Lenovo har lanceret verdens første 5G-computer

Under årets gadget-messe i Las Vegas, CES), fremviste Lenovo blandt andet verdens første 5G-computer Yoga 5G og den bærbare ThinkPad X1 Fold med foldbar skærm. Samtidig kommer ThinkBook Plus - en bærbar med en udvendig e-ink skærm, som man kan læse beskeder eller tage noter på

Der er ingen tvivl om, at 5G for alvor vil ruske op i tech-landskabet og give os nye muligheder som fx intelligente byer, intelligent infrastruktur og Internet of Things. Til det scenarie har Lenovo lanceret verdens første 5G-computer, som for første gang giver brugerne mulighed for at tilgå fremtidens lynhurtige netværk.

Yoga 5G er en super mobil 2-i-1 bærbar og den første pc, der kører på Qualcomm Snapdragon 8cx 5G Compute Platform. Via 5G-netværket kan Yoga 5G levere forbindelser, der er op til 10 gange hurtigere end 4G. Yoga 5G forventes at komme i handlen i løbet af foråret til en pris på 1.499 USD.

Foldbar formfaktor

Lenovo er førende, når det gælder om at introducere nye formfaktorer på markedet. Der gælder også med verdens første foldbare computer ThinkPad X1 Fold. Ved at kombinere ingeniørhåndværk med erfaringer og indsigt fra brugerne er det lykkedes at gentænke mobiliteten i denne bærbare computer helt fra bunden.

Brugeren får her en fuldt funktionsdygtig 5G-kompatibel bærbar med en 13,3 tommer 2K OLED-skærm og en samlet vægt på under 1 kg. Den kan tilpasses til brugernes behov, så de kan gå fra det meget kompakte format til et fuldt display. Den forventes at komme til Europa til sommer og har en foreløbig pris på 2.499 USD.

Nye muligheder

I en tid, hvor funktionerne i mobilen og den bærbare kommer tættere på hinanden, og hvor de fleste medarbejdere efterhånden bruger funktioner på tværs af flere enheder, lancerer Lenovo ThinkBook Plus – en bærbar med en innovativ e-ink skærm på fronten til at øge effektiviteten.

Skærmen kan bruges til at lave illustrationer eller til at tage noter på, og det er samtidig muligt at se vigtige beskeder, selv om låget er lukket. Der er tale om en helt ny type computer med funktioner og features, der hjælper brugerne med at få mest muligt ud af deres arbejdsdag. ThinkBook Plus forventes at komme på markedet i maj til en pris på 1.199 USD.

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (2743 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hvis du ikke allerede får vores nyhedsbrev, har du her muligheden for at tilmelde dig.

Vi udsender 1 gang om ugen, så vi kommer ikke til at spamme din mailboks.

Vi holder dine data private, og deler dem ikke med tredjepart