Lenovo klar med nye laptops til den hybride medarbejder

øj ydeevne, sikkerhed og brugervenlighed er i højsædet i de seks nye ThinkPads, Lenovo lige har lanceret til hybride arbejdsformer

De nye hybride arbejdsformer med arbejde på farten stiller store krav til ydeevne, sikkerhed og byggekvalitet. Derfor er Lenovo nu klar med nye tilføjelser til ThinkPad-porteføljen i form af ThinkPad X13 og X13 Yoga Gen 3 samt opgraderede modeller i ThinkPad L-serien.

De ny arbejdsbærbare kommer alle med op til 12. generations Intel Core-processorer og Intel Iris Xe-grafik. ThinkPad X13 Gen 3 kan desuden udstyres med AMD Ryzen PRO 6000-processor og AMD Radeon 600M-grafik. ThinkPad L-serien kommer med AMD Ryzen PRO 5000-processor.

Dertil kommer FHD-kamera og intelligent støjreduktion med Dolby Voice, der optimerer både lyd og billede og giver fremragende digitale mødeoplevelser. Sidst, men ikke mindst giver 4G LTE3 trådløst WAN en hurtig internetforbindelse, der muliggør effektivt cloudsamarbejde og bufferfri videomøder stort set, hvor som helst. De nye ThinkPad-modeller byder desuden på 15 procent større 115 mm TrackPad, der giver endnu større brugervenlighed for touchpad-brugere.

Lidt mere om de enkelte modeller

ThinkPad X13 Yoga og X13 Gen 3
Med sine 1,2 kg, energieffektivt display, modtagervendte højtalere og lavt blåt lys-teknologi er de nye X13-modeller skræddersyet til digitalt samarbejde. X13 Gen 3 kan desuden udstyres med et 54,7KWh batteri, som kan levere op til 13 timers arbejdstid på en enkelt ladning.

ThinkPad L14 og L15 Gen 3
De nye L14 og L15 er med nye, smallere rammer og øgede skærm-til-krop-forhold både tyndere og slankere end tidligere. Samtidig fås den i konfigurationer med varierende batterikapacitet, så man nemt kan vælge den helt rette kombination af letvægtsmobilitet og lang batterilevetid.

ThinkPad L13 Yoga og L13 Gen 3
De nye L13-modeller byder på en 500nit 13-tommer skærm i 16:10 format med forbedret skærmsikkerhed i form af PrivacyGuard, der sikrer dig mod nysgerrige øjne ved at sløre billedet for alle andre end dem, der sidder lige foran skærmen.

De hybride arbejdsformer stiller store krav til sikkerheden, og det er der taget højde for med avanceret hardware- og software-beskyttelse via sikkerhedsplatformen ThinkShield samt supplerende sikkerhedsfunktioner indlejret i Intel Hardware Shield og valgfri fingeraftrykslæser i tænd/sluk-knappen, der gør det enkelt at øge sikkerheden på den enkelte maskine.

Grønt fokus

Ligesom flere af de senest lancerede ThinkPads består de nye modeller også af en række genbrugsmaterialer blandt andet genbrugsplast i højttalerkabinettet, batteribeslag og AC-adaptere samt 90 procent genbrugt og/eller bæredygtigt materiale til emballage. Samtidig opfylder de nye modeller energibesparelses- og miljøstandarder.

Priser og tilgængelighed

  • ThinkPad L14 Gen 3 AMD kommer på markedet til april, og priserne starter ved €869
  • ThinkPad L15 Gen 3 AMD kommer på markedet til april, og priserne starter ved €869
  • ThinkPad L14 Gen 3i kommer på markedet til maj, og priserne starter ved € 929
  • ThinkPad L15 Gen 3i kommer på markedet til maj, og priserne starter ved € 929
  • ThinkPad L13 Gen 3 AMD kommer på markedet til maj, og priserne starter ved €799
  • ThinkPad L13 Gen 3i kommer på markedet til maj, og priserne starter ved €859
  • ThinkPad L13 Yoga Gen 3i kommer på markedet til maj, og priserne starter ved €1039
  • ThinkPad X13 Yoga Gen 3 kommer på markedet til juni, og priserne starter ved €1369
  • ThinkPad X13 Gen 3i kommer på markedet til juni, og priserne starter ved €1179
  • ThinkPad X13 Gen 3 AMD kommer på markedet til juni, og priserne starter ved €1119

Tjek priser på bredbånd

Tech-Test har indgået et samarbejde med Samlino så du kan tjekke bredbåndspriser og ikke mindst muligheder for bredbånd på din adresse.

Det er helt gratis og Samlino skal ikke bruge andet end din adresse for at levere priser til dig.

Når du har indtastet adressen i feltet herunder, bliver du sendt til Samlino, hvor du får vist resultatet, og hvor du kan indsætte flere filtre, hvis du har bestemte behov for dit bredbånd.

Kommentar til artiklen?