4G-netværk på månen

Nu vil Vodafone og Nokia bygge 4G-netværk på månen. Elon Musk leverer raketten

PixxlTeufel / Pixabay

Nu får månen snart sit helt eget 4G-netværk til datatrafik. Det er tyske Vodafone Group der sammen med Nokia vil levere og bygge det første 4G-netværk på månen, og det er ikke noget der ligger langt ude i fremtiden. Allerede i 2019 vil den første privatbetalte månelanding finde sted, og den indeholder alt til det kommende 4G-netværk.

Årsagen er ikke, at de er ved at gøre klar til at vi kan flytte til månen, og være sikker på god internetdækning, næ det er fordi de ønsker at kunne sende live HD Broadcast fra månens overflade.

Det er det tyske ingeniørselskab PTScientists der sammen med Audi ønsker at bygge 4G-netværket, så Audi på sigt kan lade deres biler streame data og live HD-video fra månens overflade.

I første omgang vil det blive fra området tæt på området hvor NASAs Apollo 17 landede og hvor deres månebil stadig står – et område der blev forladt tilbage i 1972.

Nokia skal levere det ultrakompakte netværk der bliver det letteste nogensinde, det vejer mindre end et kg, og det vil bruge meget lidt strøm. Det vil sende på 1.800 MHz-båndet og der bliver etableret et såkaldt Deep Space link tilbage til kontrolcentret i Berlin.

Robert Bohme, CEO og stifter af PTScientists fortæller på MWC18, at det er væsentligt at sådan et netværk etableres, for at sikre, at vi som mennesker fortsat kan udforske rummet og sikre kommunikation.

Det er Elon Musks Space X Falcon 9 raket der skal sende netværksudstyret til månen, og hvem ved – måske skal hans raketter også sende et par Audier til månen? Han har jo allerede sendt en Tesla Roadster mod mars.

Tjek priser på bredbånd

Tech-Test har indgået et samarbejde med Samlino så du kan tjekke bredbåndspriser og ikke mindst muligheder for bredbånd på din adresse.

Det er helt gratis og Samlino skal ikke bruge andet end din adresse for at levere priser til dig.

Når du har indtastet adressen i feltet herunder, bliver du sendt til Samlino, hvor du får vist resultatet, og hvor du kan indsætte flere filtre, hvis du har bestemte behov for dit bredbånd.

Kommentar til artiklen?