Ny WiFi 7-løsning fra TP-Link i samarbejde med Qualcomm
TP-Link har lige annonceret et nyt samarbejde med Qualcomm Technologies. Sammen skal de to virksomheder levere en portefølje af WiFi 7-løsninger med XGS-PON (passiv optisk netværksteknologi, der anvendes til at splitte og fordele forbindelsen fra et access-punkt og ud til slutbrugerne i en punkt-til-multipunkt fiberforbindelse). Med samarbejdet ønsker TP-Link og Qualcomm Technologies at tilbyde en fleksibel og hurtig implementeringsplan samt en hidtil uset netværksforbindelse og WiFi til deres kunder. XGB810v er bygget med otte interne antenner, der er placeret strategisk og kan modtage signaler fra alle retninger med høj forstærkning og isolation samt bred strålebredde. Desuden lover TP-Link at det minimalistiske design gør det let at integrere routeren i ethvert miljø. Det er desuden muligt at få effektiv WiFi-ydeevne med høj netværkshastighed, effektivitet og kapacitet med ultrahurtige 19 Gbps på tværs af tre bånd, der er drevet af Qualcomm 10G Fiber Gateway-platformen. Den nye XGB810v-router skulle optimere signalets klarhed og styrke for at levere hurtige data til flere enheder på tværs af tre bånd med reduceret forsinkelse og høj effektivitet, takket være WiFi 7, MU-MIMO, OFDMA og stråleformet teknologi. Den nye router understøtter også EasyMesh-standarden for enkel og smart mesh WiFi med høj fleksibilitet. XGB810v er udstyret med en XGS-PON-port, hvilket giver mulighed for symmetrisk 10Gbps fiberinternetadgang, og imødekommer behovet for høj båndbredde til downloads og uploads. Med 1x 10 GbE WAN/LAN-porte, 4x 2,5 GbE-porte og 1x USB 3.0-port giver XGB810v-routeren fleksibilitet til hurtige og stabile netværk. XGB810v kommer med TAUC-cloud management samt protokollerne TR-069/TR-369. TAUC integrerer protokollerne TR-069/TR-369, TR-181 …. (læs mere her)