Huawei afholder stor international fotokonkurrence

Den store fotokonkurrence er ikke kun for professionelle, den er for alle med interesse i fotografere. Der er store præmier på spil, og samtidig kan du få bedømt dine billeder af nogle af verdens bedste fotografer

I den nye fotokonkurrence, InFocus Awards, der netop er blevet skudt i gang, hædrer Huawei alle, der elsker at tage billeder. Samtidig er det chancen for at vinde store præmier og anerkendelse fra nogle af verdens bedste fotografer.

Én af dem, der skal være med til at bedømme deltagernes billeder, er professionel fotograf med erfaring fra arbejde med modemagasiner. Og så er han dansk.

Nikolaj Thaning Rentzmann er uddannet på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, men arbejder i dag som fotograf. Han fokuserer primært på billedserier af kendte, men arbejder også med landskabs- og naturbilleder. Og så er han spændt på at se deltagernes bidrag til Huaweis InFocus Awards:

“Der er lige så mange måder at udtrykke sig på, som der er forskellige opfattelser af et foto. Jeg håber, at mange vil udnytte den her unikke mulighed for at indkapsle verden ud fra ens helt eget perspektiv. Og så glæder jeg mig helt vildt til at se diversiteten i de billeder, der kommer ud af det,” Nikolaj Thaning Rentzmann.

Udover Nikolaj består konkurrencens jury af fire andre kendte fotografer fra andre lande og Yanmin Wang, der er President of Consumer Business in CEE & Nordic.

Seks kategorier

Konkurrencen består af seks kategorier, hvoraf en enkelt er dedikeret til videoformat under titlen: Life Now. De fem fotorelaterede kategorier er: #Emotion Tag, Hello Life!, Faces, Going the Distance og Storyboard.

Hovedpræmien udgøres af en Huawei Matebook 13, Watch GT og 10.000 euro. Desuden vinder man en e-voucherkode til Trip Advisor til en værdi på 250 dollars og – ikke mindst – at ens vinderbillede bliver hjemmesidebilledet på Trip Advisors domæner i Sverige, Polen, Danmark, Østrig, Norge, Finland, Tjekkiet, Grækenland, Ungarn, Israel, Serbien, Slovakiet og Tyrkiet i en uge.

Også vinderen, 2.- og 3. pladsen i hver enkelt kategori kan se frem til flotte præmier, ligesom der uddeles en publikumspris.

Sådan deltager du i InFocus Awards

Du kan være med i konkurrencen allerede nu og indsende dit bidrag indtil den 11. august. Herefter vil de billeder, som har opnået flest stemmer på konkurrencesiden den 18. august, blive vurderet af konkurrencens jury. Vinderne af konkurrencen annonceres den 8. september. Billeder, der indsendes i konkurrencen, skal være taget med en Huawei-telefon.

Du kan læse mere om konkurrencen, præmierne og hvordan du deltager her.

Fakta

  • Du kan deltage i InFocus Awards allerede nu og indtil den 11. august 2019 via Huaweis hjemmeside.
  • Medlemmerne af juryen består af fotografer og en repræsentant fra Huawei:
    • Yanmin Wang, President of Consumer Business in CEE & Nordic.
    • Marcin Tyszka, polsk fotograf, der har samarbejdet med førende, globale modemagasiner som Marie Claire, Harper’s Bazaar, Glamour, Elle og Vogue.
    • Nikolaj Thaning Rentzmann, dansk fotograf fokuseret på fotografering af kendte og landskabs- og naturbilleder.
    • Emma Svensson, multifacetteret freelancefotograf, der går på opdagelse over hele verden.
    • Yener Torun, arkitekt og fotograf, der forvandler det urbane landskab, gentænker arkitekturen og skaber alternative virkeligheder i sine værker.
    • Vutheara Kham, fransk fotograf med rødder i Cambodia. Vutheara er fascineret af lys, urbane landskaber og nye perspektiver på hjembyen Paris

Store præmier:

  • Hovedpræmien består af en Huawei Matebook 13, Watch GT og 10.000 euro. Desuden vinder man en e-voucherkode til Trip Advisor til en værdi på 250 dollars og – ikke mindst – at ens vinderbillede bliver hjemmesidebilledet på Trip Advisors domæner i Sverige, Polen, Danmark, Østrig, Norge, Finland, Tjekkiet, Grækenland, Ungarn, Israel, Serbien, Slovakiet og Tyrkiet i en uge.
  • Førstepræmien i hver konkurrencekategori består af en Huawei Matebook 13, Watch GT, Huawei P30 Pro og 2.000 euro samt en e-voucherkode til Trip Advisor til en værdi på 250 dollars.
  • Andenpræmien i hver konkurrencekategori består af en Huawei P30 Pro.
  • Tredjepræmien i hver konkurrencekategori består af en Huawei P30.
  • Publikumsprisen består af en Huawei P30 Pro og Watch GT.
Kommentar til artiklen?