Nyheder fra gl. site

Lynhurtig mobilbredbåndsrouter fra Netgear – Nighthawk M1 kan nu købes i Norden

Nighthawk M1 var ved sin lancering i 2017 verdens første mobile enhed med understøttelse for Gigabit-hastigheder via LTE, og nu kan den købes uden SIM-lås med understøttelse af størstedelen af teleudbydere og dataabonnementer i Norden. “Nighthawk M1 er ikke bare en mobil bredbåndsrouter til rejsen – den giver dig en konstant, lynhurtig og sikker forbindelse uanset hvor du er – på kontoret, derhjemme, i lufthavnen eller hvor som helst imellem dem” fortæller Pål Vatneberg, Country Manager for NETGEAR i Norden. Han uddyber: “Når du er et sted med en ubegrænset internetforbindelse, kan du let skifte fra LTE til en ekstern WiFi- eller Ethernet-forbindelse og spare på mobildataforbruget. Dine tilsluttede WiFi-enheder har stadig en sikker forbindelse til Nighthawk M1, og med NETGEARs gratis mobilapp er det let at ændre indstillinger, undersøge dataforbruget, afspille mediefiler osv.” Uddrag af funktioner for Nighthawk M1: Lynhurtigt mobilt bredbånd – op til 1 Gbps download- og 150 Mbps uploadhastighed via 4G LTE Advanced Cat. 16 med 4-bånds Carrier Aggregation og 4×4 MIMO Kapacitet og hastighed til alle – bredbåndsforbindelsen kan deles af op til 20 WiFi-enheder samtidigt takket være 802.11ac og Dual-Band 2,4-Ghz/5-Ghz WiFi Kraftfuldt batteri – op til 24 timers kontinuerlig brug mellem opladninger og optimeret JumpBoost-funktion til opladning af smartphones og mindre USB-enheder WiFi/Ethernet offloading – skift mellem LTE-baseret mobilt bredbånd og fast bredbånd via WiFi eller Ethernet Ethernet-port og 2x USB-porte (type A og C) til deling/streaming af mediefiler fra netværket, USB-nøgler eller eksterne harddiske til alle tilsluttede WiFi-enheder Understøtter eksterne 4G/3G-antenner – …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Nyt Orbi WiFi-system uderstøtter nu Amazon Alexa og Google Assistant

Selvom Netgear ikke producerer mobileenheder, så var det alligevel til stede på Mobile World Congress. Det var nu ikke specielt overraskende, for alle mobile enheder i dag har brug for et trådløst netværk, og det er netop hvad Netgears Orbi kan levere. Den nye Orbi RBK20, der for resten ikke er til at skelne fra den gamle version – med mindre du er en die-hard Orbi-fan, er faktisk en utrolig flot og meget diskret 2,2Gbps router og satellitenhed til hjemmet. En af de ting der gør Orbi til noget specielt i forhold til andre routere er, at router og satellitenhed fra fabrikken er parret, og ved at sætte de to enheder op i hjemmet, så får du en imponerede dækning af WiFi på op til 250 m2. Jeg var, naturligvis, forbi Orbi-standen og se den nye Orbi, og indrømmet – af netværksudstyr at være, er det godt nok noget af det mest stilfulde jeg har set. Og det vil ikke være noget der på nogen måde vil skæmme i huset. Orbi er nu også udstyret med understøttelse for stemmestyring, og det gør den ved at fungere med Amazon Alexa og Google Assistant. Det er så ærgerligt at de to systemer endnu ikke taler dansk. Faktisk så kan du kun tale til både Alexa og Google Assistant på engelsk, tysk, fransk og spansk. Men der dog gode nyheder for Google Assistant, for den skulle komme på dansk i løbet af 2018. Den app der følger med til, Circle-app’en, kan derudover bruges …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

