, du bekymrer dig om, kan du godt pakke sølvpapirhatten væk. For der findes ingen videnskabelige undersøgelser, som beviser en sammenhæng mellem babyalarmer og øget risiko for kræft eller andre sygdomme – faktisk er der ikke engang tale om stråling.
Christoffer Johansen, Professor, overlæge og dr.med. i elektromagnetiske felter og helbredseffekter, fortæller, at babyalarmer ikke udsender stråler, men danner et elektromagnetisk felt til at sende signaler ligesom mobiltelefoner, og der ingen dokumenteret sundhedsfare forbundet hermed. Christoffer Johansen er leder af en forskningsenhed ved Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse, og han fortæller, hvordan folk misforstår teknologien bag både mobiltelefoner og babyalarmer. Folk er ofte af den overbevisning, at vores enheder udsender radiobølger, som også kaldes radiostråler, men der er ikke tale om stråler – kun elektromagnetiske felter.
Neonate er den eneste producent af babyovervågning, som oplyser strålingsmængde på deres hjemmeside. Den norske producent fortæller, at årsagen er, at deres babyalarmer faktisk udsender radiobølger, men der er ingen farer forbundet hermed, da doserne er ekstremt lave.
Til spørgsmålet om der er mange forældre, som sidder med falske forudsætninger for at vælge babyalarmer, svarer forskningslederen, ja. Kilden til de falske forudsætninger stammer fra pressen og folk på internettet, som er bange for, at disse elektromagnetiske felter er sundhedsskadelige. Christoffer Johansen afviser denne påstand.
”Der er ikke nogen data, der peger på, at børn der bruger babyalarmer eller mobiltelefoner har højere risiko for hjernetumorer, for eksempel,” siger Christoffer Johansen. Og hvis det endelig var tilfældet, er problemet meget mere omfattende end blot babyalarmer.
For kræftforskeren minder os om, at vi er omgivet af elektromagnetiske felter i hverdagen, hvis vi blandt andet har køleskabe, hårtørrer, fjernbetjeninger, sågar støvsugere og elektriske barbermaskiner. Men når der ikke findes nogen dokumenteret grund til bekymring, hvorfor er forældre så angst for, at en babyalarm kan være skadelig? Her trækker Christoffer Johansen tråde tilbage til 1978.
”Her udkom et studie, der viste, at børn som boede tæt på sådan nogle højspændingsinstallationer, som er lavfrekvente, i stedet for disse apparater, som er meget høj frekvente, de havde øget risiko for leukæmi. Og det var årsagen til, at en lang række forskningsprojekter blev sat i gang og senere at Verdenssundhedsorganisationen WHO vurderede, at denne udsættelse potentielt set kunne være kræftfremkaldende.”
Grunden til forældre verden over stadig bekymrer sig om den udokumenterede kræftrisiko skyldes ifølge forskningslederen, at frygten holdes i live af en forældet tankegang og falske præmisser. Babyalarmer udsender ikke stråler og udgør derfor ingen strålingsfare. Men samtidig påpeger Christoffer Johansen, at forskellige grupper på nettet og pressen puster til folks forestillinger.
”Der er en ret stor alarmtilstand i befolkningen, og nogle grupper i samfundet, der er meget optaget af, at der må være en sammenhæng. Og de grupper er meget aktive, og det gør, der er stor opmærksomhed på det, men jeg mener ikke, der er nogen videnskabelig data, der peger på, at Wi-Fi eller andre teleporterede løsninger udgør et sundhedsskadeligt problem når vi snakker om kroniske sygdomme – det har vi ikke.”
Christoffer Johansen afviser også, at babymonitorer skulle udgøre en sundhedsrisiko, selvom de har et større elektromagnetisk felt for at kunne udsende et kraftigere signal. Han påpeger, at så længe man bruger en babyalarm efter brugsanvisningens anbefalinger, er der ingen dokumenteret risiko, men forskeren er også forsigtig med at påberåbe sig sikker viden, da der ikke findes konkrete undersøgelser af babyalarmer som produktkategori. Hvorfor der ikke gør det forklarer Christoffer Johansen ud fra en alkoholismebetragtning.
”Det her er en eksponering i den tynde ende. Hvis vi taler om at undersøge effekten af alkoholisme på baggrund af et forbrug af en meget, meget lys øl – er det uinteressant. Vi vil vide om folk bliver fulde af elefantbajere, fordi der er styrke i den eksponering med en høj alkoholprocent. Så dosis-respons problemet er, at der med så lav en eksponering sandsynligvis kun er en meget lille effekt, som kan være svær at måle, fordi dosen de (børnene, red.) modtager er ret lille.”
Christoffer Johansen forstår godt, at forældre er bekymrede. Det skal de være, mener han, fordi man som forælder altid vil værne om sine børn. Han pointerer, at hver gang en ny teknologi bliver udviklet, følger der en strøm af kritiske meninger og bekymringer, fordi den potentielt set kan udgøre et sundhedsmæssigt problem. Man skal med andre ord vænne sig til ny teknologi. Han fortæller, at vi skal være meget mere bekymrede overfor rygning, usund mad og alkohol, der udgør en langt større sundhedsrisiko end babyalarmer.
Slutteligt fremhæver forskningslederen de kulturelle forandringer som mobiltelefoner og internetadgang via denne type apparater udgør. Christoffer Johansen advarer forældrene om, at børnene mister social kontakt, fordi de er optaget af mobilen, når de er sammen med andre, og de deltager ikke i sociale aktiviteter. Dermed bliver børnene mere lukkede trods genvejen til verden gennem den digitale flade, og det mener han, at forældrene bør være mere bekymrede om.
