Fremtidens netværk sikrer den smarte mobilitet

Fremtiden er smart – ikke mindst når det kommer til mobilitet. Men det kræver et godt og sikkert netværk

Cisco Live Emea. Foto: Cisco

Der er ingen tvivl om at teknologien har flyttet sig rigtig langt, det gælder både hjemme og i virksomheder, men også i trafikken.

Biler og transportmidler bliver stadig mere avancerede og smarte, og hvor der for 10 år siden var omkring 10 millioner linje kode i bilernes computersystemer, så ser vi i dag at biler let har over 100 millioner linjer kode.

På Ciscos store europæiske konference, Cisco Live EMEA, fortæller de blandt andet, at biler der ruller af samlebåndet i dag, har over 1 milliard linjer kode indbygget. De drives af software, og det stiller krav til den bagvedliggende infrastruktur.

I dag er biler blevet til en digital oplevelse for brugerne, de kan tilpasses langt højere end før, netop for at give brugerne en personlig oplevelse, og det skyldes, ifølge Cisco, ikke mindst at vi har ændret vores opfattelse af transport. Det er ikke længere bare et spørgsmål om at komme fra A til B, men et spørgsmål om at få den bedst mulige oplevelse.

Det betyder også at producenterne har fået et helt andet, og meget tættere forhold til kunderne. Det er ikke længere forhandleren der har eneret på kontakt og forhold til kunden, i dag er det i høj grad bilproducenten der har overtaget den del.

Foto: Cisco

Men på konferensen rejser Cisco også en advarende pegefinger. For de smarte biler, og det tætte forhold til bilproducenten betyder, at bilerne konstant skal opdateres – som vi i dag kender fra blandt andet vores computere og smartphone. Den opdatering belaster nogle gange nettet voldsomt, og hvordan håndterer vi det?

Flere fordele ved smart mobilitet

Men samtidig er smarte biler og transport ikke kun et spørgsmål om at give bedre oplevelser under transporten. De kan også hjælpe på trafiksikkerheden, for langt de fleste af alle uheld i trafikken sker som følge af menneskelige fejl, og her mener Cisco at teknologien kan hjælpe med til at redde liv.

De fortalte at software kan opdage farer ved hjælp af sensorer og kameraer og på den måde nedbringe antallet af uheld.

Men det bringer Cisco tilbage til sikre forbindelser, eller connectivity. For den sikre og gode forbindelse er nødvendig for at sikre at smarte biler faktisk kan være smarte og hjælpe med til at højne trafiksikkerheden og give bedre oplevelser for brugerne.

På konferencen fortalte Cisco, at flere europæiske lande er i fuld gang med at udbygge de digitale mobile netværk. 5G netværket er allerede godt udbygget i f.eks. Danmark, og i Holland har de fuld gang i at gøre opladerstanderene netværkskundepunkter, og derved hjælpe med til at sikre god og stabil dækning i landet.

5G bliver, ifølge Cisco, en integreret del i at sikre fremtidens connectivity, ikke mindst for smarte biler, der kræver et sikkert og stabilt netværk – atid.

Naturligvis er det ikke alle informationer der er tidskrævende, og det kan nedprioriteres mens kritiske informationer altid skal kunne sendes med det samme.

Cisco forudser også, at flere enheder vil få understøttelse af eSim, og at disse enheder vil kunne springe fra eSim til WiFi og 5G, alt efter, hvilke forbindelser der er til rådighed og som leverer den mest stabile forbindelse.

Tjek priser på bredbånd

Tech-Test har indgået et samarbejde med Samlino så du kan tjekke bredbåndspriser og ikke mindst muligheder for bredbånd på din adresse.

Det er helt gratis og Samlino skal ikke bruge andet end din adresse for at levere priser til dig.

Når du har indtastet adressen i feltet herunder, bliver du sendt til Samlino, hvor du får vist resultatet, og hvor du kan indsætte flere filtre, hvis du har bestemte behov for dit bredbånd.