4G-netværk på månen

Nu får månen snart sit helt eget 4G-netværk til datatrafik. Det er tyske Vodafone Group der sammen med Nokia vil levere og bygge det første 4G-netværk på månen, og det er ikke noget der ligger langt ude i fremtiden. Allerede i 2019 vil den første privatbetalte månelanding finde sted, og den indeholder alt til det kommende 4G-netværk. Årsagen er ikke, at de er ved at gøre klar til at vi kan flytte til månen, og være sikker på god internetdækning, næ det er fordi de ønsker at kunne sende live HD Broadcast fra månens overflade. Det er det tyske ingeniørselskab PTScientists der sammen med Audi ønsker at bygge 4G-netværket, så Audi på sigt kan lade deres biler streame data og live HD-video fra månens overflade. I første omgang vil det blive fra området tæt på området hvor NASAs Apollo 17 landede og hvor deres månebil stadig står – et område der blev forladt tilbage i 1972. Nokia skal levere det ultrakompakte netværk der bliver det letteste nogensinde, det vejer mindre end et kg, og det vil bruge meget lidt strøm. Det vil sende på 1.800 MHz-båndet og der bliver etableret et såkaldt Deep Space link tilbage til kontrolcentret i Berlin. Robert Bohme, CEO og stifter af PTScientists fortæller på MWC18, at det er væsentligt at sådan et netværk etableres, for at sikre, at vi som mennesker fortsat kan udforske rummet og sikre kommunikation. Det er Elon Musks Space X Falcon 9 raket der skal sende netværksudstyret til månen, og hvem ved …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Så kom der også ny mobil fra Asus

Når vi ser på smartphones så bliver de større og større, skærmen altså. For i takt med at producenterne kan gøre de mere eller mindre kantløse, så vokser de fysiske kabinetter ikke det store. Det udnytter Asus til fulde i deres nyeste smarte mobiler, Zenfone 5 og Zenfone 5Z er begge på 6,2” tommer, har dobbelt kamera, og næsten ingen kant (bezel). Asus kalder det selv for et All-screen display, og skærmen har et skærm-til-kabinet-forhold på hele 90%, hvilket faktisk er ret imponerende. Asus har også udstyret de nye mobiler med deres version af kunstig intelligens, som de bruger sammen med det dobbelte kamerasystem, der derigennem skulle lære og tilpasse sig, så du hele tiden skulle få perfekte billeder – store ord, og det glæder jeg mig meget til at efterprøve. Nu vi er ved kameraerne, så har de Sony’s IMX363-sensor, et 120-graders vidvinkel sekundært kamera, AI Scene Detection, Real-time Portrait effekter og AI Photo Learning. Det lyder jo godt, men præcist hvad det betyder for brugeren det må en efterfølgende test vise. Zenfone 5Z er flagskibet i Zenfone 5-serien, og er en ekstra kraftfuld version af Zenfone 5. Den har bland andet den nyeste Qualcomm Snapdrago 85 processor, der er udstyret med Qualcomm Artificial Intelligence Engine (AIE) op til 8GB RAM og 256 GB ROM. Nå ja – Zenfone 5 er udstyret med den nye Qualcomm Snapdragon 636 Mobile Platform, og efter sigende skulle den være den første smartphone der har fået den processor. Kæmpe skærm 6,2” er en …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Doro lancerer nyt SmartCare-produkt og to nye telefoner på MWC 2018

På messen lanceres også den nye Doro 8035 – en smartphone med en brugervenlig trin-for-trin-guide, der skræddersyer telefonens opsætning til den enkelte seniors teknologiske erfaring og behov. Derudover sendte de også Doro 7060 på gaden – en klaptelefon der supporterer Voice over LTE (VoLTE) og flere gængse apps. Ifølge Doros egne undersøgelser har 24 % af europæerne i større eller mindre grad omsorgspligt for en senior. 61 % af dem giver udtryk for, at de ofte er urolige for, at han eller hun fx falder eller på anden måde kommer til skade. Geografisk distance er ofte en barriere for at kunne hjælpe seniorer, der bor i eget hjem. For en stor del af dem er mobiltelefonen den eneste mulighed for at tilkalde hjælp, men mange har ikke nødvendigvis mobilen ved hånden. Det efterlader en stor efterspørgsel på innovative og pålidelige løsninger, der kan hjælpe de pårørende og seniorerne med at holde kontakt. Teknologi der højner livskvaliteten På den baggrund præsenterer Doro i dag SmartCare by Doro, en løsning, der skal hjælpe og beskytte ældre. SmartCare by Doro består af en gateway og en række smarte sensorer, der er forbundet til en cloud service via My Doro. På den måde kan den forbinde sensorerne med smartphones og enheder, der tilhører plejepersonale, pårørende og senioren. Systemet tilpasser sig den individuelles opførsel og kan opfange og alarmere pårørende eller plejepersonale i samme øjeblik, uheldet sker. Doro SmartCare er – for at imødekomme forbindelse til tredjeparts sensorer og enheder – baseret på en åben …. (læs mere her)