Brug mobilen som overvågningskamera

Nye apps fra Synology lader dig integrere mobile enheder til videoovervågning

Det er Synology Inc., der lancerer den nyeste version af deres videoovervågningsplaform, Synology Surveillance Station 8.2, til Synologys netværksharddiske.

Synology er kendt for deres netværksharddiske, der fungerer som ekstra harddisk, der kan tilgås via det trådløse netværk i hjemmet/virksomheden. Det er muligt at afvikle programmer på harddisken, og et af dem er altså Synology Surveillance Station 8.2. Dette program gør det muligt at koble netværkskameraer (IP kamera) til netværksharddisken (NAS), så man kan overvåge sit hjem eller sin virksomhed via nettet, uanset hvor man befinder sig.

Mobilen streamer live til harddisk eller YouTube

Den nyeste version af Surveillance Station kan bruges med en LiveCam app, der gør det muligt at bruge sin telefon som IP kamera. App’en findes til iOS-enheder, og kommer til Android omkring oktober. Det er også muligt at sende live direkte til YouTube. Det gør man med app’en Live Broadcast – man skal bare vælge et kamera og indtaste stien til den pågældende YouTube-kanal, og så er man klar til live-streaming.

Lyd fra IP højttalere

Den nye software har også en funktion, der gør det muligt at afspille lyd til højttalere, der er tilsluttet til netværket (IP højttalere). Så man kan altså tilslutte flere højttalere og så afspille lyd til dem via sit netværk.

Den nye software kan allerede nu hentes via kontrolpanelet på Synologys NAS enheder.

Kommentar til artiklen?