OnePlus udvikler ray tracing-teknologi til mobile platforme

Et nyt samarbejde mellem OPPO og Qualcomm skal munde ud i udviklingen af en ny ray tracing-teknologi, hvilket skal give gameren en endnu bedre oplevelse når de gamer

Med udviklingen af AAA-spil til mobile platforme er det muligt at opleve førsteklasses spiloplevelser på telefonen. Og med ray tracing-teknologi skulle spiloplevelsen blive endnu bedre. 

OPPO og Qualcomm Technologies Inc. har netop præsenteret deres samarbejde om at bringe ray tracing-teknologien til Snapdragon Gen 2-mobilplatformen. OnePlus har arbejdet tæt sammen med OPPO’s ingeniørteam i udviklingen af teknologien, der primært bruges til at simulere refleksions- og brydningseffekter for at gengive lys- og skyggeeffekter.

OnePlus bestræber sig på at levere produkter med flagskibspræstationer med en hurtig og indlevende oplevelse til vores brugere. Med dette samarbejde kan vi imødekomme vores brugeres behov og ønsker, og introduktionen af ray tracing-teknologien til mobile enheder understøtter vores løfte om at give mobilspillere en enestående spiloplevelse.

Kinder Liu, COO og leder af R&D hos OnePlus

Ray tracing-teknologi til mobile platforme forbedrer ikke kun grafikken i spil, men åbner også op for nye muligheder for lyd, autonomous driving og content creators inden for virtual reality. Udviklere behøver ikke længere bruge timer på at genskabe skygger, men kan i stedet aktivere ray tracing for at tilføje realistiske lyseffekter til deres indhold.

OnePlus vil fremover arbejde sammen med forskellige partnere i udviklingen af ray tracing-teknologien samt andre teknologier, der kan give mobil-gamere en endnu bedre spiloplevelse. 

Tjek priser på bredbånd

Tech-Test har indgået et samarbejde med Samlino så du kan tjekke bredbåndspriser og ikke mindst muligheder for bredbånd på din adresse.

Det er helt gratis og Samlino skal ikke bruge andet end din adresse for at levere priser til dig.

Når du har indtastet adressen i feltet herunder, bliver du sendt til Samlino, hvor du får vist resultatet, og hvor du kan indsætte flere filtre, hvis du har bestemte behov for dit bredbånd.